Kommuner vælger den dyre, sikre løsning

9 ud af de 13 OPP-projekter, der er lavet i Danmark, er sket med privat finansiering. Den oplagte private finansieringspartner er de bugnende pensionskasser, som i de seneste år har været på frierfødder overfor den offentlige sektor om at lave OPP, fordi de mangler sikre investeringer. Og dét er kommunale anlæg. Men de komplekse regnestykker og risikovurderinger ved et sådant samarbejde kan virke afskrækkende.

Det mindre brugte alternativ er at lave OPP-projekter med offentlig finansiering. Det kan eksempelvis gøres ved stadig at lade private entreprenørfirmaer og driftsvirksomheder opføre og drive den nye skole eller svømmehal, man har i tankerne, og hente finansieringen via lån fra kommunernes eget finansieringsselskab, Kommunekredit, som med egne ord tilbyder den billigste vej til OPP.

Kun fire OPP-projekter er lavet med offentlig finansiering, to af dem med Kommunekredit, og de er lavet uden forsinkelse og til den aftalte pris. Fordele, som ellers er blevet fremhævet ved OPP med privat finansiering. Så et kommunalt dilemma har rejst sig: Hvis vi gerne vil lave vores nye anlæg som OPP, hvilken finansieringsmetode skal vi så vælge?

Billigere rente

Søren Høgenhaven, administrerende direktør i Kommunekredit, mener det er ærgerligt, at kommunerne går ud og henter penge hos pen-sionsselskaberne, når Kommunekredit kan udlåne til en billigere rente.

- Pensionskasserne skal jo sikre sig et vist afkast af deres investeringer, men vi er kommunernes egen forening og skal ikke tjene penge på udlån. Deres renter er omkring tre procent højere end det, vi kan gøre det til. Og vi synes ikke, der er nogen grund til at betale mere i rente end højst nødvendigt, siger Søren Høgenhaven.

Administrerende direktør i PKA, Peter Damgaard Jensen, mener dog, at debatten om finansieringsomkostninger er skævvreden. Med den højere rente betaler man for de risici, den private part påtager sig i de 20-30 år, som kontrakten normalt løber, forklarer han. Ser man bort fra, hvad overførslen af risiko koster, er det, der adskiller pensionskassernes rente fra Kommunekredits, kun omkring en procent.

- Den eneste reelle forskel er, at vi typisk vil tage en procent ekstra i det, der hedder illikviditetspræmie. Det er, fordi vi har penge ude at svømme i lang tid, og så siger vi, at det skal vi have nogle penge for, siger Peter Dam-gaard Jensen.

Til tiden og til prisen

Når risiko overføres til den private part, er det denne, som må betale for eventuelle forsinkelser eller ændringer i projektets pris. Fidusen ved OPP er, mener Peter Damgaard Jensen, at det offentlige får den sikkerhed.

- Man laver jo en kontrakt med OPP-partneren, så det bliver til prisen og til tiden – og hvis ikke det gør, så kommer den part, som står for det, til at betale for det, siger han.

Ifølge Søren Høgenhaven kan kommunen dog sagtens lave samme kontrakt uanset finansieringen. Det koncept, Kommunekredit har været med til at finansiere, har været afprøvet to steder, i Frederikshavn og i Gribskov, hvor der er bygget nye skoler, og i de projekter er der den samme risikoafdækning som i pensionskassernes model, siger han.

- Risikofordelingen er uafhængig af finansieringsformen. Der er simpelthen en pris og en tidshorisont i den kontrakt, kommunen har med entreprenøren og driftsvirksomheden, og det er den, der gælder, siger Søren Høgenhaven.

Konkret vurdering

Det er svært at konkludere noget generelt, mener kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Line Nørbæk. Hun bekræfter, at det som hovedregel vil være dyrere at låne pengene privat, men til gengæld får man en mere professionel samarbejdspart, som er vant til at indgå OPP-kontrakter.

Der kan nemlig være stor forskel på, hvor hensigtsmæssige kontrakterne er, påpeger Christian Koch, der er professor ved det tekniske universitet i Göteborg og forsker i erhvervssamarbejde. Der kan være nogle, hvor man er bedre til at forudse fremtidige forhold og sikre fleksibilitet, mens andre er mere spændetrøjeagtige, siger han.

Både Line Nørbæk og Christian Koch finder det svært at svare klart på, hvilken finansieringsmodel der er mest velegnet.

- Det afhænger meget af markedet på det konkrete tidspunkt og af den bestemte model, kommunen forestiller sig, er der for eksempel også  brugerbetaling i tankerne? Så man skal ind og vurdere på nogle meget konkrete elementer for at kunne tage stilling til, om OPP med offentlig  eller privat finansiering er den bedste måde, siger Line Nørbæk.