Skibsprojekter er mere effektive og billigere end andre sociale indsatser til målgruppen. Alligevel er flere kommuner helt holdt op med at sende socialt udsatte unge afsted til de sejlende opholdssteder. De bruger i stedet alternativer, som for nogles vedkommende er mere end dobbelt så dyre. Det viser svar på en aktindsigt, Kommunen har foretaget.

Årsagen? En mediestorm udløst af en række kritiske artikler om skibsprojekter i avisen metroxpress, siger politikere og embedsmænd, Kommunen har talt med.

I begyndelsen af juni 2015 bragte Metroxpress den første af i alt 21 kritiske artikler, hvor avisen blandt andet kunne fortælle: “Der bliver kastet millioner efter at sende kriminelle, misbrugere eller andre utilpassede unge til Caribien rundtom i de danske kommuner.”

Det startede en mediestorm, hvor politikere og brugere på sociale medier som Facebook røg op i det røde felt. Inden juni var omme, var det blevet til 162 kritiske avisartikler i 72 forskellige medier. Dertil kommer den dækning, emnet fik i radio og tv.

”Det er forargeligt, at kriminelle kommer på badeferie i Caribien,” udtalte Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll til metroxpress.

”De ture skal simpelthen holde op. Hvis man er forhærdet kriminel, skal man ikke sendes til Caribien,” tordnede Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, mens Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen krævede et øjeblikkeligt stop for kommunernes praksis.

Fakta forsvandt

Hvad politikere, journalister og debattører overså, var, at det kun var knap 12 procent af de udsatte unge, der havde fået en dom og dermed kunne betegnes som kriminelle. De bemærkede heller ikke, at skibsprojekter er billigere og mere effektive end de andre sociale indsatser, kommunerne havde i værktøjskassen.

Den ophedede debat sendte rystelser gennem de kommunale forvaltninger, og i flere kommuner gik embedsmændene straks i gang med at udarbejde en redegørelse til byrådet.

I Guldborgsund, som var en af de kommuner, der oftest sendte unge på skibsophold, viste redegørelsen, at skibsprojekterne var en succes. Den viste også, at kommunen sparede 299.000 kroner om året, hver gang den sendte en ung ud at sejle fremfor at bruge en af de andre tilsvarende indsatser, der var til rådighed.

Alligevel valgte politikerne i Guldborgsund Kommune helt at stoppe brugen af skibsprojekter.

- Det var jo sådan en politisk no-go sag, der eksploderede mellem hænderne på os, forklarer Claus Bakke, der er medlem af byrådet i Guldborgsund Kommune for Venstre.

- Selvom det er billigere og bedre, så var det sådan en sag, der er svær at bære igennem politisk, når den offentlige dagsorden er, at alt skal være enkelt og nemt. Derfor vinder de nemme argumenter, og så er en bådtur til Caribien jo forfærdelig, uddyber han.

Dobbelt så dyrt

Også i Odsherred Kommune bad politikerne om en redegørelse for de tre anbringelser, kommunen havde haft på skibsprojekter. Her var resultaterne ikke så entydige som i Guldborgsund, idet det kun var to ud af tre anbragte unge, der havde haft gavn af opholdet.

Til gengæld viste redegørelsen, at årsprisen for at anbringe en ung på et skibsprojekt var 627.756 kroner lavere end alternativet, der kostede 1,32 million kroner om året.

Selvom alternativet var mere end dobbelt så dyrt, besluttede økonomiudvalget i Odsherred, at det var slut med skibsprojekter.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi var påvirket af den verserende mediestorm, siger Arne Mikkelsen, der er byrådsmedlem for SF i Odsherred Kommune. Som medlem af økonomiudvalget var han selv med til at træffe beslutningen.

Det synspunkt deler Annette Larsen, som er chef for kommunens afdeling for Børn & Familie. Ligesom Arne Mikkelsen mener hun, at det var en politisk beslutning, som blev truffet på grund af den meget følelsesladede debat i medierne.

- Der var jo ikke noget økonomisk eller socialfagligt belæg for at holde op med at bruge skibsprojekter, præciserer hun.

Konfliktsky

Til dato er det kun Odsherred og Guldborgsund, der har truffet en formel beslutning om at stoppe brugen af skibsprojekter. I praksis har mange andre kommuner dog taget samme beslutning. Af svar på Kommunens aktindsigt hos 42 kommuner, som i de seneste 10 år har anvendt skibsprojekter, fremgår det, at det i dag kun er Esbjerg, Frederiks-sund, Hjørring, Københavns, Rudersdal og Vejen Kommune, der fortsat gør det.

En mulig forklaring på dette kan være, at politikere og embedsmænd i kommunerne er konfliktsky. Det mener Michael Graatang, der har 16 års erfaring som kommunaldirektør i tre forskellige kommuner og i dag er direktør i LOS - en interesseorganisation for private socialpædagogiske opholdssteder, heriblandt skibsprojekterne.

- Hvis der er den mindste udsigt til besvær, skal der være virkelig gode begrundelser for at benytte en bestemt løsning. Og besvær er jo bare, at det kommer i pressen. Jeg er bekymret for, at sådan nogle mediestorme gør, at kommunerne bliver mindre risikovillige, og får dem til at vælge de bedste indsatser fra, siger han.

At Michael Graatang har noget at have sin bekymring i, bekræfter kommunaldirektør i Greve Kommune Claus Thykjær. Han var direktør i Guldborgsund Kommune, da beslutningen om at stoppe brugen af skibsprojekter blev truffet. Ifølge ham er det både embedsmænd og politikere, som er blevet mindre risikovillige i forhold til at træffe beslutninger, der kan være svære at forklare for vælgerne.

- De øverste embedsmænd - sådan nogle som mig - er blevet enormt tyndhudede i forhold til mediekritik. Vi vil helst have ro på, og hvis vi samtidig ikke har klædt politikerne godt nok på til at stå på mål for de bedste beslutninger, så ender man med at vælge de løsninger, der er nemmest at forklare for udenforstående, siger han.

Sociale indsatser

VS.

Skibsprojekter

Målgruppe. Et skibsprojekt er et sejlende opholdssted for socialt udsatte unge mellem 14 og 18 år. Der er typisk 3-4 unge ombord og det samme antal voksne.
Formål. Eleverne får undervisning og arbejder også på skibet. Målet kan være at få afruset den unge og arbejde med andre sociale problemer. Der sejles typisk i Middelhavet eller i Caribien, fordi man her kan sejle året rundt.
Pris. Kommunerne betaler i gennemsnit 572.000 kroner om året for at anbringe en ung på et skibsprojekt.

Traditionelle opholdssteder

Målgruppe. Et opholdssted er en institution for socialt udsatte unge. Antallet af unge kan variere fra 2 til over 50. Antallet af voksne varierer.
Formål. Målet er oftest at hjælpe anbragte unge til at bestå folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, ligesom det kan være at få afruset den unge og arbejde med andre sociale problemer. Længden af opholdet varierer afhængigt af den unges behov.
Pris. Kommunerne betaler i gennemsnit 1.087.000 kroner om året for at anbringe en ung på et socialpædagogisk opholdssted.

Kommunen har i sammenligningen af pris og effekt for de forskellige sociale indsatser kun medtaget traditionelle socialpædagogiske opholdssteder og skibsprojekter. Projekter indenfor familie- og netværkspleje henvender sig til en anden - og mindre socialt udsat - målgruppe, og kommunernes egne evalueringer, som sammenligningen er baseret på, indeholder ikke data om netværks- og familiepleje.