I en af de 102 sager vandt Human Care ApS en sag mod Brøndby Kommune hos Klagenævnet for Udbud i 2014. Ifølge kendelsen gik virksomheden glip af en rammeaftale med kommunen efter en uretmæssig afvisning af tilbuddet. Her blev Brøndby pålagt at betale 1.500.000 kroner til virksomheden.Foto: Thomas Borberg / Ritzau Foto
I en af de 102 sager vandt Human Care ApS en sag mod Brøndby Kommune hos Klagenævnet for Udbud i 2014. Ifølge kendelsen gik virksomheden glip af en rammeaftale med kommunen efter en uretmæssig afvisning af tilbuddet. Her blev Brøndby pålagt at betale 1.500.000 kroner til virksomheden.Foto: Thomas Borberg / Ritzau Foto

Kommunerne vinder to af tre udbudsklager

Efter en lang årrække, hvor antallet af klagesager mod myndighederne skød i vejret år efter år, har antallet af sager stabiliseret sig.

Af Jens Holm | [email protected]

 

Når private virksomheder vælger at tage slagsmål om udbud med kommunerne i Klagenævnet for Udbud, vinder virksomhederne i cirka 1 ud af 3 sager.

Nævnet har dømt mod kommunen i 35 ud af 102 kendelser fra 2013 til 2017, viser Kommunens gennemgang af de af Klagenævnets materielle kendelser, hvor kommunerne eller et kommunalt indkøbsfællesskab indgår som part.

- Det viser, at der er plads til forbedringer i kommunerne. […] Det er ærgerligt, for det koster mange penge både på den private og den offentlige side, siger Louise Høgh von der Heide, der er chefkonsulent og advokat hos Dansk Erhverv.

”Der bliver jo stadig klaget, også uberettiget, men det har et andet niveau, end det havde før.”

Antallet af klagesager mod offentlige myndigheder er samtidig raslet ned år for år på grund af en række lovændringer fra 2013, der gjorde det mere omkostningsfuldt for virksomhederne at klage.

Klagegebyret blev dengang hævet fra 10.000 til 20.000 kroner, og det blev muligt at pålægge en tilbudsgiver, der taber en klagesag, at betale sagsomkostninger til den indklagede myndighed.

Dyrere og færre klager 

Ifølge Dansk Erhverv har ændringerne haft store konsekvenser for deres medlemmer.

- Det har betydet, at virksomhederne skal tage hensyn til en ekstra risikofaktor, nemlig at de risikerer at skulle betale den offentlige parts sagsomkostninger, forklarer Louise Høgh von der Heide og fortsætter:

- Det er, så vidt jeg er bekendt, det eneste offentlige klagenævn, hvor det er tilfældet. Det betyder alt andet lige, at der er nogle virksomheder med en vindersag, som vælger ikke at klage alligevel.

I gennemsnit betaler virksomhederne 18.132 kroner til kommunerne i sagsomkostninger i de sager, hvor virksomhederne har tabt kampen, viser Kommunens gennemgang af nævnets kendelser.

- Private virksomheder skal ikke kunne pålægges at betale omkostninger til en offentlig part, hvis de vinder deres sag helt eller delvis. De private parter skal allerede betale omkostningerne til deres egen advokat, og det må være nok, mener Dansk Erhverv.

KL forstår argumentationen, men derefter stopper forståelsen dog.

- Jeg forstår godt, at de har den tanke, men jeg vil også omvendt sige, at vi har et regelsæt, der skal sikre transparens og ligebehandling, og vi har også et meget effektivt og billigt klagesystem. I mange andre lande skal det gå via domstolene, siger Claus Ørum Mogensen, der er kontorchef i Økonomisk Sekretariat hos KL.

KL: Passende antal

At nævnet har dømt mod kommunerne eller deres indkøbsfællesskaber i 35 ud af 102 kendelser, kan ikke ses som et udtryk for, at udbudsområdet skulle være plaget af særlige problemer, mener kommunerne selv.

- Jeg synes egentlig, at det lyder passende. Hvis tallet var lavere, så ville jeg tolke det, som om der var for mange, der klagede uden at have en sag. Og det var jo lidt den situation, vi sad i, før der blev ændret på gebyrerne, siger Claus Ørum Mogensen.

Få år før lovændringerne trådte i kraft i 2013, kunne kommunerne og andre offentlige myndigheder se til, mens klagebunkerne voksede sig større og større med stor fart.

Rekorden for indkomne klager blev sat i 2010, hvor der indløb 182 styk. Ifølge den seneste årsberetning fra klagenævnet var antallet faldet til 119 i 2015.

- Det ville være en katastrofe, hvis vi vendte tilbage til den tilstand, der fandtes for fem år siden, mener Claus Ørum Mogensen.

Årsagsforklaringen fra klagenævnet peger da også entydigt på, at de ekstra klageomkostninger for virksomhederne er årsagen til, at færre vælger at klage i dag.

- Navnlig forhøjelsen af klagegebyret til 20.000 kroner (...) samt klagerens risiko for at blive pålagt at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver må antages at have været udslagsgivende faktorer, skriver Klagenævnet for Udbud i årsrapporten for 2015.

Erfaringerne fra kommunerne og de kommunale indkøbsfællesskaber viser dog samtidig, at virksomhedernes og deres tilhørende advokater ikke holder sig tilbage, når det drejer sig om de helt store kontrakter.

- Der er blevet gjort rigtig meget for leverandørerne. Er ordrerne store nok, så holder virksomhederne sig ikke tilbage med at klage - det kan vi jo se, fortæller Claus Ørum Mogensen og tilføjer:

- Der bliver jo stadig klaget, også uberettiget, men det har et andet niveau, end det havde før. Indkøbere som SKI modtager klager hver gang, de afholder udbud, og de har tabt én sag.

 

Indkøb

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet