Kommuner klager mere over hinanden

I næsten halvdelen af kommunerne er antallet af klager over andre kommuner steget på det sociale område, viser rundspørge fra Ankestyrelsen

strid

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Mundhuggerier mellem kommuner, der fører til klagesager, er øget betydeligt gennem de seneste par år. Skænderierne er kommet ud for fuldt blus, efter nye regler for handlekommuner for handicappede borgere trådte i kraft i august 2010.

De ændrede regler betød, at selv om en kommune har borgere i botilbud i andre kommuner, så har de stadig ansvaret for den støtte, der gives, og ikke som hidtil kun en forpligtelse til at betale for disse borgere.

I en rundspørge fra Ankestyrelsen svarer 46 procent ud af 85 adspurgte, at de som følge af de ændrede handlekommuneregler har oplevet en stigning i klagefrekvensen. Ikke en eneste har oplevet et fald.

Skive genkender billedet.

- Mængden af klager gående på mellemkommunale udfordringer er dramatisk stigende, og det skyldes blandt andet, at kommuner nu kommer ind og kigger på institutioner i nabokommuner, hvor vi køber et antal pladser, fordi det ikke længere er nabokommunen, der er myndighed, forklarer socialchef Lars Kristiansen.

Refusionen driller
Med de nye regler er der kommet større gennemsigtighed, og tvisterne mellem kommunerne handler ofte om faglige vurderinger og dermed også den rette pris for en plads. De flere klager skyldes dog en bred pallette af årsager, mener Lars Kristiansen, og peger på de økonomiske stramninger som en anden årsag. Kommuner kigger mere kritisk på deres tilbud og tænker i højere grad økonomi ind i afgørelserne.

En af de hyppigste tvister er reglerne om mellemkommunal refusion. Det viser Ankestyrelsens rapport ’Evaluering af de ændrede handlekommuneregler på det specialiserede socialområde’. Her angiver 57 procent af kommunerne, at de i høj eller nogen grad har erfaret, at grundlaget for betaling af mellemkommunal refusion har ført til uenigheder om, hvilken kommune, der har handlekompetencen efter lovændringen.

Blot et overgangsfænomen
Tendensen bekræftes af Social- og Integrationsministeriet, der i en mail til dk-social skriver, at de oplever samme uklarheder om refusionsbetaling i en række konkrete telefoniske henvendelser fra kommuner.

Ministeriet tror dog, at det høje antal klager vil falde i fremtiden.

- Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at den stigning i klagefrekvensen mellem kommuner er et overgangsfænomen, der knytter sig til uafklarede spørgsmål i eksisterende sager. Det er et spørgsmål, som først er blevet konstateret i forbindelse med indførelsen af de nye handlekommuneregler, men som altså ikke er en følge af de nye regler og den løbende anvendelse af disse, skriver ministeriet til dk-social.

Bruges som social eksport
Lars Kristiansen synes godt om lovændringen om handlekommuner, men ærgrer sig over reglerne om mellemkommunal refusion, der giver anledning til så mange konflikter. Hvis antallet af støttetimer til en borger i en nabokommune ryger under cirka 15 timer om ugen, så kan den oprindelige handlekommune frasige sig forpligtelsen til at betale. Og det kan være tillokkende i en tid med meget knappe ressourcer.

- Lovgivningen lægger faktisk op til, at hvis man vil udnytte det her negativt, så kan man bruge det som social eksport. Nu er kommunerne så i gang med at finde deres ben at stå på, og vi er meget på vagt i forhold til, hvordan købende kommuner handler, men vi er også meget på vagt i forhold til, hvordan vi selv kan agere, så vi ikke snyder os selv, men stadig har en god etik i det, som vi gør, siger Lars Kristiansen.

Tættere samarbejde
Han mener, at disse regler burde gøres langt simplere og klarere. Også selv om man eventuelt derved skal give lidt køb på milimeterretfærdigheden.

Social- og Integrationsministeriet håber, at kommunerne fremover vil arbejde tættere sammen, og på denne måde mindske antallet af klager. I et brev henvendt til KL i juli opfordrer social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) da også netop til mere samarbejde.

- Det skal ske med henblik på en fortsat udvikling i den kommunale opgavevaretagelse og det kommunale samarbejde på det specialiserede socialområde samt forebyggelse af fremtidige uenigheder og eksempler på uhensigtsmæssige fremgangsmåder og risiko for konkrete fejl. Det gælder ikke mindst øget udnyttelse af de årlige rammeaftaledrøftelser som et godt forum for tværkommunalt samarbejde, skrev ministeren.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet