Kommunerne skal spille med musklerne

Blå balloner, kage og hårde klapstole var nogle af de elementer, der skabte en middelmådig feststemning, da ‘Scandinavian Game Developers' rendte med prisen som årets RegioStar under det årlige kommunale Open Days-event i Bruxelles i oktober i år.

Som mange EU-relaterede ideer var prisuddelingen langtfra lige så sjov som det, der blev hyldet. Nemlig et projekt skabt af Region Midtjylland i samarbejde med den svenske region Västsverige, hvor unge entreprenører på skolen VidenDjurs får råd og vejledning, så de kan komme ind i den skandinaviske digitalspilsbranche.

Den såkaldte virksomhedskuvøse, hvor de unge iværksættere har deres gang, ligger i Grenaa. Her bruger man en model, som er udviklet på det svenske partneruniversitet i Skövde.

Siden starten er 22 små virksomheder kommet på benene - direkte fra kuvøsen. Og de er blevet til 67 job.

Og den slags projekter skal der komme flere af fra Danmark, mener Jakub Adamowicz, der er talsmand for kommissæren for regionale forhold, Corina Cretu.

- Danmark skal have større sammenhæng mellem det private finansielle system og de offentlige myndigheder. I den foregående periode med den regionale udviklingsfond 2007-2013 fokuserede Danmark især på at etablere udviklings- og læringscentre, men de midler, som kommer herfra, skal fremover bruges på at skabe produkter, der kan sælges og rent faktisk skaber værdi for den danske økonomi. Det var Danmark ganske enkelt ikke gode nok til sidst.

Danmark er ellers en vaskeægte EU-duks. Vi har indfriet de fleste 2020-mål. Vi har en lav ungdomsarbejdsløshed og en højtuddannet befolkning. Og ud af de fem danske regioner er kun én en såkaldt transitionsregion, der får ekstra støtte, fordi regionens BNP per indbygger ligger under 90 % af EU-gennemsnittet. Det er Region Sjælland.

Derfor får Danmark per indbygger færre penge fra EU’s regionale udviklingsfond end noget andet land. Men der er stadig steder, hvor danske kommuner og regioner skal forbedre sig, hvis de vil beholde duksetitlen, er meldingen fra Kommissionen.

- Danske kommuner og regioner skal være meget mere sikre på, at de investeringer, de foretager med midler fra regionalfonden, faktisk skaber øget vækst i den nationale økonomi. Det er ikke nok at investere en masse penge i kommunale virksomhedsprojekter. Der skal også komme noget på markedet herfra. For hvis noget er på markedet i Danmark, kan det sælges i hele Europa, siger Jakub Adamowicz.

Fire milliarder kroner

Regionaludviklingsfonden er sat i verden for at hjælpe europæiske regioner med at nå EU's 2020-mål, der blandt andet indebærer, at tre ud af fire i den erhvervsaktive alder har et job, at tre procent af BNP bruges på forskning og innovation, samt at CO2-udledningen i 2020 skal være 20 procent lavere end i 1990. Det er på netop disse tre områder, den regionale udviklingsfond skal hjælpe, mens der er andre strukturfonde, som skal hjælpe med at nå andre 2020-mål.

For perioden 2014-2020 har Danmark fået 553,4 millioner euro, altså mere end fire milliarder kroner. Pengene uddeles for en syvårig periode.

Støtten skal målrettes lokale behov. Eksempelvis står Syddanmark overfor andre udfordringer end Sjælland, og derfor er der brug for forskellige typer projekter.

De regionale vækstfora fastlægger det regionale fokus ved at indstille projekter til at modtage støtte. Vækstfora-ene har repræsentanter fra både regionen, kommunerne, erhvervslivet og fagforeningerne og på den måde rod i regionale organisationer.

Vækstforaene har dog nogle overordnede retningslinjer for, hvordan de kan fordele støtten. I forhold til sidste periode (2007-2013) får den kommende periode (2014-2020) klarere retningslinjer for fordelingen, så rige lande som Danmark skal give mindst 80 procent af støtten til innovation hos virksomheder, innovation og en bæredygtig økonomi.

Sump af blågrønne alger

Et af de steder, den regionale udviklingsfond blev brugt i Danmark i den forrige periode, er Sjælsø. Her sejlede blågrønne alger og døde fisk flere gange rundt i en sær, uappetitlig pærevælling. I særlig varme perioder måtte Rudersdal Kommune udstede badeforbud. Det var til gene for dyr, planter og de mange borgere, der stadig benytter søen. Derfor blev de tre kommuner Allerød, Hørsholm og Rudersdal i 2010 enige om, at søen skulle renses.

Men Sjælsø var ikke på den statslige vandplan før efter 2015. ‘Men så må vi selv tage affære sammen med vores nabokommuner,’ sagde borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) i sin tid.

Det blev starten til et fælles projekt med universitetet i Lund, der blandt andet fik penge fra den regionale udviklingsfond. Nu er Sjælsø renset.

Men det er langtfra alle projekter, det overhovedet giver mening at bruge EU’s midler til. I hvert fald ikke i Danmark, lyder det fra Rudersdals borgmester, Jens Ive, der også sidder i EU’s regionsudvalg samt KL’s internationale udvalg.

- I Danmark er vi så privilegerede, at det ofte er billigere for os at finde finansieringen selv.

Men for udfordrede lande må man sige, at EU har hjulpet dem igennem krisen, siger Jens Ive.

Derfor mener han, at der, hvor de danske kommuner skal sætte ind, er i netværket.

- Det handler om at have folk, som kan sætte sig ind i det netværk, der er, og som ved, hvordan de får adgang til de rigtige parlaments- og kommissionsmedlemmer.

Han foreslår derfor, at man lægger de regionale EU-kontorer sammen til ét stort.

- Ser man på Bayerns repræsentation, står de med helt andre muskler i EU end Region Hovedstaden. Det kan tyskerne bruge til at trykke EU på maven.

- Man har også fra Kommissionens side hævet barren for, hvor store projekter skal være, før der er interesse for dem. Derfor er den regionale repræsentation i EU et minimum, som godt kunne skaleres op til at være national. Vi er jo et lille land.