morgendagens meningsdanner
Af Niels Skovgaard
 | formand, LandboUngdom
Nedlagt købmand i Sandvig på Bornholm. LanboUngdoms formand, Niels Skovgaard, appellerer til kommunerne om at skabe grønnere og mere opløftende billeder fra Udkantsdanmark, der kan bygge bro over kløften mellem land og by.
Nedlagt købmand i Sandvig på Bornholm. LanboUngdoms formand, Niels Skovgaard, appellerer til kommunerne om at skabe grønnere og mere opløftende billeder fra "Udkantsdanmark", der kan bygge bro over kløften mellem land og by.
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Tegn et bedre billede af udkanten

Velstand og økonomisk vækst skal ikke være forbeholdt de større byer, skriver formand for LandboUngdom.

morgendagens meningsdanner

Begrebet "Udkantsdanmark" klinger negativt i manges ører. Med god grund. Udkantsdanmark er forbundet med mange års politiske nedprioriteringer, og konsekvensen er et delt Danmark i social og økonomisk ubalance, fordi væksten skabes i byerne. Der skal politisk vilje til, hvis vi fremadrettet skal sikre en samfundskontrakt mellem land og by.

De mange års centralisering har, udover at efterlade skoler, daginstitutioner og butikker tomme, medført en geografisk og mental distancering mellem land- og bysamfund. Det er essentielt, at vi i fremtiden fokuserer på at udvikle og ikke afvikle landsbysamfundene. Vi skal gøre landdistrikterne attraktive og mangfoldige, så vi sikrer en bæredygtig samfundsudvikling. Her kan politikerne gøre den grønne omstilling til en del af løsningen.

  Det er her en væsentlig pointe, at bæredygtighed ikke blot omhandler miljø, men i lige så høj grad rummer et socialt og økonomisk aspekt, som skal indkalkuleres i en strategi for Danmarks yderområder.

Et af de store problemer ved folkevandringen fra land til by er den kulturforskel, der er opstået. Langt de fleste akademiske uddannelser skal i dag tages i landets fem største byer. Og når den økonomiske vækst og arbejdspladserne er samme sted, mindskes incitamentet for at søge tilbage til landområderne, når man er færdiguddannet. En udvikling, der på sigt kan dele landet yderlige; med akademikere i byen og faglærte på landet.

Udkantsdanmark skal kickstartes

Det er derfor på tide, at man fra politisk side accelererer og intensivt udarbejder en klar strategi for, hvordan man vil kickstarte "Udkantsdanmark". Strategien skal sikre et sammenhængende Danmark.

Første led i decentraliseringen af Danmark er at sikre en sund erhvervsstruktur. Velstand og økonomisk vækst skal ikke være forbeholdt de større byer. Virksomhederne skal placeres geografisk og strategisk rigtigt for at sikre et bæredygtigt og sammenhængende land. Det er her en væsentlig pointe, at bæredygtighed ikke blot omhandler miljø, men i lige så høj grad rummer et socialt og økonomisk aspekt, som skal indkalkuleres i en strategi for Danmarks yderområder.

Vi har tidligere set, hvordan arbejdspladser, god infrastruktur, uddannelse og boliger trækker folk ud af de store byer. Billund og Brande er de lysende eksempler. Her har man via virksomheders vækst både fået bedre uddannelsestilbud, flere boligbyggerier og nye trafikforbindelser. Denne udvikling skal efterstræbes.

Danmark står i de kommende år overfor enorme investeringer inden for grøn omstilling og bæredygtige løsninger. Både offentlige og private virksomheder skal etableres. Det er fra politisk side en unik mulighed for at rette blikket mod "Udkantsdanmark". Fra Christiansborg har det gentagende gange lydt, at det er en pligt at udvikle landområderne. Jeg håber, at det offentlige selv starter og målretter de grønne investeringer landområderne, så vi opnår økonomisk vækst og en stor diversitet i landområderne. Mange job i den grønne branche kræver kompetencer, som man kun får på uddannelser i landets fem største byer, og man vil derfor naturligt trække akademikere ud af byen.
Hvis landsbysamfundene fremadrettet skal gøres mere attraktive, ligger der et kommunalt ansvar i at skabe en politisk strømning, der modarbejder de fordomme, der hersker mellem land- og bysamfundene. Fordommene er opstået som konsekvens af den geografiske og mentale distancering blandt befolkningen.

  Billund og Brande er de lysende eksempler. Her har man via virksomheders vækst både fået bedre uddannelsestilbud, flere boligbyggerier og nye trafikforbindelser. Denne udvikling skal efterstræbes.

I mange år er Danmarks yderområder blevet afbilledet negativt i medierne, og fordi færre og færre har relation til landet, har det ført til  uvidenhed og fordomme. Hvor livet på landet tidligere var forankret i de fleste danskere, og der herskede en stolthed over landområderne, er billedet i dag anderledes. Det er her væsentligt, at man i kommunalt regi formår at markedsføre sig og derudover formår at vise og fortælle om den værdi, landområderne har. Denne fortælling kunne naturligt komme i forlængelse af det lille momentum, "Udkantsdanmark" trods alt fik i løbet af 2020, hvor corona-pandemien tvang danskerne til at holde ferie inden for landets grænser. Det åbnede manges øjne for, hvad Danmarks yderområder rummer.

Kløften er enorm

Skal det lykkes at få folk til at søge tilbage til landområderne, er det altafgørende, af den finansielle verden agerer medspiller. I en lang årrække har hverken private husejere eller virksomheder kunne låne penge til aktiviteter i visse dele af landet. Begrebet "postnummer-diskrimination" er blevet en naturlig del af sproget og beskriver, hvordan banker og kreditorer fravælger investering i bestemte kommuner på grund af en risikovurdering. Løsningen på problemet er kompleks, men man skal fra politisk side sikre, at man har lige lånemuligheder, om man bor i byen eller på landet.

Der er ingen tvivl om, at det kræver en stor indsats at påbegynde udvikling frem for afvikling af landområderne. Men kløften mellem land og by er enorm, og den kommer til at få endnu større konsekvenser, end dem vi allerede ser nu. Der skal gøres en politisk indsats for at vende urbaniseringen. Vi skal helt grundlæggende huske, at et samlet Danmark er et stærkt Danmark.

Arbejdsmarked

Børn & unge

Demokrati

Integration

Klima

Kommunikation

Land & by

Synspunkt

Tema: Morgendagens meningsdannere

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet