Politik fra rødderne
De fire kommuners projekter skulle styrke den basale palliative pleje i kommunalt regi og følge de nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som blev opdateret i 2017.
Foto: Annett Bruhn, Ritzau Scanpix

Kommuner skal sætte tidligt ind for at sikre en værdig død

Familier ønsker fast relation, kompetent personale og klar rollefordeling, når en pårørende står for døden. Men det clasher med hjemmeplejen, viser evaluering.

 den sidste tid

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Når en borger bliver livstruet syg, og den eneste behandlingsmulighed er at gøre den sidste tid så god og værdig som muligt, er det vigtigt, at kommunerne er klædt godt på: De skal tidligt kunne tage samtalen om at afklare forløb og opholds- og dødssted, tilbyde en fast kontaktperson, have kompetent og empatisk plejepersonale og sørge for, at det er de samme, der kommer i hjemmet.

Og så skal de kende grænserne for, hvad der er familiens og personalets opgaver, sørge for ordentlig kost og fysisk aktivitet, være opmærksom på hele familiens behov og at hjemmet har den samme standard, som før den syge blev syg.

Sådan lyder det fra døende borgere, pårørende og familie, der har deltaget i satspuljeprojekter i Aarhus, Svendborg, Varde og Roskilde kommuner og er blevet interviewet til den samlede evaluering af projekterne kaldet 'En værdig død'.

 Når Birte og jeg kan nå at tage en kop kaffe om morgenen, kan jeg fortælle, hvad jeg vil. Så drøfter jeg nogle ting, jeg ikke lige vil sige til børnene.

- Når Birte og jeg kan nå at tage en kop kaffe om morgenen, kan jeg fortælle, hvad jeg vil. Så drøfter jeg nogle ting, jeg ikke lige vil sige til børnene, fortæller en syg kvinde om sin faste og fortrolige hjemmehjælper.

Og betydningen af at have en fast relation til en hjemmehjælper er noget af det mest centrale for det palliative arbejde, forklarer seniorforsker ved REPHA Mette Raunkiær, der står bag evalueringen af kommunernes projekter.

- Det allervigtigste for familierne er, at de bliver mødt af professionelle folk, som er venlige og imødekommende. Det er vigtigt, at det er de samme personer, der kommer derhjemme, så der er kontinuitet i relationerne, siger hun.

En værdig død - modelkommuneprojekt

Regeringen og partierne bag satspuljeaftalen satte i 2015-2018 midler af til fire projekter i Svendborg, Aarhus, Varde og Roskilde. Kommunerne skulle gøre sig erfaringer med, hvordan de kunne udvikle redskaber og modeller, som kan forbedre den palliative indsats. Det sker ud fra tanken om, at flere skal have mulighed for at dø det sted, de selv ønsker, og som oftest er i eget hjem. 

Evalueringen af de fire projekter viser, at 54 pct. af de borgere, som indgik i projekter, og som døde undervejs, døde hjemme.

Der skete 282 dødsfald blandt de borgere, som var inkluderet i projekterne: 152 kvinder og 130 mænd. Gennemsnitsalderen var 81 år ved dødsfaldet.

Udfordrede sosuer
Men evalueringen viser, at det har været en udfordring i praksis. Flere familier giver udtryk for, at de ansatte i hjemmeplejen og særligt sosu-hjælpere har vanskelige vilkår for at indgå i en stabil relation.

- Jeg har indtrykket af, at sygeplejerskerne er mere stabile end hjemmeplejen, hvor der kommer en ny næste dag og en ny næste dag, fortæller eksempelvis en syg borger.

Familiernes tilfredshed viste, at de talte mest positivt om sygeplejerskerne og mindst om sosu-hjælperne, fordi de forbandt dem med lav og svingende faglig kvalitet og mange vikarer. Ifølge Mette Raunkiær gælder disse udfordringer især i social- og sundhedsgruppen, hvor der er stor udskiftning og generelt kommer mange forskellige i hjemmet.

- Det giver stor uro og usikkerhed. Når man ikke kommer kontinuerligt i et hjem, kender man ikke familien, og det vil sige, at der ikke bliver en relation. Når man så er livstruende syg og skal dø, er det bare rigtig svært at have med at gøre, siger hun.

De fire kommuner arbejdede hver især med kompetenceudvikling af forskellige faggrupper, men sosu-assistenter og -hjælpere var kun med i den tværfaglige kompetenceudvikling i Aarhus fra starten og ikke i de resterende tre kommuner, som fik dem med undervejs. Problematisk, hvis man spørger de fagprofessionelle:

- Det er sosuerne, der er tæt på borgerne. De kommer og giver pleje tre-fire gange om dagen. Sygeplejersken kommer måske en gang om ugen og doserer noget medicin. Sosuerne har føling med, når det begynder at gå ned ad bakke. Jeg ved godt, at vi har vores triagering, men det er dem, der kan fornemme det. Hvornår det er, det sker, lyder et eksempel fra evalueringen.

 Det kan godt være, man har redskaber, som kan hjælpe de professionelle, men de bliver bare aldrig bedre end de professionelle, der bruger dem.

Start småt
Seniorforsker Mette Raunkiær fremhæver også kompetenceudviklingen som en helt central del af den palliative indsats. Evalueringen viser, at de forskellige redskaber, som kommunerne hver især udviklede eller afprøvede, hjalp plejepersonalet til at blive mere sikre i at tage en snak med både borgeren og familien, og at det særligt var samtaleredskaber, der hjalp de professionelle.

- Samtaleguiden kan være god i forløb, hvor der ikke er enighed mellem borgeren og de pårørende om, hvad de kunne tænke sig for den sidste tid. De kan måske nærme sig hinanden, og man kan stikke spørgsmål ud til dem. Vi er tit i nogle spændingsfelter, hvor de pårørende har et mål, og borgeren har et andet mål, forklarer en sygeplejerske.

Samtaleguides legimiterer eksempelvis, at man spørger ind til familien og tager en snak, forklarer Mette Raunkiær. Samtidig har kommunerne i de fleste redskaber udviklet en række hjælpespørgsmål, fordi det er svært for de professionelle at åbne for den type af samtaler.

- Men jeg også synes, evalueringen viser, at redskaber i sig selv jo ikke gør ting. Redskaber i sig selv bliver aldrig bedre end dem, der bruger dem. Så det kan godt være, man har redskaber, som kan hjælpe de professionelle, men de bliver bare aldrig bedre end de professionelle, der bruger dem, siger hun og fortæller, at det derfor er vigtigt at fremhæve, hvad familierne forventer.

 Jeg har selv været sygeplejerske i 20 år, og jeg synes, at det er svært at bruge sådan et skema. Det systematiserer min borger på en måde, som stritter.

Selvom de professionelle ikke systematisk anvendte de nye faglige redskaber, så havde projekterne bidraget til ‘en kulturændring, hvor mange folk har rykket sig' og skabt en større bevidsthed, står der i evalueringen. Andre havde svært ved at bruge konkrete redskaber:

- Ja, og jeg har selv været sygeplejerske i 20 år og jeg synes, at det er svært at bruge sådan et skema. Det systematiserer min borger på en måde, som stritter, siger en kommunal leder.

Planlægning foregår sent
De fire kommuner er gået forskelligt til værks, men for halvdelen af borgerne i projekterne blev der første gang anvendt et redskab eller en metode til at afdække deres palliative behov, en måned inden borgeren døde.

- Hvis man tager det som udtryk for, at det er første gang, man afdækker behovene, så er det sent. Men det betyder også, at man sagtens kan have snakket med familien inden. Det med at tage en samtale tidligt i forløbet er vigtigt, siger Mette Raunkiær.

I evalueringen fremgår det, at planlægningen af den sidste tid stadig foregår relativt sent i sygdomsforløbene, og at samarbejdet på tværs af fag og sektorer er og bliver en udfordring.

 Man skal se på ens egen kommunes organisering. Det er vigtigt at udvælge de erfaringer, som andre har gjort sig, men som også passer ind i ens egen kommune.

Hos Sundhedsstyrelsen er seniorkonsulent Line Riddersholm positiv over de redskaber, de fire kommuner har afprøvet og udviklet i arbejdet med at sikre døende borgere en god afslutning på livet, og ifølge hende er kompetenceudviklingen det bærende element.

- En detalje er også det her med, at det ikke kun er fagpersoner på professionsbachelorniveau og derudover, men også fagpersoner med kortere uddannelser, som dagligt kommer i borgerens hjem, der skal have kompetencer til at opspore de palliative behov. Det er en vigtig viden, der er kommet frem, siger hun.

Udover at udvikle og afprøve konkrete redskaber og modeller var formålet med projekterne også, at flere skulle have tidlig afklaring om den sidste tid. De fleste fik det en måned før.

- Der kunne man godt sige fremadrettet, at man kunne arbejde på at gøre det endnu tidligere, siger hun.

Både Line Riddersholm og Mette Raunkiær mener, at evalueringen lægger et godt fundament for kommuner at bygge videre på.

- Vi har fire kommuner, som har prøvet forskellige ting inden for forskellige områder og specifikke redskaber, og det har udmundet i en palette af erfaringer. Man skal se på ens egen kommunes organisering. Det er vigtigt at udvælge de erfaringer, som andre har gjort sig, men som også passer ind i ens egen kommune, siger Line Riddersholm.

Inspiration

Aarhus, Varde, Svendborg og Roskilde kommuner har udviklet en række redskaber, fx til at samtale med døende og familien.

Læs mere om de konkrete redskaber her

Find hele evalueringen her

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57