Kongelig bygningsinspektør Niels Vium ser sig som en slags forkæmper for kirkerne som en vigtig del af kulturlandskabet og dermed også for de lokale interesser. Foto: Privat
Kongelig bygningsinspektør Niels Vium ser sig som en slags forkæmper for kirkerne som en vigtig del af kulturlandskabet og dermed også for de lokale interesser. Foto: Privat

”Kommunernes planlægning er ukultiveret”

Manden bag langt de fleste af kirkernes vetosager er kongelig bygningsinspektør Niels Vium. Han anser kommunernes vindmølleprojekter for at være drevet af pengeinteresser og er samtidig dybt bekymret over udviklingen.

interview

Af Morten Munkholm | [email protected]

Ligger der en kirke højt i landskabet, bør der ikke bygges vindmøller tættere end tre til fire kilometer fra den. Det mener kongelig bygningsinspektør Niels Vium, som på vegne af staten førertilsyn med Jyllands cirka 1500 kirker. Han tror ikke, at de mange vindmøller bliver sat op for at nedbringe CO2-udslip, men derimod fordi der er store pengeinteresser på spil.

- Hele den grønne bølge er en undskyldning, som de bruger dem, der gerne vil have vindmøller, siger han.

- Lokalpolitikerne vil gerne have udvikling, og både kommune, lodsejer og folk bag vindmølleprojekterne tjener jo penge på at sætte dem op, uddyber han.

”Det er trist, at det er kirkerne, der skal ind og sige fra over for vindmøllerne. Det burde være kommunen.”

Niels Vium har anbefalet stifterne, at der nedlægges veto i alle de ti sagsforløb, Kommunen har fået aktindsigt i. Og han ser sig i dag  som en slags forkæmper for kirkerne som en vigtig del af kulturlandskabet og dermed også for de lokale interesser.

- Et veto skyldes som regel, at de folk, som vil have møllerne, har store pengeinteresser i dem, mens de lokale, der er imod, er kede af projekterne. Stifterne kommer ind på scenen, fordi de har mulighed for at nedlægge veto mod kommunens planer. De bliver en slags politisk faktor i spillet, og det kan være problematisk, forklarer Niels Vium.

Kulturel katastrofe

Den kongelige bygningsinspektør citerer PH for, at udviklingen kommer af sig selv, men at vi selv skal skabe fremskridtet - det bør kommunerne i højere grad huske,i stedet for at lade sig rive med af pengespillet om grøn energi, mener han.

- Det er dybest set et spørgsmål om, at vi desværre ikke kan se og vurdere, hvor ukultiveret det er at planlægge sådan, som vi gør, siger Niels Vium og understreger, at de kommunale planlæggere bør tage sig mere sammen og sikre landskabelige og kulturelle værdier.

- Det er trist, at det er kirkerne, der skal ind og sige fra overfor vindmøllerne. Det burde være kommunen, men der er alt for mange kommunale planlæggere, der har placeret hovedet i jorden, fordi de er bange for at melde klart ud, lyder det.

Niels Vium vil fortsat være meget kritisk overfor enhver vindmølle eller solcellepark, som bliver placeret i nærheden af kirker, for ellers risikerer vi, at den grønne bølge set fra hans stol ødelægger noget af den bedste og smukkeste kulturarv, vi har i landet.

- Vindmøllerne er i dag op til 200 meter høje og hermed fire gange højere end domkirketårnet i Ribe eller dobbelt så høje som rådhustårnet i København. Jeg er dybt bekymret for den drejning, diskussionen om vindmøller har taget set i forhold til kirkerne, forklarer han.

Paragrafferne bag

  • Ifølge planlovens § 29, stk. 1, har miljøministeren pligt til at fremsende indsigelse mod et forslag til ændring af en kommuneplan, hvis den ikke er i overensstemmelse med såkaldt overordnede statslige interesser. Indsigelser sker ved, at man anmoder Naturstyrelsen om at gøre indsigelse med vetovirkning.
  • Planlovens § 29, stk. 3, giver de øvrige statslige myndigheder mulighed for selv at fremsætte indsigelse mod lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager. I dette tilfælde varetager menighedsrådene og dermed stiftet den interesse at bevare kirkerne som en kulturarv, der ikke må skæmmes.

Demokrati

Klima

Kultur

Undersøgelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet