Kommuner punkterer regeringens kickstart

For andet år i træk bliver der brugt betydeligt mindre på offentlig service end forudsat. Det koster arbejdspladser i tusindvis og skader regeringens økonomiske politik. 

økonomi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Særligt kommunerne kritiseres for at have skåret for dybt, efter det står klart, at det samlede offentlige forbrug lander langt under det forventede niveau i 2012. Ifølge regeringens Økonomiske Redegørelse fra december brugte stat, regioner og kommuner otte milliarder kroner mindre end årets budgetter lagde op til. 

- Det er en overraskende og vel også fejlagtig disposition i forhold til regeringens intention. Det er medvirkende til, at 2012 ender som et minus-år på væksten. Og det har bestemt ikke været regeringens politik, siger Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet.

Kommunernes andel af mindreforbruget forventes ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet at udgøre omkring fem milliarder kroner. Det kommer oven på et regnskabsresultat for 2011, hvor kommunerne brugte 5,7 milliarder mindre end aftalt, og det samlede offentlige forbrug var omkring ni milliarder kroner lavere, end den daværende regering havde lagt op til.

Koster 12.000 job

I 2011 betød mindreforbruget ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at der forsvandt små 17.000 job i det offentlige, mens udviklingen i 2012 har kostet 10.000 - 12.000 job. De to tal kan ikke summeres, men de trækker i den forkerte retning i forhold til, at regeringen med sin stort opsatte kickstart ønskede at skabe omkring 20.000 flere arbejdspladser ved at fremrykke investeringer for knap 19 milliarder kroner.

- Det er jo en ny ting, at det offentlige og kommunerne bruger mindre end budgetteret. Selvfølgelig skal man ikke bruge penge, man ikke har. Men i en tid, hvor der ikke er gang økonomien, er det vigtigt, at man bruger de penge, man har, for at holde hånden under væksten og beskæftigelsen, siger Martin Madsen, chefanalytiker i AE.

Det paradoksale er, at kommunerne indledte 2012 som katalysator for regeringens kickstart ved at investere 4,9 milliarder kroner mere i anlæg, end årets økonomiaftale lagde op til. Driftsbudgetterne lå derimod som udgangspunkt 2,5 milliarder kroner lavere, end aftalen gav mulighed for. Ved årets udgang var der så skåret yderligt fem milliarder kroner ned på servicen.

- Det er jo en udfordring for kickstarten, når man taber det på servicen, som man vinder på investeringerne, og dermed dæmper effekten af at få sat i gang i dansk økonomi, siger Martin Madsen.

Martin Madsen hæfter sig dog ved, at regeringen forventer, at det offentlige forbrug kommer op på det forudsatte niveau i 2013, og at en del af de tabte job i 2012 dermed bliver genskabt.

Straf underforbrug

Ifølge FOA's formand Dennis Kristensen er kommunerne blevet alt for tilbageholdende og bange for at bruge penge på grund af regeringens skarpe sanktioner, hvis budgetterne overskrides. Det har betydet unødvendige afskedigelser og en dårligere service, end regeringen ønsker.

- Jeg er efterhånden nået til det synspunkt, at man så også bør indføre en straf, hvis kommunerne ikke bruger det, de aftaler med regeringen, siger Dennis Kristensen.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad de præcise årsager er til mindreforbruget i 2012. Men da stort set alle kommuner havde valgt at basere deres budgetter på en statsgaranteret indtægt, er forklaringen ikke svigtende skatteindtægter. Der er heller ikke meget, der taler for, at de lavere udgifter skyldes faldende arbejdsløshed.

- Det politisk mest interessante er, hvorfor budgetterne ikke bliver holdt. Alt efter hvilken forklaring, der kommer, må man jo så overveje at gå til Finansministeriet og spørge, hvorfor staten ikke har kompenseret for mindreforbruget. For det er jo helt klart en ’underperformance’ i forhold til intentionen, siger Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

Supertankeren er vendt

I KL nikker man genkendende til prognoserne for det markante kommunale mindreforbrug i 2012. Men det skal ses i lyset af den meget store omlægning kommunerne har været igennem de seneste år for at reducere driftsudgifterne.

- Når 98 kommuner, 1.300 folkeskoler og over 4.000 daginstitutioner alle sammen sidder med hvert deres budget, så mener jeg ikke, at man kan tale om dårlig økonomistyring, når der på tværs rammes 98 procent rigtigt, siger Morten Mandøe, kontorchef i KL's økonomiske sekretariat.

Han peger på, at det handler om en samlet økonomi på 250 milliarder kroner, som har været under hård opbremsning. Samtidig mener han, at det er fejlagtigt at sige, at kommunernes besparelser har kostet job i tusindvis.

- Man skal huske på, at vi i 2011 brugte flere penge på anlæg end aftalt, og at vi i 2012 budgetterede langt højere end forudsat. Når de penge er brugt, har vi skabt rigtig mange arbejdspladser, vel at mærket mest i det private, siger Morten Mandøe. 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet