250.399 ton CO2 har kommunerne indtil videre sparet ifølge Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident,  Ella Maria Bisschop-Larsen, lovpriser indsatsen, men opfordrer kommunerne til ikke at tænke sig selv som øer i det danske energilandskab. Foto: Polfoto
250.399 ton CO2 har kommunerne indtil videre sparet ifølge Danmarks Naturfredningsforening. Foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, lovpriser indsatsen, men opfordrer kommunerne til ikke at tænke sig selv som øer i det danske energilandskab. Foto: Polfoto

Kommunerne har taget CO2-førertrøjen på

Landets klimakommuner har i snit reduceret deres CO2-udledning med 3,7 procent om året, viser nye tal fra Danmarks Naturfredningsforening. Kommunerne gør det godt, men skal tænke mere fleksibelt, påpeger energiprofessor.

omstilling

Af Morten Munkholm | [email protected]

Mens alverdens ledere ikke har kunnet nå til enighed om en bindende klimaaftale, har størstedelen af de danske kommuner helt frivilligt forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning - og tilmed leveret mere end forventet.

De 76 danske klimakommuner har i snit skåret 3,7 procent af deres CO2-belastning om året, viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), som er ved at gøre de seneste CO2-regnskaber op.

- Det er en klar succes. Kommunerne skal have stor ros for, at de har påtaget sig et ansvar for at gøre noget lokalt, som ellers mest af alt er på dagsordenen globalt, siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen.

”Det er ikke raketvidenskab, der skal opfindes for at nå i mål. Vi har fortsat en masse lavthængende frugter, som vi kan plukke med velkendt teknologi.”

Klimakommune-projektet har kørt siden 2007 og forpligter kommunerne til at reducere deres CO2-belastning med mindst to procent om året. Men tallene peger altså på højere reduktioner end forventet, og Ella Maria Bisschop-Larsen er ikke bleg for at kalde kommunalpolitikerne mere ambitiøse, når det gælder klimaet. Det samme fremhæver professor i energi-planlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

- Der sker rigtig mange positive ting, og der er rigtig mange kommuner, der laver en fornuftig indsats på klimaområdet. Det er ikke sikkert, det lige er lykkedes at få prioriteret helt rigtigt fra starten, men de fleste kommuner har været gode til at finde deres egen rolle i omstillingen, siger han.

Hovedstaden i front

Ifølge DN’s tal har klimakommunerne samlet sparet 250.399 ton CO2. Københavns Kommune har reduceret forholdsvis mest med et snit på 14,3 procent om året fra 2009 til 2014. Landets hovedstad nåede allerede i 2012 sin målsætning om 20 procents reduktion fra 2005 til 2015, og næste skridt går på at blive CO2-neutral i 2025.

- København har stor betydning, fordi den jo rummer cirka hver tiende af landets borgere. Der er mange, der skeler til dem, og de har også et ret stort energiforbrug. Så det er da utrolig vigtigt, at København er en ambitiøs kommune, som viser vejen for en borgernær omstilling, siger Brian Vad Mathiesen, der i foråret beskæftigede sig med netop hovedstadens energiomstilling.

Og selvom målet om at blive CO2-neutral i 2025 virker opnåeligt, så vil det kræve en stor indsats for hovedstaden at nå det danske 2050-mål om at blive uafhængig af fossile brændsler.

Ifølge professorens vurdering skal Københavns Kommune øge sin vindkapacitet med en faktor fire og sin solcelleteknologi med en faktor ti i forhold til 2025-målsætningen for at nå målet i 2050. Derudover skal boliger energirenoveres og transportsektoren omstilles til at køre på vedvarende energi. Grundlæggende de samme udfordringer, der gælder i hele landet.

- Det er ikke raketvidenskab, der skal opfindes for at nå i mål. Vi har fortsat en masse lavthængende frugter, som vi kan plukke med velkendt teknologi. Vi skal have isoleret vores boliger bedre, vi skal have mere el ind i vores varme- og transportsektor, og vi skal bruge mere biomasse, så landbruget får rigeligt at se til, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Statens rolle

Specielt biomassen tager rigtig mange kommuner til sig i øjeblikket på grund af de nuværende afgiftsstrukturer. Og selvom det umiddelbart er godt, er det ikke nødvendigvis fornuftigt samfundsøkonomisk. Derfor ser Brian Vad Mathiesen gerne, at lokalpolitikerne fremadrettet tænker mere på Danmark som helhed og får indrettet energisystemet mere fleksibelt.

- De skal til at gå fra version 1.0 til version 2.0. Det handler om at gå fra at tænke på lokalt nettoforbrug af energi og CO2-udledning til at tænke i ét integreret energisystem for hele Danmark, hvor vi putter el ind i vores varme og transport, siger professoren, der også nævner muligheden for at udnytte varmelagre og batterier fra elbiler.

I det hele taget skal kommunerne passe på med at tænke sig selv som en ø i det danske energisystem, og her har de lokale opgørelser af CO2-udledning tidligere vakt kritik, da de ikke tager højde for den ekstra energi, kommunerne producerer for at blive CO2-neutrale. Men for Ella Maria Bisschop-Larsen har det vigtigste været at få sat gang i klimatænkningen, hvilket også har ført mange andre tiltag med sig end et ensidigt fokus på CO2-udledning, mener hun.

- Kommunerne har været gode til også at tænke mere i offentligt-privat samarbejde med for eksempel ESCO-modellen, siger hun og understreger, at det nu bør være staten og ikke DN, der holder øje med kommunernes klimaindsats.

- De skal skubbe på vognen og udnytte de mange gode eksempler fremadrettet.

Klima og kommuner

  • København ser ud til at reducere sin CO2-belastning mest med et gennemsnit på 14,3 procent hvert år. Ser man på CO2-reduktion per indbygger, ligger Gladsaxe i front med en reduktion på 0,2 ton om året.
  • Tænketanken Concito skønnede sidste år, at hver dansker i gennemsnit udleder 17 ton CO2 om året.
  • Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem kommunernes størrelse og mængden af sparet CO2.

Energi & forsyning

Klima

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet