Måske har borgmestrene rundt om i det danske land fået ondt i nakken af at dreje hovedet efter nabokommunernes gøren og laden. Det peger en ny undersøgelse fra AKF på, at de har. Analysen af kommunernes skatteprocenter fra 1993-2005 viser, at der er en tendens til, at nabokommuner følger hinandens skatteprocenter. Forsker og ph.d. Asmus Leth Olsen, som står bag analysen, fremhæver to mulige forklaringer på, hvorfor nabokommunerne hæver og sænker skatterne i takt.
”For det første er der frygten for, at folk stemmer med fødderne. Politikerne er bange for, at borgerne flytter væk fra kommunen, hvis de ikke er tilfredse med sammenhængen mellem skatte- og serviceniveau,” siger Asmus Leth Olsen, som i undersøgelsen definerer nabokommuner som kommuner, der grænser op til hinanden. Den anden forklaring er, at politikerne frygter borgernes dom ved næste valg:
”Når borgerne skal til stemmeurnerne, så har de ofte ikke så meget information at gøre godt med. Men de fleste har et forhold til, om deres lokale politikere gør det godt i forhold til nabokommunernes,” siger han.

Beskedent spænd

Ifølge chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er skatteniveauet langtfra den primære årsag til, at folk vælger en bestemt kommune eller bestemte politikere til eller fra.
”Det første, du møder på en kommunes hjemmeside, er jo ikke skatteprocenten, der står og blinker. Der er mange andre ting, der er vigtigere for borgerne, som for eksempel  gode skoler og uddannelsesmuligheder. For de fleste er skattesatsen langtfra det vigtigste parameter,” siger Jonas Schytz Juul.
Forskellen mellem den højeste og laveste skattesats i kommunerne er fem procentpoint. Professor ved Roskilde Universitet Bent Greve fortæller, at skattesatsen hverken gør fra eller til, hvis folk vil flytte.
”Det er et meget beskedent spænd, som betyder, der er mange, som ikke vil flytte bare på grund af skatteprocenter,” siger han.

Ens røde t-shirts

Bent Greve mener derfor ikke, at det afgørende for en kommunes skattesats er, hvordan den ser ud i nabokommunerne. Rammelovgivninger, udligningspolitikker og en lang række andre faktorer er mindst lige så væsentlige.
”Kommunernes skatteprocent er ikke en afspejling af, at de kigger på hinanden. Selvfølgelig sammenligner kommunerne sig og vil gerne lære best practice, men det er svært at argumentere for, at der er en sammenhæng, når så mange andre faktorer spiller ind,” siger Bent Greve.
Asmus Leth Olsen understreger også, at det er vigtigt at overveje andre forklaringer på tendensen.
”Det svarer lidt til at undersøge, hvorfor to venner efter en weekend møder op i ens røde t-shirts på arbejde. Det er der jo mange grunde til. For det først er venner relativt ens med hensyn til smag. For det andet deler venner samme kontekst og vennekreds. For det tredje kan det være, at den ene ven har inspireret den anden til at tage rød t-shirt på eller omvendt,” siger Asmus Leth Olsen med henvisning til, at det er det sidste, hans undersøgelse sætter fokus på.