Nordisk Råd udnævnte den 31. oktober Albertslund Kommune som Årets Nordiske Energikommune. Det skyldes blandt andet kommunens arbejde med offentlig-privat innovation (OPI) på klima- og energiområdet. Albertslund Kommune har nemlig erkendt, at vi sammen er stærkere – det gælder også i klimakampen. OPI er en samarbejdsform, der involverer offentlige aktører, private virksomheder og forskningsinstitutioner. Den konstellation mener vi er den rette platform for at udvikle løsninger på dårligt isolerede bygninger, CO2-udslip fra trafikken og en masse andre klimaudfordringer. 

Regeringen ønsker mere offentligt privat samarbejde som en løftestang for såvel vækst som klima. Det kan vi – direktør i en OPI-organisation og borgmester i Albertslund Kommune – kun glæde os over. Men vores erfaringer er, at det offentlige private samarbejde for alvor gør en forskel, når der arbejdes innovativt. Det handler altså ikke ’blot’ om, at pensionskasserne finansierer nye sygehuse og veje. For selvom den slags samarbejder muligvis er en glimrende vækstkatalysator, så løser de langtfra alle problemer.

Vi mangler stadig et billede af, hvordan et CO2-neutralt samfund fungerer. Vi har udviklet mange af teknologierne allerede, men vi ved endnu ikke, hvordan de kombineres bedst, og hvad vigtigere er, så mangler vi stadig de rette strukturelle løsninger og samarbejdsformer. Med et ambitiøst mål om at sænke CO2-udledningen med 40 procent ­inden 2020 har den nye regering derfor brug for et innovativt løft af dimensioner. Der er brug for OPI i stor målestok. 

Innovativ energirenovering

Et oplagt sted for OPI er energirenovering. Bygningsmassen står for en stor del af det samlede energiforbrug og op mod 40 procent af den samlede CO2-udledning. Derfor er energikravene til nybyggeri også skærpet markant i de seneste år. Men selvom vi satser på nye energieffektive boliger, vil der gå mange årtier, før vi har udskiftet den eksisterende boligmasse med nybyggeri. Derfor er Albertslund Kommune ved at udvikle en metode til at energirenovere eksisterende byggerier gennem OPI-samarbejde med øvrige parter. 

Men der er behov for bedre betingelser for samarbejde på tværs af de offentlige-private skel. De fleste klimaløsninger kræver samarbejde på et helt andet niveau, end vi er vant til. Derfor skal vi prøve at lægge kunde-leverandør relationen fra os, når det handler om at omstille Danmark til et CO2-neutralt samfund. Der er brug for bedre national opbakning til kommunalt forankret innovation. Et første skridt kunne være en national task force, der tilbyder viden og juridiske kompetencer til OPI-samarbejder i Danmark. 

Tre forudsætninger

Mens vi venter på bedre rammer, er udviklingen heldigvis allerede i gang. Og det er ikke tilfældigt, at OPI spirer i kommuner. Her er de tre vigtigste kommunale forudsætninger:

For det første er det i kommunerne, landspolitik omsættes til hverdagsliv. Det er her, at byer, infrastruktur og bygninger planlægges. Bygninger står for 40 procent af Danmarks energiforbrug og transport for 33 procent - og en stor del af dette forbrug har kommunerne faktisk direkte eller indirekte indflydelse på. 

For det andet arbejdes der i kommunerne tæt sammen med de lokale virksomheder. Den tid er forbi, hvor kommunen blot er en lokal myndighed, virksomhederne kun sjældent er i berøring med.

For det tredje ved kommunerne, hvor skoen trykker, hvad angår energiforbrug, trængsel og klimaskader. 

Lige nu arbejder de danske kommuner mere ambitiøst med klimaløsninger end nogensinde før. Det momentum bør udnyttes – derfor håber vi, den kommende klimastrategi vil støtte kommunernes udviklingsarbejde som den motor, der bringer os i mål med de 40 procents CO2-reduktion i 2020. 

Og der er brug for politisk opbakning til kommunernes OPI-samarbejde, så ét vellykket forsøg i en enkelt kommune efterfølgende kan implementeres bredt. (forkortet af red.)