En hjertestarter koster 
omkring 15.000 kroner. Det er de færreste kommuner, der forklarer deres fravalg med økonomiske argumenter. Foto: Polfoto
En hjertestarter koster omkring 15.000 kroner. Det er de færreste kommuner, der forklarer deres fravalg med økonomiske argumenter. Foto: Polfoto

Kommuner dropper hjertestartere på plejecentre

Kun hver fjerde kommune hænger hjertestartere op på de kommunale plejecentre. Langt de fleste kommuner vil ikke tage stilling til spørgsmålet, viser rundspørge.

undersøgelse

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Når beboerne på kommunale plejecentre falder om med hjertestop, skal kun de færreste forvente at blive genoplivet med hjertestarter. Kun hver fjerde kommune har nemlig valgt at opsætte hjertestartere på deres plejecentre. Det viser en rundspørge, som Kommunen har lavet. 35 af de 59 kommuner, der har svaret på rundspørgen, har enten slet ikke taget stilling til spørgsmålet eller overladt det til de enkelte plejecentre at afgøre, hvorvidt der skal sættes hjertestartere op eller ej. Og det høster kritik hos både Ældre Sagen og TrygFonden.

- Det er vigtigt, at der er hjertestartere, så muligheden for genoplivning er til stede, hvis - og kun hvis - der er en beslutningsansvarlig læge, der vurderer, at den pågældende kan få et godt liv efter genoplivningen, siger Margrethe Kähler, chefkonsulent i Ældre Sagen. Og uanset om de ældre skal genoplives eller ej, er plejecentrene et godt sted at placere hjertestartere af hensyn til alle andre borgere.

”Det er svært at sige det, uden at det lyder negativt. Det er ikke, fordi vi ikke gerne vil forlænge livet, hvis det er fornuftigt at gøre. Det skal vi jo. Men når man når plejehjemmet i dag, er det sidste etape af livet, og der er det ved at være slut. Det at begynde at genoplive nogen, som skal naturens vej, tror jeg kan gøre mere skade end gavn.”

- Folk ved præcis, hvor det lokale plejecenter ligger, og der er både sundhedsfagligt personale og døgnåbent, så geografisk er det et rigtig godt sted at have en hjertestarter, siger Grethe Thomas, projektchef for TrygFondens arbejde med hjertestartere.

Mens de fleste kommuner altså tøver med at træffe afgørelse om hjertestartere, har ti af de adspurgte kommuner besluttet, at der ikke skal sættes hjertestartere op på de kommunale plejecentre. Nogle forklarer beslutningen med økonomiske prioriteringer, mens andre fortæller, at beslutningen er med til at sikre en mere værdig død.

I Hedensted erkender formanden for Udvalget for Social Omsorg, Hans Jørgen Hansen (V), at beslutningen mellem linjerne lægger op til, at man i mindre grad skal forsøge at genoplive, og at det betyder, at beboernes chance for at overleve et hjertestop er mindre.

- Livet skal ikke forlænges for enhver pris. Det er vores beslutning, at der ikke skal være hjertestartere, og det er ikke en beslutning, vi har tænkt os at lave om på, siger han.

Nogenlunde samme overvejelse ligger til grund for beslutningen om ikke at opsætte hjertestartere på plejecentrene i Stevns Kommune.

- Det er svært at sige det, uden at det lyder negativt. Det er ikke, fordi vi ikke gerne vil forlænge livet, hvis det er fornuftigt at gøre. Det skal vi jo. Men når man når plejehjemmet i dag, er det sidste etape af livet, og der er det ved at være slut. Det at begynde at genoplive nogen, som skal naturens vej, tror jeg kan gøre mere skade end gavn, siger Thor Grønbæk (K), der er formand for Social- og Sundhedsudvalget.

I Middelfart Kommune fortæller formanden i Social- og Sundhedsudvalget, Kaj Johansen (S), at man har vurderet, at det var vigtigere at bruge pengene på nogle andre ting.

Få overlever

Hjertestartere eller ej – så er chancerne for at overleve et hjertestop ikke ret store, når man er oppe i alderen. Det fremgår af en undersøgelse, som Rigshospitalet har lavet tidligere på året. Mellem 2007 og 2011 blev 558 personer over 80 år forsøgt genoplivet i Storkøbenhavn. Af dem lykkedes det at genoplive 166, men af dem var det kun 33, der overlevede de første dage efter genoplivningen. Der er med andre ord 30 procents chance for, at genoplivningen lykkes, men blot 6 procents chance for at overleve mere end 30 dage efter et hjertestop. Undersøgelsen viser samtidig, at 26 af de 33 overlevende havde god eller helt intakt hjernefunktion, påpeger Jesper Kjærgaard, overlæge ved Rigshospitalets hjertecenter.

- Bliver man genoplivet, så kommer pænt mange tilbage til det niveau, de havde før hjertestoppet, så vi må sige, at det ikke er så sort-hvidt, som nogle forsøger at gøre det til, når de siger, det er fuldstændig urimeligt at forsøge at genoplive plejehjemsbeboere, siger han.

En anden undersøgelse blandt københavnske plejehjemsbeboere viser dog ifølge Kristeligt Dagblad, at 245 blev forsøgt genoplivet mellem 2007 og 2011, hvoraf kun 23 blev udskrevet i live og 12 kom ud uden hjerneskader.

Balladen i Billund

I Billund besluttede byrådet tilbage i 2013, at der ikke skulle opsættes hjertestartere, men den besluning har man siden fortrudt. Den 25. juli i år faldt en beboer på byens plejecenter om med hjertestop, og selvom der blev givet hjertemassage, døde han få dage efter. En hjertestarter kunne have reddet hans liv, lød kritikken fra den efterladte enke og fra Ældre Sagen. I første omgang var Ruth Lauridsen (V), der er formand for social- og sundhedsudvalget i kommunen, ude at forsvare kommunens aktive fravalg af hjertestartere, men siden da har kommunen genovervejet beslutningen, og i sidste uge blev der så opsat hjertestartere på alle kommunens plejecentre, fortæller hun.

- For at tilgodese så mange som muligt har vi valgt at sætte hjertestartere op udvendigt, siger Ruth Lauridsen og fortæller samtidig, at et af kommunens plejecentre faktisk har haft en hjertestarter de seneste fem år. I den tid er den ikke blevet brugt en eneste gang.

Uden dødsfaldet i sommer havde man ikke truffet beslutning om at sætte de seks hjertestartere op nu, forsikrer Ruth Lauridsen, og samtidig understreger hun, at dialogen om, hvorvidt den enkelte ældre ønsker genoplivning ved hjertestop eller ej, er blevet bedre i kølvandet på dødsfaldet og den efterfølgende debat i kommunen.

Brug for bedre dialog

Uanset om man sætter hjertestartere op eller ej, bør dialogen om, hvorvidt den enkelte beboer ønsker genoplivning eller ej, være bedre. Det er muligt at fravælge genoplivning, men det skal være dokumenteret og ordineret af lægen, før man som sundhedspersonale med god samvittighed kan afstå fra at give hjertemassage. Tidligere har både Praktiserende Lægers Organisation og Danske Patienter kritiseret, at det er for svært at sige nej til genoplivning, og også hos Ældre Sagen efterspørger man mere dialog med patienterne.

- Det gælder om, at man i tide får kommunikeret klart og utvetydigt ud til personalet på plejecentret, om man hellere vil have lov til at dø stille og fredeligt, hvis man bliver ramt af et hjertestop, for hvis man ikke har sagt fra, risikerer man, at de begynder at give hjertemassage og sætte en hjertestarter på, siger Margrethe Kähler fra Ældre Sagen.

Hun mener, beslutningen bør fremgå af journalen, og at der bør udarbejdes et plastickort, der kan ligge i natbordet eller i pungen, så man altid kan tjekke, hvad den enkelte ældre har valgt.

Ideen med et plastickort tror Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, ikke på, men hun efterlyser samtidig bedre retningslinjer og mere systematisk samtale.

- Det burde være rimelig klart, når man er ansat på et plejecenter, hvilke beboere der ønsker at dø og hvem der ønsker genoplivning, men ansvaret for at tage samtalen er ikke klart defineret. Vi har ikke nogen klar lovgivning om, at man skal have afklaret det. Så i øjeblikket ligger det i et tomrum mellem parterne, siger Grete Christensen og understreger, at det er vigtigt, at man har fået talt med beboeren og de pårørende om, hvad der skal ske, hvis man falder om med hjertestop.

Bøger

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet