Kommuners direkte indflydelse på vandselskaber vil blive mindsket

Det har været sundt at gå fra forvaltning til at være forretning, mener direktøren for Aarhus Vand, som også spår, at sektorens ejerstruktur vil se markant anderledes ud om bare ti år  

forsyning

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Aarhus Vand A/S blev kåret til årets bedste offentlige bestyrelse 2012. I bestyrelsen for det 100 pct. kommunalt ejede aktieselskab sidder to eksterne medlemmer (hhv. professor i miljøret og erhvervsleder), to medlemmer fra Aarhus byråd samt to medarbejderrepræsentanter. 

Selskabets administrerende direktør hedder Lars Schrøder, og han sætter stor pris på at arbejde for en bestyrelse, som både har et politisk erfaringsmæssigt, et erhvers- og et vidensspecifikt ben at gå på.

- Hele meningen med aktieselskabslovgivningen og selskabsgørelsen af vandsektoren var, at vi skulle blive mere professionelle, mere selskabsorienterede, mere forretningsorienterede i hele tilgangen til de opgaver, vi løser – og det sker kun, hvis man får en reel aktieselskabsbestyrelse, som rent faktisk agerer og opfører sig som en bestyrelse. Det opnår du helt klart bedst ved at have nogle eksterne repræsentanter med i din bestyrelse, siger Lars Schrøder til dk-teknik.

Hælen i
Balancen og synergien, der opstår ved at have forskellige fagligheder og tilgange repræsenteret i bestyrelsen, er derfor vigtig, og selv om direktøren for Aarhus Vand kun har rosende ord til overs for de to politikeres bestyrelsesarbejde, peger han på, at det ikke ville være hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsen udelukkende bestod af politikere.

- Jeg tror, at forudsætningen for, at politikerne performer så godt, som de gør, netop er, at de har de eksterne. De gange, hvor kommunen og politikerne har haft svært ved at adskille ejerrollen fra bestyrelsesrollen, har det netop været de eksterne, der har sat hælen i og insisteret på, at bestyrelsesbeslutninger hører under bestyrelsens ansvar, siger Lars Schrøder.

Fra forvaltning til forretning
Tidligere hørte de fleste vand- og spildevandsforsyninger direkte under den enkelte kommune, men med vandsektorloven fra 2009 blev det et krav, at enhver kommune, der vil eje en vand- eller spildevandsforsyning, skulle gøre det via kommunale fællesskaber, aktie- eller anpartsselskaber. Det betød, at den obligatoriske, formelle selskabsgørelse af vand- og spildevandsforsyningerne pr. 1. juli 2010 var en realitet.

Hvad har det ændret, at Aarhus Vand nu er et aktieselskab?

- Vi har flyttet vores fokus fra at være en forvaltning til at være en forretning. Det giver et større fokus på effektivitet, udvikling og bedre organisering og styring end i de forvaltningsmæssige principper. Og det mener jeg er sundt for vandsektoren. Jeg mener, at det har været rigtig sundt for os. Der er ingen tvivl om, at noget af de ting, vi gør og har gjort, det kunne vi måske også have gjort som en kommunal forvaltning. Men når rammerne og det juridiske grundlag bliver ændret, så falder det meget mere naturligt, siger Lars Schrøder.

Anderledes struktur om 10 år
I Aarhus Vand har man besluttet, at ejeren også skal være repræsenteret i bestyrelsen, og det er en fordel, at bestyrelsen på den måde er holdt godt ajour med stemningen og retningen hos ejeren, mener direktøren. Men Lars Schrøder vil ikke afvise, at vand- og spildevandsselskaberne fremadrettet i højere grad vil sætte vandtætte skotter op mellem bestyrelse og ejere som følge af at selskaberne vil slå sig sammen i større og større enheder.

- Ejerstrukturen vil blive ændret på sigt. Jeg tror ikke på, at vi bliver ved med at have 325 vandselskaber, fordelt på 98 kommunale ejere. Der vil ske nogle strukturændringer og sammenlægninger, hvor man laver større enheder – og dermed bliver den direkte kommunale indflydelse også mindre, når man bliver flere interessenter om det enkelte selskab. Så hvis vi snakker sammen om det her om ti år, så tror jeg, at strukturen vil være anderledes, er Lars Schrøders bud.

Et lille skred
Han håber, at erfaringerne fra bl.a. Aarhus Vand vil inspirere andre til at gentænke deres bestyrelsessammensætninger, en proces, der kan blive sat skub i, når selskaberne i løbet af året alligevel – som konsekvens af en ny bekendtgørelse - skal ændre vedtægterne for bestyrelserne: Fremadrettet skal brugerrepræsentanter skrives ind i vedtægterne.

- Der er lidt en bevægelse i gang, hvor man bliver inspireret af det, som andre gør. Så jeg kunne forestille mig, at der – i forbindelse med vedtægtsændringen, der alligevel skal laves alle steder – måske sker et lille skred, siger Lars Schrøder.

Lige nu er det ikke kun indstillingen hos de kommunale ejere, der bremser en øget professionalisering og effektivisering af vandselskaberne: Også lovgivningen sætter sine begrænsninger.

- Som lovgivningen er nu, er det lidt svært at gøre. Og det er politikerne og embedsværket opmærksomme på. Så jeg håber, at der på et tidspunkt bliver skabt en lidt større mulighed og nogle flere incitamenter til at lave større enheder. Når først man gør det, så vil det være nemmere at se, at man ikke kan have repræsentanter siddende for hver af ejerkommunerne. Det bliver en erkendelse af, at man som ejer gør sin indflydelse gældende på generalforsamlingen, hvor man vælger nogen til at repræsentere sine interesser og samtidig sikrer, at selskabet kører professionelt og godt, siger Lars Schrøder.

Første skridt
Allerede nu er den første revisionen af vandsektorloven i gang, og her er selskabernes muligheder for at slå sig sammen i større enheder en del af dagsordenen. Den selv samme jura, som sikrer, at der ikke bliver trukket penge ud af selskaberne – jf. hvile-i-sig-selv-princippet og prisreguleringen – er ifølge Lars Schrøder lige nu med til at forhindre, at selskaberne kan fusionere til større enheder.

- Det kunne være første skridt, hvis man fjerner nogle af de juridiske hindringer. Lige nu kan vi næsten ikke få lov til at slå os sammen i større enheder, fordi det næsten er umuligt at få det til at fungere økonomisk, hvis ikke kommunen vil modregne en masse ting i bloktilskud. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet