Billede
Introduktionen af førerløse biler vil ifølge Vejdirektoratet medføre, at trafikken stiger med 14 procent på vejene – på motorvejene hele 20 procent. Andre eksperter forudser, at den samlede bilpark vil blive reduceret betragteligt, fordi behovet for at eje en bil forsvinder. Foto: Peter Hove Olesen / Polfoto

Kommuner flirter med det førerløse: ”Vores børn kommer ikke til at køre bil”

For bare 10 år siden lød selv­kørende biler som den vildeste science fiction for de fleste. Nu er de første på vejene, og efter sommerferien gør to nordjyske kommuner klar til forsøg. Kommunen tog til den digitale verdens svar på Roskilde Festival, Web Summit i Lissabon, for at høre nærmere om den førerløse fremtid.

trafik

Af Susanne Sayers | [email protected]

Umiddelbart er der langt fra Vesthimmerlands Kommune, et tyndt befolket område højt mod nord, og Portugals solbagte hovedstad, engang centrum for verdens første globale imperium.

Men på Web Summit i begyndelsen af november, en slags Roskilde Festival for digitale nørder, summede de fyldte kongreshaller af spænding og fremtidstro, mens flere end 50.000 mennesker diskuterede fremtidens teknologiske løsninger.

En af de mest populære scener var AutoTech, dedikeret til førerløse biler og intelligente transportsystemer. Her mødtes flere af verdens føren-de forskere og producenter indenfor området, mens blandt andre BMW gav mulighed for testkørsel i deres nyeste, fuldt elektriske biler. BMW’s mål er at være klar med den første fuldt selvkørende personbil i 2021.

Eksperterne og producenterne er ikke altid indbyrdes enige om alt; blandt andet varierer antagelserne om, hvornår verden for alvor er klar til førerløse biler. De mest optimistiske bud kom blandt andet fra Jim Scheinman, administrerende direktør i Maven Ventures, som investerer i tech-virksomheder - blandt andet førerløse biler.

- Der går højst fem-ti år, før fuldautomatiske biler er almindelige på vejene, sagde han. En anden investor, Shervin Patel, så et længere tidsperspektiv.

- Men vores børn kommer ikke til at køre bil, sagde han.

‘Olli’ kører dig

3.044 kilometer og cirka 30 timers køretur i bil fra Lissabon er de selvkørende biler hverken fem eller ti år væk. Vesthimmerlands Kommune gør allerede nu klar til at prøve nogle af de tanker og teorier af, som blev luftet under stor begejstring i Lissabon.

Efter sommerferien håber kommunen at være klar med de første selvkørende biler, og borgmester Knud Kristensen (K) lægger ikke skjul på, at ambitionsniveauet er højt.

– Altså, jeg vil da gerne indrømme, at drømmen er at kunne blive centrum for en bilproduktion til store dele af verden, siger han.

Vesthimmerlands Kommune har allieret sig med Fonden Autonomous, der skal stå for den tekniske del af projektet og også er klar med den fuldautomatiske bustype ‘Olli’, som skal testes i kommunen og på sigt erstatte en stor del af de mange køreture, kommunen i dag bruger mere end 50 årsværk på.

– Vi er en kommune, som er trængt på alle sider, siger Knud Kristensen.

– Det har vi været siden kommunalreformen. Vi er trængt på infrastruktur, på det sociale, på skoleområdet, på det hele. Vi har skullet spare omkring 40 millioner kroner om året hvert år, og på et tidspunkt kan det ikke hænge sammen længere. Derfor ville vi finde på noget nyt, og for en kommune som vores er selvkørende biler en mulighed for både at skabe en industri lokalt og blive foregangskommune og spare penge på kørslen.

Fra køretid til arbejdstid

Og der er penge at spare, mener direktør Henrik Schärfe i Fonden Autonomous. Han har en fortid som professor og leder af Center for Computermedieret Erkendelse på Aalborg Universitet, men har nu dedikeret sin arbejdstid til teknologiske løsninger som Olli i Vesthimmerlands Kommune.

Han glæder sig over, at Transportministeriet omsider har sendt et lovforslag i høring, som skal gøre testkørslen i Vesthimmerlands Kommune mulig, ligesom også Aalborg Kommune har planer med selvkørende teknologi, foreløbig på en lukket busstrækning.

”Vi har skullet spare omkring 40 millioner kroner om året hvert år, og på et tidspunkt kan det ikke hænge sammen længere. Derfor ville vi finde på noget nyt, og for en kommune som vores er selvkørende biler en mulighed for både at skabe en industri lokalt og blive foregangskommune og spare penge på kørslen.”

– Forsøget i Vesthimmerlands Kommune er mere vidtgående, og vi mener, at der for kommunen kan være store fordele, siger Henrik Schärfe.

Det handler ikke bare om de penge, som kan spares på kørslen. De kommunale medarbejdere vil også kunne konvertere deres køretid til arbejdstid, så de, mens de for eksempel kører mellem opgaver, kan ordne det papir- og journaliseringsarbejde, som de ellers skulle vente med, til de når frem.

– En anden mulighed er den del af kørslen i kommunen, som for eksempel går på at bringe børn med behov for specialundervisning frem og tilbage. I stedet for at have en chauffør i bilen med børnene, som tit har sociale udfordringer, kan en pædagog sidde med dem i stedet og på den måde fortsætte det arbejde, som foregår i skolen, siger han.

Med andre ord ser kommunen både en mulighed for at spare penge og samtidig få flere hænder til rådighed til det arbejde, som direkte har med borgerne at gøre.

Mere eller mindre trafik?

Vesthimmerlands og Aalborg Kommune er langtfra de eneste, som er begyndt at kigge på, hvad den selvkørende teknologi kan betyde.

I store dele af verden skeler byerne til, hvordan førerløse biler både kan gøre trafikken mere sikker og skabe større fleksibilitet i for eksempel udkantsområder, når store busser ikke skal køre næsten passagertomme rundt, men kan erstattes af intelligente biler, som kan bestilles til døren med tryk på en knap og selv planlægge ruten.

Men teknologien kommer også til at ændre den måde, veje skal bygges på, og kommunerne og staten skal allerede nu begynde at overveje, hvor stor kapaciteten på vejene skal være, og hvor stort behovet for p-pladser bliver.

”Det er ikke bare bilens styreform, som ændrer sig. Det er hele måden at tænke transport på. I stedet for at eje en bil, lejer vi os til mobilitet. Hvorfor skal man købe en bil, hvis den alligevel skal stå parkeret 20 timer i døgnet, sådan som de fleste gør?”

Af samme årsag har Vejdirektoratet for nylig udgivet en rapport om de selvkørende biler og perspektiverne ved dem.

Her opremser direktoratet nogle af fordelene ved de automatiserede og intelligente biler, blandt andet at de kan køre tættere på vejen og vil betyde færre ulykker og klart bedre mobilitet.

Men samtidig forudser Vejdirektoratet, at trafikken vil stige med 14 procent på vejene – på motorvejene hele 20 procent – og at forsinkelsestiden stiger med 15 procent.

Argumentet er, at den selvkørende teknologi vil gøre bilismen langt mere attraktiv. Nye grupper af borgere kan melde sig som bilister, for eksempel børn, handicappede og ældre, som i dag ikke har kørekort.

Unødvendigt at eje en bil

Den del er eksperterne imidlertid langtfra enige om. Henrik Schärfe siger, at det beror på en model, som tilgodeser de private biler.

– Men det er ikke bare bilens styreform, som ændrer sig. Det er hele måden at tænke transport på. I stedet for at eje en bil lejer vi os til mobilitet. Hvorfor skal man købe en bil, hvis den alligevel skal stå parkeret 20 timer i døgnet, sådan som de fleste gør? spørger han.

– Vi skal skabe systemer, hvor det er helt unødvendigt at eje en bil, og hvor man let og hurtigt kan blive hentet og bragt, fordi der er en flåde af biler til rådighed, som kan udnyttes langt bedre, end bilerne bliver i dag. Og bilen finder selv en parkeringsplads, hvis den da ikke skal køre videre med det samme. I dag bliver 30 procent af køretiden i for eksempel København brugt til at finde parkering, siger han.

Jan Damsgaard, der er professor ved CBS og digital vismand, er enig.

– Vi kommer ikke til at eje en bil, siger han.

– Allerede nu er der større interesse for at lease end at eje. Og el kommer til at blive så billig, at det ikke kommer til at koste ret meget at abonnere på at blive kørt på samme måde, som vi i dag abonnerer på for eksempel Netflix. Der bliver langt færre biler end i dag, fordi kapaciteten kan udnyttes langt bedre. Af samme årsag forsvinder behovet for p-pladser også, for bilerne kommer ikke til at skulle holde stille ret meget, siger han.

Det kræver tilvænning

Tilbage i Lissabon giver flere eksperter ham ret. I udkantsområder kan egen bil stadig være aktuelt, men forudsigelsen er, at behovet for at eje en bil vil falde drastisk.

– Det bliver et sikrere samfund, sagde Jim Scheinman i Lissabon.

– Vores samfund bliver mere produktivt, fordi vi kan bruge transporttiden i stedet for at skulle sidde bag et rat. Og vi vil se, at ældre og handicappede får langt større frihed og fleksibilitet også til at blive i eget hjem, fordi de ikke længere vil være afhængige af dyre og besværlige kørselsordninger.

I Vesthimmerlands Kommune er medarbejderne foreløbig positive, siger Knud Kristensen.

– Men det er klart, at der altid er skepsis, når der kommer ny teknologi. Hvordan kommer den til at virke? Vi ved, at maskinerne er sikrere end en menneskelig chauffør, men de fleste føler det omvendt. Det bliver en af de største udfordringer at vænne os til at sætte os ind i en bil, som kører os, uden at vi skal gøre noget. Men vi har også vænnet os til den førerløse metro i København.

Førerløse biler – en udfordring for planlægningen

For kommunerne vil førerløse biler betyde en række fordele, men også en række udfordringer. Blandt andet:

  • Kan den kollektive trafik erstattes af fleksible førerløse biler, og i givet fald hvor og med hvilken kapacitet?
  • Skal det offentlige støtte kollektiv transport, hvis private ordninger kan udføre opgaven til en lav pris?
  • Hvordan skal gaderne indrettes, så de understøtter den førerløse trafik, og hvornår skal kommunerne gå i gang med arbejdet, så længe der ikke er enighed om standarderne?
  • Hvem har ansvaret, hvis der sker noget med en kommunal medarbejder i en førerløs bil?

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet