Som regionspolitiker står man op hver morgen for at løse problemer lige der, hvor de og vi er, i egen region, men sundhedsvæsenets udfordringer får vi ikke løst, hvis vi blot holder fast i at holde os inden for egen region eller egen kommune. Alt efter temperament taler vi om et problem, en udfordring, et dilemma eller en krise; vores pressede sundhedsvæsen.

Sundhedsvæsnet er ligesom vores uddannelsesvæsen en kerne i det danske velfærdssamfund. Vi er på tværs af politiske skel og niveauer ganske enige om, at vi skal have et velfungerende sundhedsvæsen, som tager vare på borgerne og hjælper og støtter de særligt udsatte i vores samfund. 

Men der står nogle store udfordringer foran os. Flere og flere efterspørger ydelser i vores sundhedsvæsen, fordi der er flere sygdomme, der kan behandles, og fordi vi bliver ældre. Det er jo positivt, men med høj alder kommer der også flere kroniske sygdomme og flere komplekse behandlingsbehov, som lægger pres på vores sundhedsvæsen. 

I den brede befolkning er der også flere med kroniske sygdomme, blandt andet diabetes og hjerte-kar-sygdomme, som mange lever længere med, ligesom flere overlever kræft. Det er jo godt og positivt, at vi kan behandle mere og bedre, men mange patienter har behov for langvarige og ressourcekrævende indsatser.

Ingen nemme løsninger på personalemangel

Med flere patienter og behandlingsmuligheder er der behov for mere personale til at løse opgaverne. Sundhedsvæsenet mangler ligesom mange andre områder personale.

Personale, som ikke blot kan skaffes ved at invitere udenlandske medarbejdere, da det ikke blot er et dansk problem. Det tager lang tid at uddanne sundhedspersonale, så der er ingen nemme løsninger på det problem, og manglen på personale lægger endnu et pres på sundhedsvæsenet. 

Endelig vil jeg blot nævne, at vi også i Danmark har stor ulighed i sundhed. Din uddannelse og familiesituation har afgørende betydning for din generelle sundhed og levetid. Det bør ikke være sådan i et land med et fantastisk sundhedsvæsen, at det er mænd med kort uddannelse og uden familie, der har færrest sunde leveår. 

I sidste ende handler det om økonomi

Som politiker ved man, at det meste i sidste ende kommer til at handle om økonomi. De stigende udgifter til sundhedsvæsenet lægger pres på de regionale – og kommunale - budgetter og kræver skarpe prioriteringer. Samtidig med at mange af udfordringerne ikke alene løses med flere penge. Vi skal finde løsninger, der mindsker presset på sundhedsvæsenet, så vi kan løse opgaverne med det personale og den økonomi vi har. 

Løsningerne findes mellem den kommunale og regionale sektor, når hjemmepleje, almen praksis og hospitalerne finder fælles løsninger til at tage hånd om kronikere og ældre borgere.

Sundhedsklyngerne kan og skal spille en afgørende rolle i at forbedre det danske sundhedsvæsen, øge kvaliteten af sundhedsydelserne og sikre bedre resultater for patienterne. Et tæt samarbejde mellem regioner, kommuner og andre sundhedsaktører er nøglen til at skabe et mere integreret, effektivt og patientcentreret sundhedsvæsen.