Kommuner presser på for kystbyggerier

En række kommuner presser på for at få bedre muligheder for at bygge på stranden og i kystzonen tre kilometer ind i landet. Selv Socialdemokraterne løsner nu op og siger, at reglerne bliver fortolket lidt for firkantet.

teknik og miljø

Af Redaktionen | [email protected]

En række kommuner har grebet bolden og fulgt op på Venstres to måneder gamle udmelding om, at kommuner i udkantsområder skal have bedre mulighed for at bygge ved kysten.

Flere ø-kommuner oplever, at deres udviklingsmuligheder bliver stærkt begrænsede af myndighedernes strikse fortolkning af de nuværende regler. Det skader mulighederne for at skabe liv og mindske affolkningen af udkantsområderne.

Det gælder eksempelvis Bornholm, Mors og ikke mindst Langeland, hvor næsten hele øens areal ligger inden for planlovens kystzone, som strækker sig fra stranden og tre kilometer ind i landet.

Undersøgelse på vej

Flere konservative byrødder fra Bornholm holdte forleden et møde med partiets politiske ordfører, Henriette Kjær, hvor de forsøgte at skubbe på for, at der bliver sat handling bag miljøminister Troels Lund Poulsens (V) ord.

Foreløbig har han bedt By- og Landskabsstyrelsen om at besøge 15 udkantskommuner og interviewe dem om de barrierer, de møder i planloven.

”Jeg afventer, hvad den interviewrunde viser. Og så må vi tage stilling til, hvad vi konkret vil gøre efterfølgende,” siger Troels Lund Poulsen, der fortsat er åben over for at tænke nyt.

Også Morsø Kommunes socialdemokratiske borgmester, Egon Pleidrup Poulsen, er stærkt utilfreds med de nuværende muligheder.

”Jeg håber, der sker noget på dette område til næste år. To tredjedele af vores areal er omfattet af kystreglerne, og det hæmmer vores mulighed for at skabe udvikling på øen. Investorerne forsvinder, når de finder ud af, hvor rigidt loven bliver fortolket,” siger Egon Pleidrup Poulsen.

Mere rigidt efter reform

Han mener, at Statens Miljøcentre fortolker reglerne langt mere restriktivt, end de gamle amter gjorde. Derfor har problemet vokset sig større, siger han.

”Det er ikke nødvendigvis reglerne, der er noget galt med. Men loven bliver fortolket meget mere rigidt nu. Vi har oplevet at få et nej til at bygge i nogle sager, hvor vi er overbevist om, at vi kunne have fundet en løsning med det gamle Viborg Amt. Vi ville eksempelvis bygge et fritidscenter ved en eksisterende havn, men det nedlagde Statens Miljøcenter i Århus veto imod,” siger Egon Pleidrup Poulsen.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, gik stærkt i rette med miljøminister Troels Lund Poulsen, da han for to måneder siden åbnede op for mere kystbyggeri.

Derfor har hendes partifælle på Mors for nylig talt stærkt for sin sag på et møde i partiets miljøudvalg. 

S løsner op

"Vi har gjort hende opmærksom på, at her er der altså et reelt problem, og at hun skal passe på med at afvise ændringer så bombastisk,” siger Egon Pleidrup Poulsen.

Mette Gjerskov er fortsat modstander af at ændre på den nuværende lovgivning af hensyn til den generelle naturbeskyttelse. Men hun åbner nu op for, at der inden for de eksisterende rammer kan tages mere hensyn til lokale forhold.

”Danmark skal ikke være et naturhistorisk museum. Og vi hører fra kommunerne, at de har en del konfrontationer med myndighederne. Nogle steder er der nok en lidt for firkantet fortolkning af reglerne. Så vi vil gerne være med til at sikre en mere konstruktiv dialog,” siger Mette Gjerskov.

Lovændring unødvendig

Hun mener derfor, at ministeren kan løse mange problemerne uden at ændre lovgivningen.

”Jeg savner en konkretisering af, hvad det er, ministeren taler om. Måske skulle ministeren gribe i egen barm og løse de problemer internt med miljøcentrene. Hvis deres dialog med kommunerne bliver forbedret, kan vi nå et langt stykke,” siger Gjerskov.

Også de Konservative hælder mest til en løsning uden at ændre på lovgivningen.

”Reglerne skal ikke laves om. Vi skal ikke have kyster som i Spanien, der er plastret til med betonhoteller. Men vi skal sørge for, at der bliver givet dispensationer med lidt mere rund hånd i eksempelvis ø-samfund. De skal have mulighed for at leve af den turisme, som ofte er deres hovedindtægtskilde,” siger Henriette Kjær.

Hos Dansk Folkeparti vil miljøordfører Jørn Dohrmann gerne se nogle konkrete forslag, før partiet tager endeligt stilling.

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet