Kommuner strammer nu kravene til private plejefirmaer på grund af det store antal konkurser, der har gjort dem til dyre bekendtskaber. Foto: Jens Dige / Polfoto
Kommuner strammer nu kravene til private plejefirmaer på grund af det store antal konkurser, der har gjort dem til dyre bekendtskaber. Foto: Jens Dige / Polfoto

Kommuner ruster sig mod plejekonkurser

Odense, Næstved, Fredericia, Gribskov og Halsnæs er i færd med at lave handleplaner i forbindelse med plejekonkurser. 11 pejlemærker skal nu værne mod konkurserne, der har ramt over en tredjedel af landets kommuner. 

plejekonkurser

Af Per Vinther | [email protected]

Med plejefirmaet Stabil Plejes betalingsstandsning i sidste uge er antallet af konkurser i private plejefirmaer nået op på 25 siden 2013. De mange konkurser blandt plejefirmaerne koster samfundet millioner af kroner, de tidligere an-satte kan bruge lang tid på at få deres løn og feriepenge, og dem det i den sidste ende går ud over, er de ældre, der fra den ene dag til den anden får lavet helt om på den pasning og pleje, de er berettiget til.

Kommunerne kan udover at stå med et meget akut problem og en masse ældre, der står uden pleje og pasning, også komme i klemme, hvis man overtager medarbejderne fra det konkursramte plejefirma.

Seks ud af 10 kommuner undlader helt eller er blevet mere påpasselige med at overtage ansatte fra private plejefirmaer, der går konkurs, viste en rundspørge, Epinion lavede i januar for FOA, hvor 92 kommuner svarede.

”Vi følger de mange anbefalinger fra KL, DI, Ældre Sagen med flere for at sikre soliditet hos de private firmaer. Vi vil sikre vore ældre en god faglighed med ansvar.”

Årsagen er en verserende sag i landsretten mellem Lønmodtagernes Garantifond (LG) og Aalborg og Hjørring Kommune, hvor parterne slås om en regning på mere end 10 millioner kroner til løn, feriepenge og pension til de tidligere medarbejdere i det konkursramte private plejefirma Kærkommen.

Parterne er uenige om, hvorvidt der var tale om en  virksomhedsoverdragelse eller ej, da de to kommuner overtog nogle af medarbejderne fra Kærkommen efter firmaets konkurs i marts 2015. Den sag kan trække ud i flere år, og i mellemtiden mangler de tidligere medarbejdere at få deres løn, og ingen ved, hvem der i den sidste ende skal betale regningen.

Hvem betaler?

- Det eneste, kommunerne kan gøre for at være 100 procent sikre på ikke at hænge på regningen, er ikke at genansætte nogen, vurderer professor i konkursret, Ulrik Rammeskow.

Han er også formand for Konkursrådet, der i et konkret forslag til at undgå disse sager præciserer, at der skal være en lovlig mulighed for dialog mellem kommunen og det konkurstruede plejefirma i perioden, fra konkursbegæringen er fremsat, ind til den endelige konkurs.

På den måde har kommunerne mulighed for en smidigere overdragelse af opgaverne i tæt dialog med firmaet - men uden at hænge på regningen for løn og feriepenge til de konkursramte medarbejdere, fordi det betragtes som en virksomhedsoverdragelse, som loven er nu.

Hvis Aalborg og Hjørring Kommune taber sagen og retten kommer frem til, at der var tale om en virksomhedsoverdragelse, hænger kommunerne på ansvaret for alle de regninger, som Kærkommen har efterladt, mestendels for løn, feriepenge og pension.

Retssagen mellem LG og de to nordjyske kommuner har fået FOA til at føle sig tvunget til at lægge sag an mod både LG og kommunerne på deres medlemmers vegne.

- Det er absurd og uredeligt, at ansatte i private plejefirmaer, der går konkurs, skal se de penge, de har til gode, blive til kastebold i langvarige juridiske slagsmål, mener, Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Stridens kerne er, om kommunerne juridisk set har overtaget det konkursramte plejefirmas aktiviteter og ansatte. Det mener LG’s advokat, Kammeradvokaten, mens Hjørring og Aalborg Kommune og KL mener, at LG bør betale ved en konkurs.

- Vi har - som mange andre - taget det for givet, at LG trådte til ved konkurser. Det viser sig nu ikke at være tilfældet i første omgang. Men der er hundredvis af ansatte, der mangler at få løn, feriepenge og pension, siger Dennis Kristensen.

11 pejlemærker

For at undgå flere plejekonkurser har KL, DI, Kammeradvokaten, Dansk Erhverv, Ældre Sagen, Dansk Sundhed og Velfærd med Sundheds- og Ældreministeriet som observatør i sidste måned udsendt en i fællesskab udarbejdet plan med 11 pejlemærker for et godt samarbejde mellem kommuner og private leverandører indenfor pleje og omsorg.

11 pejlemærker for godt samarbejde mellem kommuner og private leverandører indenfor pleje og omsorg

  1. Borgeren i centrum.
  2. Fokus på kvalitet.
  3. Klarhed om kompetencer.
  4. Komplicerede ydelser stiller nye krav.
  5. Dialogen mellem kommuner og leverandører skal styrkes.
  6. Der skal stilles krav til virksomheder.
  7. Der bør udarbejdes beredskabsplan i tilfælde af konkurs.
  8. Borgernes og de ansattes tryghed er vigtig.
  9. Større brug af fælles redskaber.
  10. Mere innovation.
  11. Bedre udvikling og deling af erfaringer.

Bag de 11 pejlemærker står: KL, DI, Dansk Erhverv, Ældre Sagen, Dansk Sundhed og Velfærd

- Konkurserne er en udfordring for alle. Parterne imellem har vi forskelligt syn på, hvad konkurserne skyldes. Men med de nye pejlemærker har vi en fælles forståelse af de tiltag, som kan dæmme op herfor.

Det er et vigtigt skridt på vejen, sagde KL’s formand Martin Damm (V) i forbindelse med offentliggørelsen af planen.

Pejlemærkerne fokuserer blandt andet på at sætte borgeren i centrum og stille øgede krav til virksomhedernes økonomiske robusthed, herunder garantier, som kan dække ekstraordinære udgifter til håndtering af konkurser.

Pejlemærkerne handler også om at styrke dialogen mellem kommuner og leverandører med fokus på fælles innovation, vidensdeling og faglig udvikling.

Odense skærper krav

Odense Kommune vedtog i  onsdags at skærpe kravene til de private plejefirmaer.

Baggrunden er, at Odense Kommune har haft tre konkurser på halvandet år - senest i oktober sidste år. Konkurserne betød, at 965 borgere pludselig mistede den hjemmehjælp, de havde ret til. Og de kostede skatteyderne knap 400.000 kroner, fordi kommunen skulle træde til med akut hjælp.

Odense Kommune stiller nu det krav til firmaer, der yder praktisk bistand, at de omsætter for mindst 750.000 kroner om året, mens firmaer, der både yder praktisk bistand og personlig pleje skal omsætte for mindst 1,25 million kroner årlig.

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Debat på Folkemødet" external_link_target="_self"]

  • Kommunen afholder debatmøde om pleje-konkurser på Folkemødet på Bornholm. Det sker fredag d. 17. juni kl. 13.15 i Kommunens telt.
  • Deltagere i debatten er blandt andet Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA,  samt branchedirektør i DI, Mette Rose Skaksen, og borgmestre og rådmænd fra plejekonkursramte kommuner.

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

 

Udover krav om minimumomsætning vil kommunen tjekke firmaernes årsresultat, egenkapital, likviditet, afkastningsgrad, soliditetsgrad samt erhvervsforsikringer. Derudover skal firmaerne stille en økonomisk garanti, hvor størrelsen er afhængig af antal borgere, man yder hjælp til. Siden 2003 har borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, haft lov til at vælge frit, hvordan de vil modtage hjælpen - om de vil bruge kommunens hjemmepleje eller få den fra en godkendt privat leverandør. I Odense får knap 3000 borgere hjælp fra et privat firma.

Sikre de ældre

- Vi følger de mange anbefalinger fra KL, DI, Ældre Sagen med flere for at sikre soliditet hos de private firmaer. Vi vil sikre vore ældre en god faglighed og med ansvar, siger ældrerådmand i Odense Kommune, Brian Skov Nielsen (EL).

Han og kommunen vil med disse krav understøtte, at kommunens produkt til ældre er fagligt forsvarligt.

- Vi er i en løbende proces, og vi er i gang med at udvikle krav til leverandører løbende. Det er en proces, der løber over de næste år.  Vi vil sikre os, at de lever op til vore krav. Vi vil have løbende økonomiopfølgning og dialog med leverandører. Dette er en del af en proces i forvaltningen, der handler om at sætte borgerne i centrum og øge deres livskvalitet. Når vi udvikler os i forvaltningen, skal de private leverandører også udvikle sig, siger han.

I Odense bruger man godkendelsesmodellen, hvor leverandørerne skal opfylde kravene og levere til samme pris som kommunen. Efter vedtagelsen i onsdags opsiger kommunen alle kontrakter vedrørende plejeudbud.

- Vi har inviteret alle de nuværende leverandører til  et møde, hvor vi vil gennemgå de nye krav, og alle de nuværende leverandører minus en ser ud til at kunne leve op til de nye krav. Vi vil meget med ældreplejen i Odense, og vi vil gerne gøre de ældre selvhjulpne og øge deres livskvalitet, og de private leverandører skal spille aktivt med i en menneskelig og helhedsorienteret pleje, understreger Brian Skov Nielsen.

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet