Ingen boligstøtte, tabt arbejdsfortjeneste eller sygedagpenge uden digital selvbetjening. Det meste af kommunikationen mellem borgere og kommuner foregår i dag digitalt, men ikke alle borgere har mulighed for eller evner til at kommunikere digitalt, og de skal derfor have hjælp eller kunne fritages for digital selvbetjening. Det kniber dog for mange kommuner at informere borgerne godt nok om de muligheder.
Det er min konklusion efter at have spurgt kommunerne selv, borgere med sociale sager i deres kommune, kommunale borgerrådgivere og de kommunale ældre-, handicap-, udsatte- og integrationsråd om kommunernes praksis omkring digital kommunikation og IT-svage borgere.

Fra 0 til 7.000 undtagelser

Kun få kommunale hjemmesider informerer om, at borgerne kan få en anden til at hjælpe sig med den digitale ansøgning. Ligesom kun halvdelen af hjemmesiderne lever op til de aftale standarder for handicap-tilgængelighed. Der er desuden meget stor forskel på, om kommunerne benytter muligheden for at give varige undtagelser fra digital selvbetjening. Mens én kommune har givet 7.000 undtagelser, har mange andre kommuner ikke givet en eneste. 

Der er som regel udmærket hjælp at få for borgerne, når de møder op i borgerservice. Men for mange, blandt andet svage ældre, kan det være en belastning for dem eller deres pårørende at skulle troppe op, hver gang de skal søge om for eksempel helbredstillæg. Det er helt afgørende, at borgere ikke presses til en digital kommunikationsform, som bliver en barriere for, at de får deres rettigheder opfyldt. Når særlige grupper hægtes af kommunikationen med det offentlige, kan det i praksis betyde, at kommunen indirekte diskriminerer dem, der ikke selv er i stand til at forstå og bruge den digitale kommunikation, og det må ikke ske. 

Minoriteter kan inddrages 

Jeg har også set nærmere på, hvordan forskellige udsatte grupper inddrages i kommunernes udvikling af digitale systemer. Også på det område kan kommunerne gøre mere. Især halter det med at inddrage etniske minoriteter og socialt udsatte, når kommunerne og Digitaliseringsstyrelsen tilrettelægger deres information og tilbud om hjælp og vejledning. De kommunale råd, det vil sige integrationsråd, handicap-, ældre- og udsatteråd, fortæller os, at de meget gerne vil være med til at udvikle nogle tilbud, der er tilpasset de forskellige brugergrupper. Så det er et spørgsmål om, at kommunerne og Digitaliseringsstyrelsen gør en indsats for at få dem mere i tale.

Anbefalinger til kommunerne

Jeg vil derfor opfordre alle kommuner til at oplyse bredt blandt andet på deres hjemmeside, på plejecentre og botilbud og i hjemmeplejen om, at IT-svage borgere kan lade andre hjælpe sig ved at give fuldmagt, og at de kan blive varigt undtaget fra digital selvbetjening på det sociale område. For svage ældre kan der også være mulighed for at få hjælp til digital kommunikation i eget hjem. Samtidig bør kommunernes hjemmesider leve op til de vedtagne tilgængelighedsstandarder for personer med handicap.