Kommuner bagud med energimærker

Kun halvdelen af kommunerne er færdige med at energimærke deres bygninger. Ministeren vil nu udstede bøder til dem, der endnu ikke har mærkaterne på plads.

klima

Af Sofie Flensburg | [email protected]

Mindst 25 kommuner er endnu ikke færdige med den energimærkning af deres bygninger, som skulle have været gennemført per 1. juli 2009. Det viser en rundspørge, som KL har foretaget. 75 af 98 kommuner har svaret på rundspørgen og ud af dem svarer kun 50, at energimærkningen er fuldstændig implementeret. 

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) hæfter sig ved, at langt flere kommuner har gennemført mærkningen, men skriver i en mail til Kommunen, at "når det er sagt, er det naturligvis skuffende, at ikke alle kommuner overholder loven og får energimærket deres ejendomme."

I den grønne tænketank Concito er man ikke imponeret over kommunernes indsats. 

“Det er ikke godt nok. Hvis man ikke har energimærket sine bygninger, har man ikke nok fokus på energibesparelser, og så risikerer man at spilde borgernes skattekroner på alt for høje udgifter til energi,” siger direktør Thomas Færgeman.

For dyrt

Odsherred er en af de kommuner, der stadig mangler at energimærke størstedelen af deres bygninger. Indtil videre er kun to bygninger blevet mærket, mens der mangler at blive indhentet oplysninger og fremlagt renoveringsforslag for op mod 150.

“Det skyldes, at kommunen i nogle år har været i økonomisk udu, og vi har vurderet, at det ikke gav nogen mening at energimærke alle bygningerne. Vi havde masser af andet at bruge vores midler på. Derfor har energimærkningen simpelthen måttet vente,” siger borgmester Thomas Adelskov (S) og tilføjer, at kommunen i år har afsat midlerne til at få gennemført mærkningen.

Det er dog ikke med kommunens gode vilje, at den investerer de i alt to millioner kroner, det koster at indhente information og energianbefalinger om alle kommunens bygninger. De gør det derimod, fordi energimærket er påkrævet for at få adgang til energirenoveringsmidler.

“Der er ikke nogen tvivl om, at vi kunne have brugt de penge på en måde, der havde sparet mere energi. Vi er jo en lille kommune, og derfor har vi et rimeligt overblik over kommunens bygninger, så vi har jo nogenlunde styr på, hvor det giver mening at gå i gang. Men det måtte vi ikke,” siger han.

Martin Lidegaard understreger, at reelle renoveringer er vigtigere end energimærkning.  Alligevel arbejder han for at få gennemført et lovforslag, der skal gøre det muligt at udstede bøder til kommuner, som mangler at energimærke. Han kan dog ikke komme nærmere ind på, hvordan sanktionerne skal fungere i praksis.

Udskældt ordning

KL’s rundspørge viser, at 90 procent af bygningerne i de 75 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, er energimærkede, men specialkonsulent hos Dansk Byggeri Jonas Møller mener, at antallet af ikke-mærkede bygninger meget vel kan være højere, end undersøgelsen viser.

“Det er jo lidt foruroligende, at 23 kommuner mangler at svare. En fjerdedel, der ikke svarer er alt for mange, og det virker sandsynligt, at dem, der ikke svarer, ikke er kommet så langt,” siger Jonas Møller. 

Han hører ofte fra kommuner, som ikke bruger ordningen, blandt andet fordi renoveringsforslagene i energimærket ofte er dyre, og kommunerne kun er pålagt at gennemføre renoveringer, der kan betales tilbage inden for fem år.

Den detalje i ordningen hæfter chefkonsulent i Rockwool A/S Susanne Kuehn sig også ved. Hun mener, at energimærkeordningen ikke i høj nok grad opmuntrer kommunerne til at foretage de nødvendige renoveringer.

“Energimærkningsordningen er jo tænkt på et tidspunkt, hvor man har ment, at små enkeltstående tiltag i bygningerne var fint, men når vi nu skal reducere vores udledning af drivhusgasser med 80 procent, og vi kan forudse, at der kommer til at være forsyningsknaphed, så bør vi nok tænke på en anden måde.”

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet