Billede
Foto: Carsten Snejbjerg / Polfoto

Kommunernes minister lover frihed og nytænkning

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann er klar til at give kommunerne friere tøjler. Udligningsordningen har hun dog ikke lyst til at diskutere.

bestem selv

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

‘Det giver alle kommuner i hele landet mulighed for at få indtægter og udgifter til at hænge sammen’. Sådan lød meldingen fra den nye indenrigsminister Karen Ellemann, da hun kommenterede økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Trods et omdiskuteret omprioriteringsbidrag på én procent, der har fået mange borgmestre til at kritisere KL for deres forhandlingsresultater, mener hun, at aftalen giver ‘anstændige og fornuftige økonomiske rammer’ for kommunerne, når man tænker på de økonomiske udfordringer, som hele den offentlige sektor kæmper med.

- Jeg er helt bevidst om, at mange borgmestre synes, det her er svært. Men jeg mener, vi har lavet den rigtige løsning, fordi vi samtidig har tilkendegivet, at kommunerne skal have større frihedsgrader til at tilrettelægge dagligdagen og fastlægge serviceniveauerne. Vi skal skabe mere fleksibilitet i forhold til prioritering af midler, siger Karen Ellemann.

Større frihedsgrader

De økonomiske udfordringer kan kun løses, mener ministeren, hvis kommunerne får større selvstændighed og øget indflydelse på, hvordan de løser deres opgaver.

- Jeg erklærer mig parat til at se med kritiske øjne på de lovgivningsmæssige rammer, som kommunerne fungerer under. Jeg har en klar ambition om at samarbejde med kommunerne om at finde løsninger, for det er ude i kommunerne, at man kender maskinrummet, siger Karen Ellemann. Hun mener, at en del af løsningen bør komme ved at kigge på områder, hvor der er skabt unødigt bureaukrati og ineffektive løsninger.

”Hvis man gør det rigtig godt på et givent område, så bliver man ramt af, at man har gjort det så godt, at man mister penge på det. Det er noget af det absolut sværeste i udligningen.”

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at planloven skal liberaliseres, og det er netop for at komme de mest pressede kommuner til hjælp, understreger ministeren.

- Den planlov, som vi har i dag, er der i høj grad behov for at regulere på og lempe i forhold til kommunernes mulighed for at agere, siger Karen Ellemann. Det overordnede mål skal være, at kommunerne får større selvbestemmelse.

- Det er en grundlæggende god idé at skabe rum for, at man i kommunerne kan eksperimentere med helt nye løsninger og sørge for, at de er frigjort fra eksisterende regler. Det giver et værdifuldt indspark fra den kommunale virkelighed til at sørge for, at kommunerne får bedre muligheder for styring og effektivisering, siger Karen Ellemann.

Flere frikommuner

Frikommuneforsøget, som blev sat i gang, sidst Karen Ellemann og resten af Venstre sad i regering, har givet positive erfaringer. Står det til ministeren, skal ordningen udvides, og Karen Ellemann mener også, at de regler, som frikommunerne fortsat er bundet af, bør lempes yderligere. Det indgår i det arbejde, som regeringen er i gang med i forhold til målsætningen om vækst i hele Danmark, fortæller hun. Med større frihed bliver muligheden for at vælge de løsninger, der fungerer bedst lokalt, også bedre, mener ministeren.

- I dag er der ikke en ordentlig balance, fordi beslutningerne vedrørende lokale forhold reelt set ikke bliver truffet lokalt, siger Karen Ellemann.

Derfor stiller hun sig umiddelbart også åben overfor et af de konkrete forslag, som Danmark På Vippen præsenterede med deres hvidbog. Her foreslår man, at planloven erstattes af nogle lokale plannævn, der tager stilling med fokus på kommuner og regioners specifikke behov og udfordringer.

- Det giver god mening, at man i højere grad sikrer, at den slags beslutninger bliver truffet lokalt, hvor man har indsigt i borgernes ønsker, siger ministeren, der dog stadig forestiller sig, at der skal være et sæt grundlæggende nationale spilleregler.

Udfordringen i udkanten

I det hele taget bliver udkantsproblematikken central i de kommende år, vurderer Karen Ellemann, men hun anerkender ikke det billede, som nogle borgmestre og kommuner ifølge hende forsøger at tegne af landdistrikter på sammenbruddets rand.

- Det der med bare at sige, at nu er det bare en ond spiral ned i et sort hul - den præmis deler jeg ikke, siger hun. Men hun erkender, at udviklingen er et landspolitisk ansvar.

- Det meget dystre billede af, at det kun går nedad bakke med befolkningsudviklingen frem mod 2040, holder kun, hvis man intet foretager sig. Vi har lavet et ret detaljeret udspil som opposition, og det er det, vi forsøger at få bragt til live og gjort til virkelighed nu som regering, siger Karen Ellemann.

I Norge har man med stor succes ført en aktiv bosætningspolitik, der giver skattebegunstigelser, højere børnepenge samt nedskrivning af studiegæld, hvis man bosætter sig i nogle særlig pressede yderområder. Men de redskaber afviser social- og indenrigsministeren at bruge.

- Vi vil gerne skabe varig vækst, og det får man ikke bare ved at give folk en pose af fællesskabets penge i hånden. Det gør man ved at sikre, at rammerne er der, så man selv kan skabe vækst og dermed lighed mellem kommunerne og behov for bosætning.

Dansen om udligningen

Mange har peget på, at der er behov for en modernisering af udligningsordningen, hvis skævvridningen mellem by- og landkommuner skal bremses. Senest konkluderede hvidbogen fra Danmark På Vippen, at ordningen systematisk overkompenserer tilflytningskommunerne og underkompenserer fraflytningskommunerne. Karen Ellemann erkender, at ordningen ikke fungerer optimalt.

- Hvis man gør det rigtig godt på et givent område, så bliver man ramt af, at man har gjort det så godt, at man mister penge på det. Det er noget af det absolut sværeste i udligningen, siger hun.

Alligevel afviser hun at komme med konkrete bud på, hvordan ordningen skal ændres, så længe finansieringsudvalget er i gang med sit arbejde. Ét står dog klart: Incitamentsstrukturerne skal der gøres noget ved.

- Vi har behov for politisk at prioritere, at man i langt højere grad fokuserer på incitamentsstrukturer - altså hvor dygtig man eksempelvis er til at få ledige i arbejde.

Spørgsmålet er, om man med udligningssystemet også kan formå at lave nogle positive incitamentsstrukturer; det vil blive en åben diskussion, når finansieringsudvalget kommer med deres anbefalinger, lyder det fra Karen Ellemann.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet