Billede
København er en af de 34 kommuner i undersøgelsen, der har en klar plan for, hvordan de ældre sikres hjælp, hvis en privat hjemmehjælpervirksomhed pludselig må dreje nøglen om. Foto: Lærke Posselt / Polfoto

Kommuner på bar bund i konkurssager

Kun halvdelen af de kommuner, som bruger private udbydere af hjemmepleje, har en plan for, hvordan de vil handle, hvis en leverandør går konkurs. Det viser Kommunens undersøgelse.

ældrepleje

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Fronterne var trukket skarpt op i Kolding sidste efterår. På den ene side stod Trekantens Rengøring og Pleje A/S, der pludselig nedlagde arbejdet - enten i protest eller af frygt for en konkurs - og på den anden side Kolding Kommune, som stadig ejede opgaven med at levere pleje og rengøring til byens ældre borgere.

For tredje gang på bare ét år skulle Kolding oprette et beredskab, der på få timer kunne sikre, at byens ældre fik den hjælp, de havde krav på.

Allerede i marts 2014 overtog kommunens egen hjemmepleje 250 ældre, som tidligere havde fået hjælp fra det konkursramte Caregruppen, og i april måtte kommunen overtage 487 ældre, da leverandøren Kære Pleje A/S gik konkurs. I november havde halvdelen af kommunens ældre borgere været påvirket af konkurser.

”Vi deler den bekymring, som alle har, for, at det både rammer medarbejdere og borgere, når en privat leverandør af pleje og praktisk hjælp går konkurs.”

Kolding Kommune er langtfra den eneste, som har haft problemer med konkurser i plejesektoren. En undersøgelse, Kommunen har lavet, viser, at blandt de 71 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, bruger 61 private leverandører til hjemmehjælp.

Af de 61 har 36 oplevet, at en privat leverandør af pleje er gået konkurs. 34 af de 61 kommuner bekræfter i undersøgelsen, at de har en beredskabsplan for, hvordan der skal handles, hvis et plejefirma går konkurs.

SF’s sundheds- og ældreordfører Jonas Dahl har kaldt sundheds- og ældreminister Sophie Løhde i samråd den 15. december om de mange konkurser, og han er bekymret over at høre, at kun halvdelen af kommunerne har forberedt sig på situationen.

- Kommunerne er altid nødt til at have et beredskab klar. Vi har set talrige eksempler på konkurser, hvor kommunerne ikke var klar og måtte  fikse et beredskab fra bunden. Det belaster i sidste ende kommunernes budgetter alt for meget, siger Jonas Dahl.

Selvom Kolding nu tre gange har skullet stille med et beredskab efter en konkurs, har kommunen stadig ingen beredskabsplan for, hvad der skal ske, hvis et privat plejefirma går konkurs.

- Fra tidligere konkurser har vi viden om håndtering, men den er ikke nedfældet i en plan, oplyser Kolding i Kommunens undersøgelse.

[wpv-post-body view_template="Visualisering" id="35359"]

Et beredskab for os selv

En anden kommune, som ikke har en nedskreven plan for, hvad der skal ske i tilfælde af en konkurs, er Hillerød. Her fortæller udviklingskonsulent i Ældre og Sundhed, Johannes Bo Nielsen, at kommunen ingen erfaring har med private udbydere af hjemmepleje, der går konkurs.

- Vi stiller krav om, at leverandørerne skal have et beredskab. Men lige med konkurser er det jo i virkeligheden et beredskab, vi skal stille for os selv. Men selvom vi ikke har en plan, står vores kommunale hjemmepleje for 90 procent af de ældre. Det vil selvfølgelig være en udfordring for dem, men de vil nok kunne klare det.

Hillerød har kun én leverandør af privat hjemmepleje. 10-12 procent af borgerne har valgt denne leverandør. Det svarer til cirka 170 borgere, som i tilfælde af en konkurs vil skulle overgå til den kommunale pleje. Anderledes ville det stå til i Hillerøds nabokommune Gribskov, hvor al hjemmepleje er privat, og hvor man allerede har været påvirket af konkurser.

”Kommunerne siger, at de bare selv tager over, men det kan de jo ikke bare lige gøre.”

Johannes Bo Nielsen understreger, at det er kommunerne, der ejer opgaven, og derfor er det også Hillerøds pligt at få det til at fungere i tilfælde af en konkurs.

Og hvis det skal fungere, skal kommunerne have en beredskabsplan, slår formanden for FOA Nordsjælland, Lene Lindberg fast. Hun har selv været i dialog med Hillerød Kommune om, at kommunen bør få en plan for, hvordan den håndterer en eventuel konkurs.

- Kommunerne siger, at de bare selv tager over, men det kan de jo ikke bare lige gøre. Det er i hvert fald meget svært. Hvis der var sådan en plan, ville det være meget mere sikkert både for borgere, ansatte, kommune og virksomhed.

Vilkår, krav og frit valg

Siden indførelsen af en ny udbudslov i 2013 har konkurser præget den private hjemmepleje. Med den nye udbudslov blev det muligt for private leverandører af hjemmepleje at tilbyde deres ydelser billigere end kommunerne, når det kommer til udbud. Siden er mindst 40 virksomheder gået konkurs, og cirka 4.000 borgere er blevet berørt. Konkurserne volder kommunerne problemer, fordi de risikerer at skulle levere ældrepleje med ned til en times varsel, når et firma går konkurs.

Dansk Industri, KL og Dansk Erhverv satte sig derfor i forsommeren sammen for at diskutere, hvordan man undgik flere konkurser.

Det mundede ud i 5 råd, som blev offentliggjort i august 2015.

Her anbefales det blandt andet, at kommunerne allerede fra begyndelsen af samarbejdet lægger en beredskabsplan for håndteringen af en eventuel konkurs, der for eksempel beskriver, hvordan berørte medarbejdere kan overdrages til andre leverandører eller kommunen, samt hvordan der kommunikeres om konkursen.

De råd bakkes op af kammeradvokaten, advokatfirmaet Poul Schmith, som Dansk Industri har bedt om at udarbejde et dokument, der kan fungere som en oversigt over, hvad kommunerne skal tage højde for, når de udarbejder et udbud.

- Vi deler den bekymring, som alle har, for, at det både rammer medarbejdere og borgere, når en privat leverandør af pleje og praktisk hjælp går konkurs. Vi vil gerne som repræsentant for nogle af de her leverandører få begrænset risikoen for, at de går konkurs, sådan at kommunerne ved, hvad de skal gøre, hvis det sker, siger branchedirektør i Dansk Industri Mette Rose Skaksen.

Hun bakker op om fritvalgsordningerne på plejeområdet, men hun insisterer også på, at det skal foregå på et sundt marked.

- Vi kan se, at danskerne værdsætter at kunne vælge mellem flere leverandører. Vi ved også, at det er godt, at kommunerne kan bruge udbudsredskabet, så de sikrer, at de får de bedste ydelser til den laveste omkostning. Så der skal være et privat alternativ. Derfor skal vi have fundet ud af, hvilke vilkår der skal gælde og hvilke krav man må stille i forbindelse med udbudsmodellerne, så de fungerer så godt som muligt for alle parter, siger Mette Rose Skaksen.

Hun opfordrer derfor kommunerne til at tage en dialog med leverandørerne om, hvad man gør beredskabsmæssigt. Det skal blandt andet afdækkes, om nogen er interesseret i at overtage forpligtelsen, hvis uheldet er ude, allerede før de private virksomheder går i gang med at arbejde. På den måde starter hverken kommuner eller leverandører på bar bund i tilfælde af en konkurs.

Set i lyset af de seneste konkurser forventer Johannes Bo Nielsen fra Hillerød, at kommunen vil lave en beredskabsplan, hvor de tager højde for de råd DI, KL og Dansk Erhverv har udstukket.

Flere konkurser

  • I 2013 blev det muligt for private firmaer at tilbyde ældrepleje billigere end kommunerne, når det kommer til udbud.
  • Siden da er mindst 40 virksomheder er gået konkurs, og cirka 4.000 borgere er blevet berørt.
  • Konkurserne volder kommunerne problemer, fordi de risikerer at skulle levere ældrepleje med ned til en times varsel, når et firma går konkurs.

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet