Billede
I en ny rapport angiver knap halvdelen af kommunerne, at de i størstedelen af sygedagpengesagerne har brug for en uddybning af lægeattesten. Foto: Jan Dagø / Polfoto

Kommuner og læger sjusker med lægeattesten

Samarbejdet mellem jobcentret og den praktiserende læge halter gevaldigt, når en sygedagpengesag skal behandles. Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen. Parterne genkender problemet og er enige om, hvordan det skal løses. 

attester

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Mangelfulde lægeattester og langstrakte forløb er virkeligheden, når sygedagpengesager skal behandles. Sådan lyder det fra kommunerne i en ny rapport fra Ankestyrelsen, og Tue Flindt Müller, formand for Lægeforeningens Attestudvalg, genkender det rustne samarbejde. Han mener, at det kan have fatale konsekvenser for nogle borgere.

- Forløbene bliver lange, og patienterne når derhen, hvor de ikke længere kan få sygedagpenge, og så ryger de over på bistand, hvilket stiller dem dårligere økonomisk. Samtidig ved vi af erfaring, at jo længere forløb, desto sværere er det at komme tilbage til arbejdsmarkedet, siger han.

”Forløbene bliver lange, og patienterne når derhen, hvor de ikke længere kan få sygedagpenge, og så ryger de over på bistand, hvilket stiller dem dårligere økonomisk.”

I en ny rapport fra Ankestyrelsen angiver 72 procent af kommunerne, at de ”i nogen grad” oplever problemer i samarbejdet med de praktiserende læger, når de skal have hjælp til at vurdere, om en borger er uarbejdsdygtig og dermed har ret til sygedagpenge. 20 procent oplever i høj grad problemer.

Det gælder eksempelvis ind-holdet i lægeattesterne, hvor knap halvdelen af kommunerne i rapporten angiver, at de i størstedelen af de sager, hvor den praktiserende læge bliver inddraget, har brug for at få attesten uddybet.

- Kommunerne oplever i nogle tilfælde udfordringer med at få de relevante helbredsoplysninger, der ligger til grund for kommunernes afgørelse om borgernes arbejdsevne, siger Frederik Nordentoft Andersen, der er konsulent i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="92 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="92,8" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="0"]

af kommunerne oplever i nogen eller høj grad udfordringer i samarbejdet, når lægen skal hjælpe i en sygedag-pengesag.

[/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Ankestyrelsen

[intense_hr size="large"]

Fælles ansvar

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der har bedt Ankestyrelsen undersøge, hvordan kommunerne har håndteret sygedagpengesager og særlig vurdering af uarbejdsdygtighed, efter de nye regler om opfølgning og visitation trådte i kraft 5. januar sidste år med den opdaterede sygedagpengemodel.

Men Tue Flindt Müller vil ikke placere det fulde ansvar hos lægerne. Hans klare erfaring er, at kommunerne får de svar, de efterspørger.

- Deres efterspørgsler er tynde - der er meget lidt tekst, i forhold til hvad de gerne vil have. Hvis man gerne vil have et godt svar, er det en god idé at stille nogle detaljerede spørgsmål, siger han.

Nogle kommuner indrømmer også i rapporten, at deres efterspørgsler kunne være bedre. Derfor understreger Frederik Nordentoft Andersen, at man i KL ikke opfatter det som en kritik af lægerne, men nærmere en erkendelse af, at samarbejdet ikke fungerer. Det går begge veje, og kommunerne er ikke uden skyld.

Brug rundbordssamtaler

Derfor er begge parter også rede til at forbedre det haltende samarbejde, hvilket allerede er i fuld gang. I undersøgelsen har 65 procent af kommunerne angivet, at de har gennemført konkrete tiltag for at forbedre samarbejdet, og det bekræfter både Tue Flindt Müller og Frederik Nordentoft Andersen.

- Det er en udfordring, som kun kan løses i fællesskab. Det, vi hører fra kommunerne, er, at samarbejdet faktisk går bedre. Og udbygningen af samarbejdet med de praktiserende læger om at hæve kvaliteten af lægeattesterne er en opgave, der er i fuld gang, siger Frederik Nordentoft Andersen.

Begge parter er enige om, at der skal være mere dialog - enten en telefonopringning eller et møde ansigt til ansigt. Både kommunerne i rapporten og Tue Flindt Müller fremhæver rundbordssamtaler som et effektivt greb, hvor både læge, sagsbehandler og borger er til stede. Tue Flindt Müller har som læge selv benyttet sig af rundbordssamtaler, men han er godt klar over, at det endnu ikke  er så udbredt.

- Det er lidt et spørgsmål om tradition, siger han og fortsætter:

- Måske også, fordi det kan være svært at få arrangeret, når alle parter skal kunne. Men det gør ikke noget, hvis der går fire uger, før man kan få arrangeret mødet, for på det ene møde når du langt mere, end du når med en hel del attestudveksling frem og tilbage.

3F: Bedre dialog

Det er blandt andet 3F-medlemmer, der sidder i saksen, når samarbejdet mellem læge og jobcenter ikke fungerer. Ellen Lykkegård, gruppeformand i 3F, er godt klar over, at den øgede visitation har givet udfordringer, der stiller flere krav til kommunerne - og dermed samtidig lægerne.

Hun melder sig i koret, der vil have en bedre og mere direkte dialog. Hun mener, at også forskellige udgangspunkter hos de to parter, der behandler borgeren, er en udfordring. Lægen ser på borgerens samlede sundhed, mens kommunen blot er interesseret i, om personen kan arbejde. Og derfor er direkte dialog vigtig.

- De behøver ikke arbejde efter samme koncept, men man bliver måske en smule enøjet, hvis man kun kigger ud fra sin egen tilgang, og det er det, jeg mener med at få et bredere syn, hvis man har en god dialog, siger Ellen Lykkegård.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet