Illustration: Flemming Dupont
Illustration: Flemming Dupont

Kommuner finder mere socialt bedrageri

Mere end hver tredje kommune oplever en stigning i antallet af sager om socialt bedrageri. Øget fokus bærer frugt, men der mangler bedre redskaber til at indfri milliardpotentialet.

fusk

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

En nyklippet mand i starten af 30’erne kigger stift op på dommerens plads i retssal 29. Man kan se nervøsiteten brede sig i ham fra de sorte Nike-sko og op. Han er velklædt; en tynd, blå hættetrøje, hvor hætten er slået ned, dækkes delvis af en dynevest i grønne og blå nuancer. Cowboybukserne holdes på plads af et brunt læderbælte. Han har ikke sagt ret meget under retsmødet - kun, at han godt ved, at han har begået en fejl, da han ikke indberettede, at han rent faktisk arbejdede fuldtid på en café, mens han fik dagpenge udbetalt. De godt 36.000 kroner, han fik, havde han brug for på det tidspunkt, og de er ikke blevet betalt tilbage endnu.

- Jeg er ked af det, og jeg kommer aldrig, aldrig til at gøre det igen, siger han, da dommeren spørger ham om en sidste kommentar.

Han rejser sig på én gang resolut og brødebetynget, da dommeren efter adskillige minutters ventetid kommer ind og læser dommen op. Tre måneders betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, lyder den. Da dommerens uddybende forklaringer er overstået, tager den dømte sin vinterjakke på og skynder sig ud i januarmorgenens støvregn.


Så mange kommuner oplever en stigning i antallet af sager om socialt bedrageri

[intense_chart type="doughnut" percentage_inner_cutout="60" text="36%" percentage_inner_cutout="60" color="primary"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="36,74" colors="#ba004a,#E2EAE9"][/intense_chart_data] [/intense_chart]


 Hvert år udbetales der sociale ydelser for omkring 250 milliarder kroner i Danmark, og i løbet af de sidste fem år er antallet af domme for socialt bedrageri fordoblet, mens bedrageri overfor arbejdsløshedskasser er firedoblet. Der er intet overblik over, hvor stor en del af det sociale bedrageri der afsløres, men forskellige rapporter har peget på, at det kun er en brøkdel. I kommunerne er indsatsen for at komme det sociale bedrageri til livs blevet styrket. Og gennem de senere år er kommunerne blevet langt mere effektive til at stoppe fejludbetalinger og afsløre dem, der bevidst forsøger at skaffe sig offentlige ydelser, de ikke har ret til.

Mere fokus, flere sager

Kommunernes øgede indsats bærer frugt. 36 procent af de danske kommuner oplever en stigning i antallet af sager om socialt bedrageri. Det viser en rundspørge, som Kommunen har foretaget. Et af de steder, hvor antallet af sager er vokset i løbet af det seneste år, er Københavns Kommune. Forklaringen er en optimering af interne processer og arbejdsgange, oplyser den tværgående kontrolenhed. Det har skabt en samlet besparelse på 20 millioner kroner for kommune og stat.

- I takt med, at vi får forfinet vores udsøgning af sager, bliver der flere og flere sager, som vi selv opdager, siger Michael Møller.

Han er kontorchef i Opkrævning og Kontrol i Københavns Kommune og har ansvaret for de 67 medarbejdere, hvoraf ni ansatte hver måned kigger omkring 500 potentielle sager igennem på baggrund af samkørsel af CPR-registret med offentlige ydelser. I gennemsnit bliver 10 procent til egentlige sager, hvor kommunen kan konstatere, at der er blevet udbetalt ydelser uretmæssigt. Men selvom en stadig større del af det sociale bedrageri og kommunens fejludbetalinger bliver opdaget, stoppet og straffet, er de, der målrettet går efter at snyde systemet, altid et skridt foran.

- Borgerne ændrer adfærd hele tiden. De er kreative, så der opstår altid et nyt hul, når man har lukket et, og det opdager vi først, når der er ændret adfærd og vi får øje på en ny tendens, siger Michael Møller.

Potentiel milliardgevinst

Mellem 3 og 5 procent af alle de overførsler, der udbetales, udbetales uretmæssigt. Med kommunernes samlede budget på over 60 milliarder kroner er der altså op mod tre milliarder kroner at tjene, hvis kommunerne kunne forhindre alle fejludbetalinger. Og hvis alle kommuner og Udbetaling Danmark bliver lige så effektive som de bedste kommuner, er der et økonomisk potentiale på mindst 1,5 milliarder, har en rapport fra Deloitte tidligere konkluderet. Lige nu halter kommunerne dog stadig noget efter det store potentiale. I 2014 har de danske kommuner i gennemsnit kun krævet godt en million kroner betalt tilbage, viser Kommunens rundspørge. Dertil kommer de knap fire millioner, som kommunerne i gennemsnit tjener fremadrettet på at stoppe ydelser. Men det er stadig langt fra det samlede milliardpotentiale. Det erkender KL.

- Man kan ikke afsløre alle sociale bedragere, men kommunerne er blevet ret gode til at bruge den lovgivning, der er, siger Charlotte Munksgaard, der er chefkonsulent i Digitalisering og Borgerbetjening KL.

En af forhindringerne er, at kommunerne ikke arbejder godt nok sammen på tværs af afdelinger og enheder, og at kommunernes adgang til registre og data ikke er god nok.


Så mange penge kræver kommunerne årligt tilbagebetalt


- Der er brug for, at vi kan kigge på mere end bare ydelsen, så man kan se årsagen til, at en ydelse stopper eller bliver ændret. Der er man i dag meget silo-tænkende i forhold til den enkelte ydelse, siger Michael Møller fra Københavns Kommune.

En kontanthjælpsmodtager kan jo også godt få boligstøtte eller få en økonomisk friplads, forklarer han. Men man kan kun kigge på den enkelte ydelse nedad i siloen og ikke måle på tværs for at finde den adfærd, der kan gøre, at kommunen kan opdage sagen og få den lukket, siger han. Men der er hjælp på vej.

Nyt supervåben

På et kontor i Hillerød sidder Britt Blichfeld Davidsen ved sin computerskærm. Hun er underdirektør for Kontrol og Opkrævning hos Udbetaling Danmark, der de sidste to år har haft ansvaret for at udbetale en række offentlige ydelser og holde kontrol med dem. Britt Blichfeld Davidsens vigtigste våben i kampen mod sociale bedragere er de databaser og registre, som hun og de øvrige ansatte i kontrolenheden har adgang til. På baggrund af oplysninger fra blandt andet SKAT, BBR- og CPR-registeret kan de sammenstille oplysninger om borgeres private forhold med de ydelser, de får tilkendt. Den såkaldte registersamkøringsmotor er et effektivt våben. Og det får kommunerne i højere grad gavn af fra 1. maj 2015.

”Borgerne ændrer adfærd hele tiden. De er kreative, så der opstår altid et nyt hul, når man har lukket et, og det opdager vi først, når der er ændret adfærd og vi får øje på en ny tendens."

Når de nye regler træder i kraft, er vejen banet for, at registerdata i større omfang kan henlede opmærksomheden på potentielle snydere. Det er grundlæggende de samme da og registre, der er udgangspunktet. Forskellen er motoren, som hurtigere kan skabe overblik.

- Vi får en meget mere struktureret tilgang. Kombineret med kommunernes lokalkendskab, deres kontrolindsats samt vores egen kontrolindsats får vi et meget mere fintmasket net, hvor vi bruger mindre tid på de sager, der ikke får noget udfald, siger Britt Blichfeld Davidsen. Først skal der oprettes fælles systemer og ensrettes en masse data, men hun forventer, at lovændringen vil blive omsat til markant bedre opsyn med socialt bedrageri allerede ved udgangen af året. På sigt drømmer hun om adgang til endnu flere registerdata. Det kunne eksempelvis være registre med ind- og udrejsedata eller registre fra forsyningsselskaber og boligselskaber. De data har man allerede adgang til, når man kigger på en specifik sag, men man har ikke mulighed for at bruge registrene til at identificere sager, hvor der er begrundet mistanke om snyd.

