Billede
Alt efter, hvem man spørger, skal kommunerne have mere eller mindre frihed til at handle etisk. De Radikales udenrigsordfører Zenia Stampe opfordrede forleden til en bred forbrugerboykot af israelske varer. I dag siger partiets kommunalordfører, Helle Løvgreen Mølvig, til Kommunen, at beslutningen skal komme oppefra. Foto: Polfoto

Kommuner er dybt uenige om Israel-boykot

Forslag om kommunal boykot af israelske varer splitter forvaltninger på tværs af landet. Flere steder har man afvist at stemme om det. EL og to radikale rådmænd vil afsøge, om kommunal indkøbspolitik kan indeholde udenrigspolitisk stillingtagen.

etik

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Kommunalpolitikere fra Enhedslisten (EL) og Radikale Venstre (R) har i løbet af sommeren på tværs af landets kommuner foreslået at boykotte israelske varer som del af den kommunale indkøbspolitik.

Boykotten blev lanceret som et svar på Israels voldelige fremfærd i Gazastriben.

Forslaget om boykot har voldt de kommunale forvaltninger en hel del problemer. I Gentofte og Aalborg blev et forslag om en Israel-boykot nedstemt i kommunalbestyrelsen, mens forvaltningerne slet ikke lod forslaget komme til afstemning i blandt andet Rødovre, Odense, Fredericia og Svendborg.

I Rødovre begrunder forvaltningen beslutningen om ikke at behandle forslaget i byrådet således:

- Regeringen og Folketinget har ansvaret for Danmarks udenrigspolitik. Hvis en kommune lovligt skal kunne begrunde opsigelsen af kontrakter som følge af udenrigspolitiske forhold, er det nødvendigt med lovhjemmel. Det blev slået fast af Indenrigsministeriet i en sag fra 1987, hvor Gladsaxe Kommune besluttede at opsige kommunens kontrakter med A/S Dansk Shell. Det vil altså være ulovligt at indføre en boykot, når Folketinget ikke har givet os lovhjemmel, siger Per Ullerichs, kommunaldirektør i Rødovre.

I 1986 ville Gladsaxe Kommune opsige sine kontrakter med Dansk Shell for at straffe olieselskabet for Shells omfattende handel med Sydafrika, der på dette tidspunkt var underlagt det racistiske apartheid-styre. Dengang var vurderingen, at kommunerne ikke kunne opsige kontrakter med Dansk Shell, fordi der ikke var bevis for, at det danske datterselskab opererede i Sydafrika, der fra 1986 var underlagt en generel boykot fra Danmarks side.

EL vil teste loven

Enhedslistens landsorganisation får i øjeblikket juridisk assistance til at vurdere, om reglerne kan tages op på et højere plan.

- På mange måder synes jeg, at det, der foregår i Israel, er værre end apartheid, siger Cecilie Roed Schultz, medlem af byrådet i Fredericia for EL.

- Vi er ved at undersøge juraen i det internt. Vi mener, at forvaltningerne rundtomkring ikke har ret, siger hun.

Hendes partifælle, byrådsmedlem i Svendborg Jesper Kiel, mener, at Enhedslisten skal tage sagen op både i Statsforvaltningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

- Det her er indkøbspolitik. I Svendborg har man afvist at behandle forslaget på grund af forslagets begrundelse, men ikke den politiske handling, siger han og tilføjer:

- Man må gerne stille etiske krav om fairtrade i kommunerne. Vi kan ikke være sikre på, at vi ikke bliver involveret i menneskerettighedskrænkelser ved at købe israelske varer.

Rabih Azad-Ahmad, radikal rådmand i Aarhus, mener, at Økonomi- og Indenrigsministeriet må tage stilling til, om en kommunal boykot af israelske varer er udenrigspolitik.

- Det er ikke udenrigspolitik for mig. Ministeriet må tage stilling til, om det er udenrigspolitik. I Sverige har flere kommuner gjort det samme igennem deres indkøbspolitik, siger han.

Susanne Crawley Larsen, radikal rådkvinde i Odense, mener også, at kommunerne må få en afklaring i sagen fra Statsforvaltningen eller Økonomi- og Indenrigsministeriet:

- Jeg mener kun, at man i denne sammenhæng tager stilling til indkøb. Man sender også nogle politiske signaler, når man støtter fairtrade og økologi, så personligt mener jeg godt, at man i kommunerne kan tage den slags beslutninger.

Uenighed i Folketinget

Partierne i folketingssalen ser meget forskelligt på forslaget om boykot af israelske varer i kommunerne. Den socialdemokratiske kommunalordfører Simon Kollerup mener, at kommunerne selv må bestemme, om udenrigsbetragtninger spiller ind på indkøbspolitikken.

- For mig er det helt lavpraktisk indkøbspolitik, som skal kunne bestemmes i den enkelte kommune. Om statsforvaltningen er enig, ved jeg ikke, men det rimer bedst på kommunalt selvstyre, hvis du spørger mig, siger han.

Den nytiltrådte radikale kommunalordfører, Helle Løvgreen Mølvig, mener, at det skal afgøres i Folketinget, hvis Danmark skal sende et politisk signal gennem det offentliges indkøbspolitik.

- Dybest set synes jeg, at det er et nationalt anliggende. Jeg går ind for rigtig meget selvstyre i kommunerne, men det har ingen effekt, hvis en enkelt kommune boykotter israelske varer. Hvis det skal have en betydning, så skal det komme ovenfra, siger hun.

Hos Venstre siger kommunalordfører Jacob Jensen, at kommunerne må følge Folketingets beslutninger i udenrigsanliggender:

- Kommunerne skal ikke til at beskæftige sig med, om etiske retningslinjer eller internationale traktater er blevet brudt. De skal levere god service indenfor de rammer, der udstikkes – med al respekt for deres dygtige medarbejdere.

Hos Økonomi- og Indenrigsministeriet henvises der til Shell-sagen fra 1987:

- Hvis kommuner skal tage stilling til udenrigspolitiske spørgsmål, så kræver det lovhjemmel, siger Lise Riddersholm Husted, specialkonsulent i kommunaljura i Indenrigsministeriet.

- Det er selvfølgelig op til de enkelte kommunalbestyrelser, om de vil sætte noget på dagsordenen, der handler om kommunal indkøbspolitik. De eventuelle beslutninger, der træffes i den forbindelse, skal – ligesom andre af kommunalbestyrelsens beslutninger – ligge indenfor lovgivningens rammer. Dette vil kunne påses af de kommunale tilsynsmyndigheder.

Bøger

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet