Kommuner hjælper danske virksomheder på vej i Kina

En strategisk partnerskabsaftale mellem tre kommuner og den kinesiske millionby Wuxi har båret frugt. Muligvis et startskud på massevis af lignende projekter, for Kina rummer et massivt potentiale for danske miljøvirksomheder.

viden-eksport

Af Morten Munkholm | [email protected]

Jord i alle regnbuens farver, tons vis af døde fisk, der flyder ovenpå overfladen, og storbyer hyllet ind i så tæt tåge, at man kun lige kan ane højhusene. Kina er ramt af massiv forurening. Og det voldsomme væksteventyr, landet har oplevet de sidste 30 år, begynder nu at sætte sig så mærkbare spor, at det ikke længere kan skjules.

Men samtidig med, at forureningen skaber problemer for landets udvikling med en galopperende urbanisering, skaber det også et enormt potentiale for en lang række danske virksomheder – et
po-ten---tiale, som tre kommuner nu kan være med til at forløse.

- Vi har nogle erfaringer, som de gerne vil trække på i Kina, fortæller borgmesteren i Ballerup, Jesper Würtzen (S).

Hans kommune udgør en tredjedel af sammenslutningen Bycirklen, der forleden kunne skrive under på tre nye kontrakter af forhåbentlig mange, der skal forbinde dansk erhvervsliv med den kinesiske vækst.

Tre kontrakter, der dels sikrer et pilotprojekt, hvor virksomhederne GEO og COWI skal stå for at rense et jordområde i millionbyen Wuxi, dels sikrer, at hele den administrative viden omkring jordforurening bliver samlet i et nyt videncenter samme sted.

- Det er her, det bliver rigtig interessant for en by som Wuxi, når de bliver kontaktet af en anden by, der siger: Vi har noget, I kan lære af, og her er konkret, hvordan vi kan lære jer det, forklarer Jens Moth, der er direktør for COWI i Kina og derfor har et indgående kendskab til nationens forretningsliv.

Venskabsby gav pote

Hele aftalen er kommet i stand på baggrund af et syvårigt partnerskab mellem Wuxi i Kina og Bycirklen i Danmark.

- I første omgang handlede det mest af alt om udveksling af elever og lærere på undervisningsområdet, men vi har hele tiden haft for øje, at det gerne skulle udvikle sig til noget erhvervsudveksling. Vi har bare haft svært ved at finde ud af, hvordan vi konkret kunne lave forretning med dem, fortæller Jesper Würtzen.

Men sidste år kom ideen så helt af sig selv, da en delegation fra Wuxi selv henvendte sig med et konkret problem: En by som Wuxi, der ligger i et af landets største vækstområder lidt vest for Shanghai og hvis befolkning vokser med cirka 100.000 indbyggere om året, har nemlig massevis af forurenet jord.

- Nu starter vi så op med et konkret projekt på én af de forurenede grunde, men det er sådan, at Wuxi er den by med næsthøjest vækst i Kina, så de har 500 tilsvarende grunde rundtom i byen, der også skal renses, forklarer Jesper Würtzen.

Han håber, at projektet for GEO og COWI vil blive en kilde til flere nye og større projekter rundtom i det enorme ’Rige i Midten’ – også selvom begge virksomheder har hovedsæde i Lyngby, der ikke er en del af Bycirklen.

- Vi ville jo rigtig gerne have, at det var nogle virksomheder lige præcis i vores kommuner, som indgik i det her samarbejde. Men det er også sådan, at vi har rigtig mange borgere, der pendler til og fra arbejde i vores kommune. Så vi ser erhvervsudviklingen mere regionalt end bare inden for vores eget sogn, siger Jesper Würtzen.

Mangel på drikkevand

For COWI, som i forvejen har kontor og opgaver i Kina, passer projektet med at rense jord og vise kineserne, hvordan man administrativt holder styr på processen, perfekt ind i deres forretningsstrategi, som går på at skabe bæredygtig urban udvikling.

- Hvis du har en udvikling, der sker i Vesten, og som også sker i Kina, så skal du tage tiden i Vesten og dividere med tre. Det meste går cirka tre gange så hurtigt herude, fortæller Jens Moth, der derfor er fuldt ud  klar over, at når kineserne lærer processen, er det for at overtage den.

- Men vi vil gerne dele vores viden med dem, for vi har det sådan, at hvis vi er med i det her samarbejde, så står vi også forrest til viden om de nye opgaver, der vil komme dryssende ind. Så bliver vi klogere på markedet og kan måske byde på opgaverne, hvis det er noget for os, uddyber han.

Og opgaverne kan nemt komme til at stå i kø. For nylig offentliggjorde de kinesiske myndigheder nemlig en rapport, der vurderer, at cirka 60 procent af Kinas grundvand er forurenet. Og manglen på rent drikkevand har allerede nu fået bystyret i Beijing til at foreslå løsninger, hvor havvand fra Bohai Havet skal renses for blandt andet tungmetaller og transporteres ind til byen.

- I Danmark har vi en klar sammenknytning mellem forurenet jord og forurenet grundvand. Og vi har gjort rigtig meget for at beskytte vores grundvand. Men den kobling har de slet ikke lavet i Kina endnu. Her er det forskellige organisationer, der står for oprensning af grunde og renheden af grundvandet, fortæller Jens Moth.

Da de med ansvaret for oprensning af grunde ikke har ansvaret for grundvandet, skænker de det ikke mange tanker.

- Men den dag koblingen kommer, vil det også blive rigtig interessant for os og andre danske virksomheder at komme ind på det marked, understreger Jens Moth.

Industrien rykker ud

For virksomheden GEO kan det blive noget af et gennembrud at komme ind på det kinesiske marked.

- Der bliver virkelig sat skub i miljødagsordenen i Kina nu, blandt andet fordi det er skrevet ind i styrets femårsplan. Der er sat midler af til det, og dem vil de lokale kinesiske politikere selvfølgelig også gerne have del i. Så der kommer virkelig skub i udviklingen nu, siger projektchef John Ulrik Bastrup.

Både han og Jens Moth sammenligner opgaverne med dem, der var i Danmark for 50 år siden, da industrien begyndte at rykke ud af byerne. De nedlagte fabrikker efterlader forurenede grunde, som er rigtig mange penge værd at bygge på.

- Potentialet i Kina er kæmpestort for GEO. Det er det for alle de virksomheder, der kan noget af det samme som os. Det er kæmpe områder derude, der er forurenede, siger John Ulrik Bastrup, der igennem et par år har forsøgt at få GEO involveret i nogle kinesiske projekter, men først med Bycirklens hjælp lykkedes det på rekordtid at få en konkret opgave i porteføljen.

- Det betyder rigtig meget ude i Kina, at vi som kommune går ind og siger god for en bestemt virksomhed. At vi siger: Dem her har vi gode erfaringer med, siger Jesper Würtzen.

Efterlyser et China House

Generelt er det kinesiske marked langt mere politisk præget og hierarkisk opdelt end det danske. Et resultat af, at styret er kommunistisk, og at en overvejende del af landets virksomheder derfor er offentligt ejede.

- Du skal have fat i beslutningstagerne, og dem kan vi som virksomhed ikke bare henvende os til. Der skal vi have ambassaden ud, og vi skal have danske borgmestre ud og skabe tilknytningen til de kinesiske politikere. Har vi tilknytningen, så bliver projekterne støttet oppefra, og så kan vi lave forretning, siger Jens Moth.

Han er derfor rigtig glad for, at borgmestrene i Bycirklen har villet troppe op og hjælpe dem på vej. Og han mener, at COWI også har noget at tilbyde til gengæld.

- Halvdelen af vores omsætning her i Kina bliver sendt hjem til vores hovedsæde i Lyngby, så det kommer jo dem til gode hjemme i Danmark. Vi sælger vores ydelser herude, men udviklingen af det, vi kan, foregår i høj grad stadig hjemme i Danmark, påpeger han.

Erfaringerne med Bycirklens Kina-samarbejde  har også været en øjenåbner for Ballerups borgmester.

- Vi bliver nødt til at forholde os til Kina som marked på en bedre måde. Vi har brug for en overordnet Kina-strategi for, hvordan vi kan sælge vores erfaringer. Vores projekt i Bycirklen er et græs-rodsprojekt, men jeg mener, det skal løftes op på et højere niveau, siger Jesper Würtzen.

For få år siden var en delegation fra Wuxi med på Vestforbrændingen, og de var meget begejstrede for tanken om at brænde affald og samtidig skabe energi. Men det var svært for Bycirklen at sælge al den erfaring og viden til kineserne.

- Vi har nogle ting ikke kun i forhold til miljø, som det handler om i den her sag, men også i forhold til velfærd, hvor kineserne har en hastigt voksende ældrebefolkning, hvor vi kan nogle ting, kineserne gerne vil lære, siger Jesper Würtzen, der derfor efterlyser en form for China House, som både kan samle offentlig viden og gøre den salgbar, men også gøre det nemmere at få de politiske relationer til kineserne på plads.

- Vi kan gange vores indsats mange gange op, for vi har mange kommuner og dermed mange muligheder for at danne de politiske relationer, som betyder noget for at få danske virksomheder ind på det kinesiske marked, forklarer Jesper Würtzen.

Klima

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet