Kommuner skal sikre billig varme

Ny varmelov betyder, at kommunale varmeselskaber skal forhandle om deling af et milliardbeløb med DONG og Vattenfall for at få grøn varme. Det kan betyde stigende varmepriser i de store byer.

omstilling

Af Anne Skjerning | [email protected]

Vedtagelsen af ny varmelov i forrige uge giver kommunerne et stort ansvar for at sikre billig og grøn varmeforsyning. Kommunale varmeselskaber skal fremover forhandle om at dele et milliardbeløb med de store kraftværksejere, som skal finansiere omstilling til grøn varme. Resultatet får direkte indflydelse på varmeprisen i de store byer.

”Det er endt med, at parterne selv skal forhandle sig frem til rimelighed. Det lægger en forpligtelse over på de kommunale varmeforsyninger,” siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der repræsenterer de kommunale varmeselskaber.

Før vedtagelsen af den ny varmelov var varmeprisen fuldt reguleret gennem loven, og forbrugerne kunne klage til Energitilsynet over høje varmepriser. Men forbrugerne kan ikke længere klage, hvis kommunale varmeselskaber er dårlige forhandlere.

”Hvis forudsætningerne er opfyldt, vil Energitilsynet ikke kunne gribe ind,” oplyser Energitilsynet.

Mere end 500 millioner

Alene i hovedstaden forhandler fem kommuners fælles varmeselskaber med DONG og Vattenfall om at dele et årligt beløb, der aktuelt overstiger 500 millioner kroner. 

Aarhus Kommune forhandler med DONG om et beløb på over 400 millioner. Beløbene er en beregning af, hvor mange penge der kan spares på de kulafgifter, der naturligt vil falde bort ved fuld omlægning til biomasse. 

Beregningerne er lavet af Kommunen og er baseret på kommunernes varmeindkøb i 2011.

Kan droppe omstilling

Målet med den nye lov er at finansiere omstilling af centrale kraftværker fra kul til biomasse. Kul er billigt, men til gengæld pålagt nogle store afgifter. De afgifter bortfalder ved at skifte til biomasse.

Førhen gik den sparede afgift automatisk til de kommunale varmeselskaber, og ikke til kraftværksejerne. Men lovændringen betyder, at de kommunale varmeselskaber nu skal lægge arm med kraftværksejerne om, hvem der skal nyde godt af de store afgiftsbesparelser. Den fri forhandling betyder derfor, at 99 procent af den samlede afgiftsfordel nu kan tilfalde kraftværkerne.

Værkerne – der skal stå for store dele af selve omstillingen – har truet med at droppe den helt, hvis de ikke får en stor nok bid af kagen. De vil have en god forretning ud af at skifte til biomasse.

”De investeringer, vi foretager, skal hver især skabe værdi for DONG. Vi foretager ikke investeringer, som er tabsgivende,” siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG med ansvar for kraftvarme.

Går ud over klimamål

Det går ud over kommunernes klimamål, hvis omstillingen til biomasse ryger på gulvet. Jo større økonomisk fordel kraftværkerne får, jo dyrere bliver det til gengæld for varmeforbrugerne. Energitilsynet kan ikke komme de store varmebyer til undsætning ved at underkende et urimeligt forhandlingsresultat.

”Vi havde gerne set, at Energitilsynet havde en langt stærkere rolle,” siger Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.


Energi & forsyning

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet