Børnearbejde på en gummiplantage i Liberia, olieforurening i Ecuadors jungle og fremstilling af atomvåben og klyngebomber. Ikke just noget der normalt forbindes med kommunernes forvaltning af borgernes skattekroner. Men i takt med at flere og flere kommuner vælger at lade pengene i kommunekassen yngle ved at sætte dem i aktier, er fjerne problemstillinger som disse blevet et anliggende for det lokale demokrati.

Når kommuner investerer i aktier, bliver de nemlig ofte medejere af virksomheder, som har et mildest talt anstrengt forhold til etiske hensyn som menneskerettigheder og miljøbeskyttelse. Det viser en gennemgang af investeringerne i de fem kommuner med flest penge sat i aktier, som organisationen DanWatch har foretaget for avisen Kommunen. Af undersøgelsen fremgår det også, at selv om kommunerne har en klart formuleret politik om at tage etiske hensyn i investeringerne, så kniber det gevaldigt med at leve op til forpligtigelserne i praksis.

Samlet set havde landets kommuner i 2008 investeret 3,4 mia. kr. i aktier og obligationer. I juli i år havde alene Københavns Kommune 400 mio. kr. investeret i aktier og topper dermed listen over kommunale investorer. I kølvandet følger Odense, Frederiksberg, Slagelse og Esbjerg, mens hverken Århus eller Aalborg har penge investeret i aktier. 

Gennemgangen af de kommunale investeringer afslører, at København har investeret i 11 ud af 29 virksomheder med omfattende etiske problemer. Blandt andet virksomheder, der producerer atomvåben eller benytter sig af børnearbejde.

Billedet for Frederiksberg og Esbjerg tegner sig nogenlunde lige så skidt, mens der blandt Slagelses investeringer også dukker en kontroversiel producent af klyngebomber op. Odense afviser helt at give konkrete oplysninger om, hvordan kommunen har placeret de omkring 180 mio. kr., den har investeret i aktier.

Uacceptabelt

Oplysninger om den skrantende etik i Københavns investeringer får Bo Asmus Kjeldgaard (SF) til at fare i flint. Han er medlem af økonomiudvalget, og tidligere på året var hans parti med til at skubbe på for at få gennemført en politik for etiske hensyn i kommunernes investeringer. Det har placeret København blandt klassens pæne elever på området, og derfor har Bo Asmus Kjeldgaard mere end svært ved at forstå, at der fortsat er så omfattende problemer med kommunens investeringer.

”Det er helt uacceptabelt, hvis der er investeringer i børnearbejdskraft eller på andre måder investeringer, som er i strid med vores etiske retningslinjer,” siger SF-borgmesteren for Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Den kritik deler Manu Sareen, der er gruppeordfører for De Radikale og ligeledes medlem af økonomiudvalget. Og de to politikere er enige om at fremsætte et fælles forslag til forbedring af kommunens investeringspolitik, så der for fremtiden er helt styr på etikken.

Københavns Kommune har officielt valgt at læne sig op ad de retningslinjer, som Danske Bank benytter for deres etiske investeringer. Nogle retningslinjer som kommunens anden kapitalforvalter, Nykredit, imidlertid ikke lever op til. 

Økonomiforvaltningen i København har ikke ønsket at kommentere på de etiske retningslinjer.

Ja til atomvåben

Også blandt Frederiksbergs investeringer optræder producenter af atomvåben og virksomheder med omfattende miljøødelæggelser på samvittigheden. Som svar på, hvordan det kan lade sig gøre, når kommunen netop har vedtaget en klar politik på området, henviser finanschef Bettina Louise Hedegaard til, at forskellige investorer har forskellige vurderinger af, hvornår de etiske problemer er så store, at man ikke bør investere i konkrete virksomheder. 

”Når det kommer til miljøødelæggelser, så er konventionerne ikke så specifikke. Og da der ikke er nogen konventioner mod atomvåben, har vi ikke taget stilling til investeringer i den slags våben i vores etiske retningslinjer,” siger Bettina Louise Hedegaard.

Både det norske Etikråd og flere af de bureauer, der er specialiseret i at undersøge den etiske side af aktieinvesteringer, påpeger imidlertid, at atomvåben krænker helt grundlæggende humanitære principper. Det skyldes, at brugen af atomvåben er umulig at begrænse til militære mål.

Frederiksberg har da også besluttet at få gennemgået sine aktieinvesteringer af et etisk screeningsbureau.  Før den undersøgelse ligger klar, ønsker 2. viceborgmester Karin Dubin (S) ikke at udtale sig for eller imod kommunens nuværende investeringer.

”Vi foretager os ikke yderligere, før vi til december får en tilbagemelding på den her undersøgelse sammen med en plan for en udrulning af vores investeringspolitik,” siger Karin Dubin.

Uhørt

Lige som atomvåben rammer også klyngebomber primært civile. Og netop klyngebomber har været en central del af debatten om etiske investeringer, siden Danmark sidste år skrev under på at forbyde det kontroversielle våben. Derfor vækker det betydeligt harme blandt modstandere af klyngebomber, at Slagelse Kommune har penge investeret i den slags.

”Det er fuldstændigt uhørt, at en offentlig instans investerer i produktionen af så barbariske våben. Det skal man straks se at få stoppet. Undersøgelser viser, at 98 procent af dem, der bliver dræbt eller lemlæstes af klyngebomber, er civile. Hovedparten børn og landmænd,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.

Slagelses økonomidirektør Tomas Therkildsen fortæller, at investeringer i våben er lodret imod kommunens politik på området. Den eneste forklaring, han kan give på, at det alligevel dukker op i aktieporteføljen, er, at det er et levn fra før kommunen sidste år vedtog de etiske retningslinjer for investeringer.

”Men uanset hvad er der slet ingen tvivl om, at der er politisk enighed om ikke at investere i den slags. Så vi vil følge op på de her oplysninger, og så få flyttet vores investeringer, hvis det virkelig forholder sig, som I siger,” siger Tomas Therkildsen.

Ingen facitliste

I første omgang afviste både Esbjerg og Odense at offentliggøre deres investeringer. Sidenhen ombestemte Esbjerg sig og lagde kommunens investeringer åbent frem. Forklaringen lød, at det ikke var noget, der på forhånd var taget stilling til. Desværre kom oplysningerne så tæt på Kommunens deadline, at det ikke var muligt at nå at få en kommentar fra borgmester Johnny Søttrup (V) om kursskiftet og de problematiske investeringer.

Det brogede billede, der samlet set tegner sig af de kommunale aktieinvesteringer, overrasker ikke Steen Valentin, lektor på Copenhagen Business School. Det er nyt, at der fokuseres på etik i forbindelse med kommunernes investeringer, og det tager som regel tid for investorer at få styr på etikken.

”Der findes ingen facitliste eller noget sort-hvidt svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Men hvis kommuner ønsker at investere i aktier, og de tager det med etiske hensyn alvorligt, så må de være parate til at træffe nogle valg og formulere nogle retningslinjer, vel vidende at de hermed kommer til at operere i en gråzone og kan blive udsat for kritik,” siger Steen Valentin.