- Vi vil gerne samle en større del af puslespillet via maskinen, og så kan vi starte med den personlige og subjektive tilgang derefter, siger Britt Blichfeld Davidsen.

Borgere skal screenes

Den samlede adgang til registerdata, som indføres fra 1. maj, åbner også op for, at kommunerne kan screene borgere, der søger om ydelser, allerede inden man begynder udbetalingerne. På den måde kan en stor del af det sociale bedrageri undgås, vurderer Britt Blichfeld Davidsen i Udbetaling Danmark. Omkring fem procent af dem, der ansøger om ydelser fra Udbetaling Danmark, er ikke berettigede til ydelser, og det vil en simpel registersøgning give bedre mulighed afsløre - hvis altså lovgivningen ændres.

- Det er helt klart hensigten ikke kun at bruge det til at tjekke snyd med, men også  inddrage det i den deciderede sagsbehandling, så vi kan nøjes med at gå i dialog med dem, hvor vi har grund til mis-tanke, siger Britt Blichfeld Davidsen, og den forhåbning deler Charlotte Munksgaard fra KL på kommunernes vegne.

- Vi kunne godt tænke os, at vi fik flere sager serveret, fremfor at vi skal kæmpe så meget for at finde dem, siger hun. Derfor sigter KL mod, at det skal gøres muligt at lave registersøgninger, allerede inden kommunerne udbetaler ydelser. Det vil være til kommunernes fordel, men faktisk også hjælpe borgerne, fordi forkerte ydelser i større omfang kan udgås eller stoppes tidligere. På den måde vil færre fra denne gruppe, der ofte i forvejen har trange økonomiske kår, pådrage sig gæld til det offentlige.

Nye udfordringer truer

Selv om redskaberne bliver forbedret, lurer der en række nye udfordringer. Samlivssagerne er dem, der er sværest at bevise, når man spørger sagsbehandlerne. Og de bliver endnu sværere i takt med nye familiemønstre.

En stor del af lovgivningen er baseret på en kernefamilie, men flere og flere familier indretter sig på alternative måder, som ikke nødvendigvis er understøttet af lovgivningen. Det skaber et øget behov for en subjektiv vurdering af de enkelte sager og kræver på sigt lovændringer, fortæller Britt Blichfeld Davidsen fra Udbetaling Danmark.

- Det, der ved første øjekast ligner snyd, det er faktisk en o.k. måde at indrette sig på, når vi kommer ind på den anden side af sagen, siger hun, og fortæller om sager, hvor forældre, der ikke bor sammen, eksempelvis deler bil, fordi den følger med børnene.

- Det er sådan nogle ting, hvor vi hele tiden skal ind og foretage en subjektiv vurdering og afgøre, hvornår sammenblandingen af økonomierne er så stor, at man ikke længere skal have ydelser som enlig. Det kan være rigtig svært ikke kun at få løftet bevisbyrden, men også at få borgeren til at forstå, siger hun.

I Københavns Kommune er indsatsområdet et andet: Hver måned får kommunen 1000 nye borgere. En stor del af dem kommer fra udlandet, og derfor har Michael Møller og hans afdeling for kontrol rettet interessen mod ydelser, der bliver udbetalt til nye borgere i landet.

- Vi kan ikke sige, at der er en guldgrube af snyd. Men vi er nysgerrige efter, hvad den her internationalisering betyder, siger Michael Møller. Tilgangen er et forsøg på for en gangs skyld at komme kreative borgere i forkøbet og få øje på en tendens, allerede mens den opstår.

- Her vil vi prøve på at agere i stedet for at reagere. Normalt sker det først, når vi ser en ny tendens i vores data, og så er skaden allerede sket. Og så skal man i gang med at lappe hullet. Her prøver vi at undgå, at hullet opstår ved at være nysgerrige efter, hvad det er, der sker, siger han.

Bøger

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet