- Vi må formode, at det her tal begynder at falde inden for en overskuelig årrække, efterhånden som de ældre tjenestemænd går bort, og der stopper med at være nye, der går på pension, siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL.
- Vi må formode, at det her tal begynder at falde inden for en overskuelig årrække, efterhånden som de ældre tjenestemænd går bort, og der stopper med at være nye, der går på pension, siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL.
Foto: Plattform, Johner, Ritzau Scanpix

Kommuner bruger 4,4 mia. kr. om året på tjenestemandspensioner

De kommunale udgifter til tjenestemandspensioner er vokset med mere end en mia. kr. på ti år. Beløbet topper i disse år og falder formentlig snart, fortæller arbejdsmarkedsforsker.

arvegæld

Af Christian Olesen | [email protected]

Når der kommer nye regnskaber fra kommunerne, er der én post, som stort set altid vokser. Tjenestemandspensioner er en fast udgift, som politikerne bare må nikke til år efter år.

I løbet af de seneste ti år er de samlede kommunale udgifter på området vokset med omkring én mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik.

Udgiftspuklen skyldes dels konsekvenserne af en for længst afskaffet pensionsordning, dels at flere tjenestemænd er gået på pension i perioden, samtidig med at levealderen er steget, så de allerede pensionerede modtager pension i flere år.

I 2019 ramte tjenestemandspensionerne sit hidtil højeste niveau med ca. 4,4 mia. kr. Det er hovedsageligt tidligere folkeskolelærere og skoleledere samt medarbejdere og ledere fra forvaltningerne, der modtager pensionen.

  Vi må formode, at det her tal begynder at falde inden for en overskuelig årrække.

De 4,4 mia. kr. kommer ikke bag på Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet.

- Beløbet er faktisk i overensstemmelse med mine forventninger, måske endda lidt lavere. Men det ville have været meget højere, hvis ikke stat, regioner og kommuner havde nedbragt antallet af tjenestemænd gennem mange år, siger Henning Jørgensen.

I 1980’erne og 1990’erne tog det offentlige et opgør med tjenestemandsansættelserne. Det skete blandt andet, fordi tjenestemænd er svære at afskedige, hvilket skabte et ufleksibelt offentligt system. En anden grund var, at man så regningen til fremtidens tjenestemandspensioner vokse.

Livslang og lukrativ

Tjenestemandspensioner er finansieret af skattekroner, da tjenestemænd ikke som overenskomstansatte direkte opsparer pension over lønnen. I stedet er det arbejdsgiveren, der udbetaler en livsvarig pension, som bygger på tjenestemandens år i arbejde og løntrin.

Pensionen kan være ganske lukrativ og var et af goderne ved at være i det offentlige. Zetland har tidligere beskrevet, hvordan en 70-årig pensioneret underviser fra Aarhus modtog 17.433 kr. før skat i tjenestemandspension. Herefter kom folkepensionen oveni.

  Kommunerne er jo forberedte på udgifterne og har taget højde for dem igennem en del år.

Den dyre pension var blandt andet kompensation for, at tjenestemænd ikke måtte strejke, ligesom de ofte arbejdede for en lavere løn end tilsvarende stillinger på overenskomst eller i det private.

Et andet gode var jobsikkerhed. Kommuner fyrede sjældent tjenestemænd, og hvis de gjorde, havde man krav på fuld løn i tre år.

- Udgangspunktet var livslange ansættelser. Du kunne starte som yngste elev i en kommune og slutte som den ældste kontorchef eller forvaltningschef. Du levede hos kommunen hele dit liv, og derfor var tjenestemandspensionen udregnet på basis af dit lange ansættelsesforhold, siger Henning Jørgensen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hvad er en tjenestemand?

En medarbejder i stat, region eller kommune underlagt tjenestemandsloven i stedet for en overenskomstaftale.

Engang var størstedelen af offentligt ansatte tjenestemænd. I kommunerne har det hovedsageligt været folkeskolelærere,
pædagoger og skoleledere samt kontoransatte og chefer i forvaltninger.

En tjenestemand må ikke strejke, men skal påtage sig det arbejde, personen pålægges. Det gælder også i weekender, på helligdage og i ferier, hvis arbejdsgiveren kræver det.

Det er svært at fyre en tjenestemand. Hvis kommunen nedlægger en tjenestemandsstilling, skal den finde en tilsvarende stilling til medarbejderen andetsteds. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan kommunen fyre medarbejderen, men skal så betale tre års løn til personen.

I Tjenestemandsloven står, at tjenestemænd skal “såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver”.

En tjenestemand indbetaler ikke selv direkte til pension, men får livslang pension udbetalt af sin arbejdsgiver efter det løntrin og alder, man slutter sit arbejdsliv på.

De fleste kommuner har forsikret deres pensionsforpligtelser til tjenestemænd via Sampension.

Regioner og kommuner ansætter stort set ikke nye tjenestemænd længere, men staten gør. Det er blandt andet medarbejdere i politiet, militæret samt sognepræster.

Penge lagt til side

De fleste kommuner har forsikret sig for store dele af pensionsudgifterne hos selskabet Sampension. De kommuner, der ikke har forsikret sig, har ofte selv sparet op undervejs og har derfor en høj likviditet for at kunne udbetale pensionerne.

Dermed er de voksende udgifter til tjenestemandspension næppe kommet som nogen overraskelse i økonomiforvaltningerne. Og spørger man KL, har kommunerne styr på sagerne.

- Tjenestemandspensionerne er naturligvis af en anseelig størrelse, men kommunerne er jo forberedte på udgifterne og har
taget højde for dem igennem en del år. Emnet indgår sommetider, når man diskuterer størrelsen af kommunernes likviditet, fordi de kommuner, der ikke har afdækket deres forpligtelser hos Sampension, typisk er nødt til at have en større likviditet, siger Morten Mandøe, der er cheføkonom i KL.

I 2004 skrev han et indlæg i Danske Kommuner, hvor han forudså, at tjenestemandspensionerne ville blive en bombe under kommunernes økonomi.

Anledningen var, at kommunerne for første gang havde udregnet, hvor mange penge de i alt ville komme til at udbetale over de næste mange år. Dengang lød den forventede regning i hensatte forpligtelser på 95 mia. kr.

- Men nej, der er ikke længere en tikkende bombe. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at kommunerne har forberedt sig på udgifterne til tjenestemandspensioner. Og meget er sket siden 2004 blandt andet i forbindelse med kommunalreformen, som jo både har ført til større og mere robuste kommuner og samtidig har øget den samlede kommunale økonomi markant.

  Det topper nu. Så tjenestemandspensionerne bliver en faldende post fremover

Hvert femte år får hver kommune endda udregnet, hvor mange pensionskroner fremtiden kræver i hensatte forpligtelser. Derfor mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen heller ikke, at udgiften bør komme bag på nogle kommuner.

Uddøende race

I dag ansætter kommunerne sjældent tjenestemænd. Det ses i statistikker fra Kommunernes Løndatakontor, hvor antallet af kommunale tjenestemænd er faldet drastisk.

- Hvis vi bare går et halvt århundrede tilbage, var halvdelen af de offentligt ansatte tjenestemænd, siger Henning Jørgensen.

Pr. 1. januar i år var der omkring 5.300 kommunale tjenestemænd.

- Tiden med livslange ansættelsesforhold er jo slut. Vi får ikke mange 40 års jubilæer fremover, vi kommer nok sjældent til at se et 25 års jubilæum. Folk bevæger sig mere på arbejdsmarkedet, siger Henning Jørgensen.

Han tilskriver udviklingen det offentliges forsøg på at udvikle sig i retning mod det private gennem de seneste årtier.

Nu hvor der snart ikke er flere tjenestemænd at pensionere, forventer Henning Jørgensen, at kommunernes samlede udgifter til tjenestemandspension vil falde.

- Det topper nu. Så tjenestemandspensionerne bliver en faldende post fremover, siger Henning Jørgensen.

Det er Morten Mandøe enig i.

- Vi må formode, at det her tal begynder at falde inden for en overskuelig årrække, efterhånden som de ældre tjenestemænd går bort, og der stopper med at være nye, der går på pension.

Kigger man på kommunernes budgetter, sker det dog ikke i år. Kommunerne budgetterer med samlede udgifter for ca. 4,8 mia. kr. til tjenestemandspensioner i 2021.

Arbejdsmarked

Økonomi

kv21-banner
Tilmeld dig nyhedsbrevet