20 millioner til bedre akutindsats, 5 millioner til alternativ behandling, 4 millioner til dyrevelfærd og 150 millioner til erhvervsuddannelserne. Det var sammen med satspuljen de penge, som regeringen med sit blå flertal afsatte til specifikke puljer ved den seneste finanslov. Og puljerne fylder mere og mere i den økonomiske styring.

Siden 2011 er der afsat 127 forskellige puljer i forbindelse med finanslovsaftaler og aftaler om kommunernes økonomi, viser en oversigt udarbejdet af Finansministeriet tilbage i foråret.

I alt er der afsat knap 25 milliarder kroner i løbet af de fire år, viser oversigten, og langt størsteparten er direkte målrettet kommuner og kommunale aktiviteter.

Det er et fænomen, som har bredt sig og fylder mere i den samlede styring af kommunerne, lyder det fra flere eksperter, og det har konsekvenser for kommunerne.

- Det er i højere grad Folketinget og i mindre udstrækning kommunerne, der har indflydelse på, hvordan pengene skal bruges. Samtidig koster det ressourcer til administration, ansøgning og dokumentering, siger kommunalforsker og programchef i KORA, Kurt Houlberg, og han suppleres af professor ved Institut for Økonomi & Ledelse på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, der peger på et tredje problem.

- Det er en meget ineffektiv måde at bruge offentlige midler på. Det er helt grotesk, når man tænker på, at der er så få offentlige midler, siger han og understreger, at tankegangen er fuldstændig i modstrid med den måde, man i øvrigt er begyndt at tænke på i den offentlige sektor på velfærdsområdet.

Selvstyret svinder

Med puljerne forsvinder friheden til at prioritere og styre lokalt, mener flere borgmestre. I Sorø er den konservative borgmester Gert Jørgensen ‘langtfra begejstret’ for udviklingen.

- Det er et meget stort angreb på det kommunale selvstyre og i sidste ende en nedgøring af evnen til at prioritere ude i kommunerne, siger han.

Ifølge ham er puljestyringen mere udtryk for mistillid til byrådsmedlemmerne end udtryk for et større ønske om at styre den kommunale prioritering fra Christiansborg. Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen (V), deler frustrationen.

- Puljestyringen er gået alt for vidt. Man underminerer jo fuldstændig det kommunale selvstyre, når man øremærker hver en krone, der går til kommunerne, siger han. Politikerne burde have mere tiltro til de lokale folkevalgte, for de er dygtige nok til at finde ud af, hvor pengene skal bruges, mener han. Samtidig tager puljerne ikke højde for, at kommunerne prioriterer forskelligt, så nogle allerede er gode til at effektivisere, mens andre allerede har rigtig god service for de ældre.

- Problemet er, at man rigtig gerne vil behandle os alle sammen ens, men fakta er, at vi ikke er ens, og så kan man heller ikke behandle os ens, siger Tobias Birch Johansen.

Ifølge professor Per Nikolaj Bukh har borgmestrene grund til at være frustrerede.

- Jeg kan godt forstå, det falder lokalpolitikerne for brystet, fordi de fratages muligheden for at være dem, der står for servicen, siger han.

Bureaukrati og spild

110 af de 127 puljer, der er afsat siden 2011, er ansøgningspuljer, der kræver, at man som kommune ansøger om pengene og samtidig ofte forpligter sig til at dokumentere, at man rent faktisk bruger pengene til det, de er beregnet til. Det medfører unødigt bureaukrati og koster samfundet millioner af kroner.

- Det betyder, at der bliver færre midler til rådighed til at levere den konkrete service overfor borgerne, siger Kurt Houlberg. Og det kan man mærke ude i kommunerne.

- Vi skal bruge masser af tid på at søge, og vi er tvunget til at gøre det, fordi vi er presset økonomisk. Det er spild af ressourcer, og det virker som en selvmodsigelse, at man beskylder kommunerne for ikke at være effektive nok og så tvinger os til at sidde og bruge en masse ressourcer på det her, siger Gert Jørgensen.

Generelt bruger ministerierne op mod 0,3 procent af puljemidlerne på administrative opgaver, men det er ude i kommunerne, at puljestyringen virkelig er dyr. Alene i forbindelse med ældremilliarden havde kommunerne administrative ekstraudgifter på mellem 12 og 17 millioner, viste en undersøgelse, som Folketingets Kommunaludvalg iværksatte sidste år.

Samtidig er puljerne nemmere at fjerne end faste beløb i bloktilskud og finanslovsaftaler. Derfor er det let for politikerne på Christiansborg at sløjfe en pulje uden at blive stillet til ansvar. Det problem kender Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V).

- Noget af det værste, man kan gøre, er at give penge i en periode og så fjerne dem. Vi har haft puljer, der kører i tre år og så falder væk, og så er der sådan set oparbejdet et behov og så skal kommunerne overtage, selvom vi ikke får midlerne til det, siger han. Mikael Klitgaard mener dog, at kommunerne må lære at leve med de mange puljer. For folketingspolitikerne har et behov for at markere sig, når kommunerne ikke leverer på kernevelfærden.

- Problemet er, at det bliver enkeltsager, man kører på, og så vil folketingspolitikerne detailstyre. Det er til stor skade, men jeg forstår godt hvorfor. Vi må lære at leve med det og lære at regulere med de midler, vi har, siger han.

Små kommuner presses

Tilbage i 2012 viste en  rundspørge fra Momentum til landets kommunaldirektører, at knap 3 ud af 4 kommuner bruger flere ressourcer på at søge puljemidler end i de foregående fire år, mens 78 procent af de adspurgte syntes, det var svært at få overblik over de mange puljer. Flere kommuner har oprustet og ansat flere folk til at udarbejde ansøgninger, og der bliver brugt flere kræfter på at gennemskue, hvor pengene kommer, så man kan spare på forhånd og flytte pengene til andre områder. Det er en uheldig konsekvens, mener Per Nikolaj Bukh.

- Det giver jo ingen mening, at man i kommunerne beskæftiger sig med at forsøge at navigere i et politisk opportunt landskab og ansætter folk, der skal lave lobbyarbejde på Christiansborg.

Men ikke alle har mulighed for at komme med på vognen. Da puljerne til klippekort til ekstra hjemmehjælp og til mere pædagogisk personale i dagtilbud kunne søges, valgte Læsø Kommune eksempelvis helt at droppe at skrive en ansøgning. I alt var der kun godt 200.000 kroner øremærket til ø-kommunen, og derfor gav det ikke mening at bruge arbejdstid på det.

- Det er simpelthen for ressourcekrævende i forhold til, hvad vi får ud af det, og så er det næsten bedre at sende den administrative medarbejder ud at passe de ældre i stedet for at søge puljer, siger borgmester Tobias Birch Johansen.

Samme problem oplevede man, da ældrepuljen fra 2014 skulle udmøntes. Her var der 600.000 kroner til Læsø, men kommunen skulle bruge 200.000 til ansøgning og afrapportering.

- Hvis det havde været penge, vi havde siddet og diskuteret i byrådet, havde vi ikke villet spilde borgernes penge på det, men selvfølgelig tager vi pengene, selvom vi ikke har brug for dem. På den måde opstår der nogle virkelig sorte huller i den statslige økonomi, siger Tobias Birch Johansen med henvisning til de penge, der spildes på ansøgning, administration og kontrol. For borgmesteren fra ø-kommunen er det største problem dog den manglende frihed til at prioritere.

- Vi har ældre, der takker nej til et bad, fordi de simpelthen går i opløsning, hvis de skal bades mere. Og så skal vi alligevel bruge flere penge på det. Det er ren galimatias, for vi havde haft rigtig god gavn af de penge, hvis vi havde kunnet forvalte dem, som vi ville, siger Tobias Birch Johansen.

Christiansborg splittet

Blandt folketingspolitikerne er der ikke enighed om, hvorvidt puljestyret er gået for vidt. På den ene side kalder Liberal Alliances kommunalordfører Laura Lindahl puljestyringen for ‘bøvlet’.

- Hvis man ønsker kommunalt selvstyre, så skal man også mene det. Det er problematisk for kommunerne at styre deres økonomi, når der bliver lavet så mange puljer. Kommunerne er tættere på og ved, hvor det giver bedst mening at bruge pengene, siger hun.

På den anden side mener Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, at kommunerne selv er skyld i Folketingets faste greb om de økonomiske prioriteter, for de har fejlet gang på gang.

- Vi har desværre den erfaring, at når man afsætter penge på finansloven, som ikke er meget hårdt styret gennem puljer eller på anden vis, så oplever vi meget tit, at pengene ikke bliver brugt til det, de var afsat til, ude i kommunerne, siger han, men samtidig er han åben for andre modeller til at sikre et højt serviceniveau for den borgernære velfærd.

- Vi kunne godt tænke os en løsning, hvor vi kommer af med nogle af de puljer, der er, men det ville kræve, at vi kunne sikre borgernes rettigheder på en anden måde, siger Pelle Dragsted og foreslår øget brug af minimumsstandarder som en måde at sikre kvaliteten på.

I Venstre, der har været fortaler for at give kommunerne mere frihed, mener kommunalordfører Jan E. Jørgensen, at kommunerne ligger, som de har redt.

- Det er naivt at forestille sig en situation, hvor Folketinget ikke vil øremærke penge til skoler, daginstitutioner og ældrepleje. Det er svært bare at se til og udelukkende lade det være op til kommunernes kompetence og holde snitterne væk, siger han.

Med den netop afsatte værdighedspulje har man også forsøgt at give mere frihed til kommunerne, påpeger Jan E. Jørgensen, der mener, at Venstre-regeringen fejler, hvis det ikke lykkes at give mere frirum til at administrere puljerne.

- Man vil forhåbentlig se, at de puljer, der er, og de penge, der afsættes, giver store frihedsgrader til kommunerne, så vi ikke får den detailstyring, siger han.

[intense_content_box]

Pædagogpuljen blev en fuser

[intense_dropcap]D[/intense_dropcap]et var med stor stolthed, at Enhedslisten brystede sig af at have fået en pulje på 500 millioner kroner til mere pædagogisk personale i dagtilbud på finansloven for 2015. Midlerne skulle anvendes til mere pædagogisk personale i både daginstitutionerne og dagplejen. I kølvandet på puljen kom der dog stor debat om, hvorvidt pengene overhovedet havde givet flere hænder i kommunernes dagtilbud. Både finansministeriet, KORA og BUPL lavede analyser, men det er der ikke kommet noget entydigt svar ud af.

- Det var det første eksempel på, at man gjorde det i stor skala, og det havde man rigtig dårlige erfaringer med, siger professor ved Institut for Økonomi & Ledelse på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Samtidig mødte puljen kritik for at skabe falske forhåbninger om, at kommunerne ville blive i stand til at levere et mærkbart løft for pengene.

- Man kan lynhurtigt begejstres over beløbets størrelse, men omregnet i årsværk er der tale om 600 ekstra pædagoger. Det svarer til 8 til 10 timer om ugen på hver daginstitution i dette land. At koble det direkte med et kvalitetsløft er noget af en illusion, lød det fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Eik Møller.

[/intense_content_box]

[intense_content_box]

En dyr ældremilliard

[intense_dropcap]D[/intense_dropcap]er er ad flere omgange afsat store millionbeløb til et løft af ældreplejen. Men der har været flere ulemper ved at give penge målrettet de ældre. En undersøgelse, som Folketingets Kommunaludvalg iværksatte i 2014, viste, at kommunerne samlet havde haft administrative ekstraudgifter på mellem 12 og 17 millioner kroner alene på at søge puljemidler fra ældremilliarden. Også de 225 millioner kroner, der på finansloven for 2015 blev afsat til en klippekortsordning til de svageste hjemmehjælpsmodtagere, har været problematiske. Formålet var at give borgerne i målgruppen mindst en halv times ekstra tid til hjemmehjælp om ugen, som borgeren selv kan være med til at bestemme hvad skal bruges til.

- Det er grotesk at bruge de offentlige midler så ineffektivt, når der er så få af dem, siger Per Nikolaj Bukh. Han mener samtidig, at den meget detailstyrede ordning konflikter med mange kommuners rehabiliteringsarbejde, og at man ender med at dele pengene ud til nogen, der ikke har brug for dem.

[/intense_content_box]