Foto: Gregers Tycho / Polfoto
Foto: Gregers Tycho / Polfoto

Kommuner får flyttebilerne til at køre den 'rigtige' vej

Danmark er delt mellem kommuner, der får, og kommuner, der mister borgere. Men de seneste 10 års tal for til- og fraflytninger afslører, at en række landkommuner er lykkedes med at vende udviklingen.

udkant

Af Jens Holm | [email protected]

Mange kommuner har mere end svært ved at skabe en god balance mellem antallet af folk, der vælger at pakke flyttebilen for at drøne langt ud af kommunen, og dem, der vælger at køre ind over kommunegrænsen.

Det gælder ikke mindst for de danske landkommuner, hvor det kun er hver tredje landkommune, der har haft en bedre gennemsnitligt tilflytning fra 2012 til 2016 sammenlignet med årene 2007-2011.

For at bremse den negative udvikling er det særlig vigtigt, at erhvervslivet bliver plejet så godt, som det kan lade sig gøre, fortæller tre borgmestre i landkommuner, der har været med til at knække de negative kurver.

For succes-kommunerne gælder det nemlig, at udbuddet af job er en nærmest altafgørende parameter for, hvordan det står til med netto-tilflytningen, ligesom et attraktivt udbud af boliger også er afgørende.

”Gør det, du er bedst til”

Ud af i alt 30 landkommuner er Kalundborg Kommune højdespringeren, når det drejer sig om rette kursen op. I gennemsnit havde kommunen et antal på -152 personer om året i perioden 2007 til 2011, mens netto-tilflytningen gennemsnitligt for årene 2012 til 2016 blev vendt til -23.

- Vores bedste råd er at fokusere på det, du er god til. Vi har store internationale virksomheder og en stærk industri, og det er det, som vi arbejder ud fra og støtter op omkring. At kunne tilbyde flot natur, er der sgu mange, der kan, men vi kan også tilbyde spændende job – også for højtuddannede, siger Martin Damm (V), borgmester i Kalundborg Kommune.

”Vi har også prioriterede ventelister til vores almene boliger, der fastsætter, at folk, som bor udenfor kommunen, kommer først på alle ventelisterne hos boligselskaberne.”

Væksten kan primært tilskrives skabelsen af flere job i kommunen og det rekrutteringsarbejde, som der er foregået gennem et samarbejde mellem kommune og virksomheder, mener borgmesteren.

- Vi har haft fat i a-kasserne, og jobcentrene i de store uddannelsesbyer, vi er kørt med busser ud i landet for at hente arbejdskraft og har holdt karrieremesser, når de studerende er ved at være færdiguddannede. Vi tager dem ved hånden og går hen til de virksomheder, hvor der er arbejde at få, siger han.

Samarbejdet er blevet døbt Rekrutteringsalliancen, som primært har haft som formål at tiltrække højtuddannede medarbejdere til blandt andet Novo Nordisk.

- Under den hat har vi også prioriterede ventelister til vores almene boliger, der fastsætter, at folk, som bor udenfor kommunen, kommer først på alle ventelisterne hos boligselskaberne, fortæller Martin Damm.

Job er lig tilflytning

I Guldborgsund Kommune er man ligeledes lykkedes med at stoppe borgerflugten, og kommunen er gået fra mange år med minus for netto-tilflytningen til positiv i 2015 og 2016.

- Fakta er, at vi samme periode, som vi har tabt borgere, også har tabt arbejdspladser, siger John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune.

”Det bliver pludselig selvforstærkende. Når vi begynder at italesætte det, får folk øjnene op for, at tingene kan lykkes.”

Jobsituationen er vendt, og de seneste par år er der cirka blevet opslået 250 nye job om året i kommunen. Samstemmende med jobkurven kom der også 142 netto-tilflyttere ind i kommunen i 2015 og 245 i 2016.

- Vi samarbejder med Lolland Kommune i Business Lolland-Falster med 420 virksomheder, og det mener jeg også er en meget stor forklaring på succesen. Nemlig at vi trækker på samme hammel omkring udvikling af egen virksomhed, men så sandelig også naboens. Vi er faktisk ved at komme i en situation nu, hvor vi har flaskehalse indenfor rekruttering, fortæller John Brædder.

Ifølge borgmesteren er byrådets fokus på at promovere kommunen som ”en forstad til København” også en klart medvirkende årsag til, at udviklingen omkring tilflytning er blevet vendt.

- I stedet for at dukke nakken, når vi fortæller, at vi kommer fra provinsen, er det blevet vendt til at sige, at vi bor i Guldborgsund, og det er vi faktisk stolte af. Vi har gode muligheder for job og gode muligheder for bosætning. Det bliver pludselig selvforstærkende. Når vi begynder at italesætte det, får folk øjnene op for, at tingene kan lykkes, mener John Brædder.

Attraktive grunde tiltrak

Siden 2007 har Rebild Kommune oplevet, at flere er fraflyttet end tilflyttet. Men i 2015 og 2016 er den udvikling vendt til positive tal.

Ifølge kommunen er den primære årsag til den øgede netto-tilflytning, at der er blevet udstykket en større mængde attraktive byggegrunde, som har lokket folk til – primært yngre børnefamilier fra Aalborg Kommune.

- De senere år er der kommet en villighed til at bygge igen, og de grunde er så ekstraordinært attraktivt beliggende, at dem har der også været grundlag for at sælge en god del af, siger borgmester Leon Sebbelin (R).

Det er da også boligmarkedet, som borgmesteren sætter sin lid til, når fremtidens tilflyttere skal lokkes til.

- Kigger vi længere fremad, så vil vi også tænke på eksempelvis bæredygtigt byggeri. Det er vi ved at undersøge mulighederne for at etablere i øjeblikket. Vi skal være åbne overfor, at det hele ikke bare bliver til parcelhuse, siger han.

Udover kommunens fokus på bebyggelse er der også sket forandringer i kommunen, der påvirker erhvervslivet.

- Vi har øget dialogen og samarbejdet med vores lokale virksomheder, som er med til at fjerne eventuelle knaster fra erhvervssamarbejdet, inden problemerne opstår. Vi har blandt andet opfanget en mindre utilfredshed med måden, vi lavede udbud på, og det har vi efterfølgende kunnet bruge til at justere vores praksis, fortæller Leon Sebbelin (R), borgmester i Rebild Kommune.

Sommerhuse hjælper

Hvis man ser samlet på perioden 2007-2016, er Odsherred med en netto-tilflytning på 739 personer den landkommune, der har klaret sig bedst. Her peger man selv på kommunens status som ‘Danmarks største sommerhuskommune’ med cirka 30.000 sommerhuse som en væsentlig forklaring.

– Det betyder, at der er en del ældre, der vælger at flytte ind i deres sommerhus permanent, når de forlader arbejdsmarkedet, lyder det fra Nastasja Ernst, der er bosætningskonsulent i Odsherred.

Odsherred Kommune er ifølge erhvervskonsulenten også den kommune, der har den største andel af selvstændige erhvervsdrivende: Cirka 11 procent af befolkningen har eget CVR-nummer.

– De er primært beskæftiget inden for håndværk og fødevarebranchen. Det skyldes jo, at vi har mange sommerhuse, så det er primært renoveringshåndværkere, siger Anette Friis.

Til gengæld savner kommunen iværksættertyper, der kan skabe nye job.

– En af vores udfordringer er, at vi har en befolkning, som består af mange ufaglærte og mange med laveste faglige uddannelsesniveau. Derfor er vi interesserede i at tiltrække folk med højere uddannelser, som vil være iværksættere, siger Anette Friis, der er erhvervskonsulent i Odsherred Kommune.

Derfor har Odsherred skelet til Bornholm, som gennem den seneste tid er blevet beskrevet som en kommune, der har stor succes med netop iværksætteri.

– Vi vil gerne tiltrække iværksættere, der kan levere til fødevareproduktionsvirksomheder. Hvis vi kan få nogle til at komme og etablere sig som underleverandører, så vil det være et skridt i den rigtige retning, fordi det vil kunne skabe flere job til specialisterne – som eksempelvis ingeniører, mener hun.

For at få skubbet gang i den udvikling etablerede kommunen Nordisk Center for Lokale Fødevarer i 2015 i samarbejde med Odsherred Erhvervsråd.

Centret er oprettet for at give uddannelsesinstitutioner, forskere og virksomheder bedre mulighed for at udvikle og udforske nye produkter, systemer og markeder.

– Det er med til at skabe en klar identitet for kommunen, der skal gøre os attraktiv for de mennesker, vi gerne vil tiltrække, og det er samtidig med til at sætte gang i udviklingen, siger Anette Friis.

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet