Kommuner undgår lovkrav om arbejdsklausuler

Trods ønsker fra SF, Enhedslisten og fagbevægelser, så valgte Christiansborg ikke ved lov at pålægge kommuner at indføre klausuler, der skal modvirke social løndumping

løndumping

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Mens statslige myndigheder har pligt til at benytte arbejdsklausuler ved alle udbud på bygge- og anlægsområdet, så slap kommunerne foreløbigt nådigt i regeringens aftale om initiativer mod social dumping.

Aftalen lægger i stedet op til, at regeringen og kommunerne i næste års økonomiforhandlinger laver en politisk forpligtende aftale om, at "kommuner og regioner fremover i relevante udbud i højere grad skal bruge arbejdsklausuler på samme måde som statslige ordregivere.”

Fagbevægelsen LO er skuffet, da man gerne havde set et lovkrav om arbejdsklausuler for kommuner og regioner.

- Når man mener, at det skal være et krav over for staten, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke også skal gælde kommuner og regioner, så man sikrer, at hele den offentlige sektor udbyder på overenskomstmæssige vilkår, siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.

Vag formulering
Både Enhedslisten og SF havde da også gerne forpligtet kommuner og regioner ved lov.

- Det er en vag formulering. Vi kæmpede meget med det, og det var så langt, som vi kunne komme, og vi blev enige om, at det er bedre end ingenting, fordi regeringen trods alt forpligter sig til at tage det op under forhandlingerne med kommunerne og regionerne, siger socialordfører Finn Sørensen fra Enhedslisten.

I 2008 fremlagde SF selv et lovforslag om et lovkrav.

- Jeg mener, at vi her tager et meget positivt skridt mod undergravning af danske arbejdspladser, men det er jo ingen hemmelighed, at udgangspunktet i SF har været, at der burde laves en lov. Så ville det have været en pligt for alle, men vi er en del af en regering, der består af tre partier, siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Tre løsningsforslag
Kort før aftalen mellem partierne udkom et nedsat arbejdsudvalg med en rapport om emnet. Udvalget foreslog tre modeller for at fremme arbejdsklausuler i kommunerne. Foruden forslaget om en politisk forpligtende aftale, foreslog udvalget også et lovkrav, hvor kommunerne bliver forpligtede til at anvende arbejdsklausuler efter ILO-konvention 94. Efter denne konvention skal offentlige myndigheder indsætte klausuler, om at arbejderne skal sikres løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres. Det sidste løsningsforslag var, at kommuner og regioner på politisk niveau skulle tvinges til at tage stilling til brugen af arbejdsklausler.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet) er fortrøstningsfulde over den valgte løsning, selv om man gerne havde set regeringen tage skridtet videre.

- Jeg tror, at de fleste skatteydere er ligeglade med, om de betaler skat til kommunen eller staten, så når der ryger skattekroner ud, så burde der også være de samme krav. I en ideel verden havde man derfor også fået det med nu, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at vi efter kommuneforhandlingerne står i en situation, hvor vi ikke får et krav om arbejdsklausuler i alle kommuner, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.

Handler om moral
Socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup mener ikke, at et lovkrav bør være nødvendigt for at sikre, at kommuner ikke medvirker til løntrykkeri.

- Det her handler om moral, og jeg har svært ved at forestille mig, at der er kommuner, der vil være skyld i social dumping, men hvis jeg ikke får ret i denne antagelse, så kan jeg da ikke afvise, at vi må til at diskutere et lovkrav. Det er bare sørgeligt, at det skal komme dertil, siger socialdemokraternes kommunalordfører Simon Kollerup.

Regeringen har en ganske stor tilskyndelse til ikke at indføre et lovkrav på området. Ifølge det såkaldte DUT-princip skal regeringen nemlig betale for kommunernes udgifter, når regeringen indfører regelændringer af bindende karakter.

Og ifølge rapporten fra udvalget ville et lovkrav kunne indebære "betydelige offentlige merudgifter og administrative byrder" i den offentlige sektor.

Ren tilståelsessag
Ifølge Finn Sørensen har DUT-princippet netop været et hovedargument fra regeringen mod at indføre en lovmæssig pligt, da forventningen var, at kommunerne ville komme rendende med store økonomiske modkrav.

- Men så er det jo en ren tilståelsessag, fordi hvis det koster en hel masse at efterleve den konvention (ILO-konvention 94, red.), så er det, fordi kommunerne ikke efterlever den i dag, og det betyder jo så, at kommunerne medvirker til statsorganiseret social dumping, siger han.

Simon Kollerup har svært ved at se argumentet for, at staten skal betale kommunerne for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og han opfordrer kommunerne til allerede inden jul at få sat emnet på dagsordenen.

Nye tal tyder på, at kommunerne har en opgave at løfte. I rapporten fra regeringens nedsatte udvalg fremgår det nemlig, at 39 ud af landets kommuner ikke bruger arbejdsklausuler ved bygge- og anlægsopgaver, mens 35 altid gør, og 24 gør det nogle gange. Samtidigt viser udvalgets rundspørge, at cirka halvdelen af kommunerne bruger arbejdsklausuler i forbindelse med andre offentlige kontrakter.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet