Kommune: Risiko for fejlsatsninger på grønne løsninger kræver statsgaranti

Vindmøller, biogasanlæg, geotermisk varmeforsyning, solvarme- og solfangeranlæg. Regeringen satser på grøn omstilling, og i Tønder vil kommunen støtte initiativer til mere vedvarende energi. Men ifølge borgmester Laurids Rudebeck (V) vil det betyde, at kommunens kautions- og garantiforpligtigelse, som nu ligger på 300 mio.kr, vil blive mere end fordoblet.

Derfor har han i et brev til energiminister Martin Lidegaard opfordret til, at regeringen fremover bliver medansvarlig for den økonomiske risiko ved at stille en regaranti for de grønne energiprojekter. 

- Når hele landet skal nyde gavn af erfaringerne, er det så rimeligt, at kommunen skal løbe risikoen alene? Det er mit svar helt klart, at når hele landet skal have gavn af de erfaringer, som den enkelte kommune gør, så skal vi også have stillet en garanti fra regeringen, siger Laurids Rudebeck til dk-teknik.

Rammer ikke plet
Hvis ikke regeringen går med til det, vil det betyde, at det bliver meget svært at leve op til 2020-planen, mener borgmesteren. I sidste ende det kan medføre for få investeringer i den vedvarende energi:

- Yderste konsekvens er, at kommunerne ikke vil stille garantien, og så er det op til den enkelte institution at vurdere, om de vil løbe risikoen for at få projektet sat i gang. Derfor mener jeg, at i forhold til de projekter, der er helt nye, og de steder, hvor der er en reel risiko for, at man ikke lige rammer plet, skal vi være flere til at løfte opgaven, siger Laurids Rudebeck.  

Incitamentet forsvinder
Men på Christiansborg får forslaget ikke umiddelbart den store medvind. Dansk Folkepartis energiordfører Mikkel Dencker understreger, at han sagtens kan forstå borgmesterens synspunkt, men at en statsgaranti ikke er løsningen.

- Jeg er bange for, at ansvarsforpligtigelsen også forsvinder, hvis det økonomiske incitament til at være påpasselig forsvinder. Når kommunerne påtager sig en risiko, tror jeg også, at det er med til at sikre kvaliteten i de projekter, der ydes garanti til: Netop fordi de bliver gået efter i sømmene af kommunerne selv, inden garantien stilles, siger Mikkel Dencker, som slår fast:

- Derfor tror jeg, at det er sundt, at den bliver i kommunerne.

Aktive virksomheder
Også hos Venstre afviser energiordfører Lars Christian Lilleholt ideen om en statsgaranti.

- Jeg mener ikke, at det er en statslig opgave. Hvis der skal gives garantier til forsyningsvirksomheder, kræver det en lokal vurdering, som kommunerne er meget tættere på i forhold til at vurdere, om det er fornuftigt og økonomisk realiserbart. Og ellers er det jo en opgave for private investorer at gennemføre, siger Lars Christian Lilleholt.

Han er opmærksom på, at det kræver store omvæltninger at sikre omstillingen til vedvarende energi, og at det bliver en udfordring at finde den nødvendige kapital.  

- Derfor har jeg med glæde noteret mig, at private virksomheder – ikke mindst pensionskasserne – er gået aktivt ind i investeringerne i vedvarende energi. Det viser, at der er andre aktører på markedet end staten til at sikre omstillingen, siger Lars Christian Lilleholt.

Mangler sammenhæng
Docent emeritus i energiplanlægning og energisystemanalyse Klaus Illum, mener, at problemet ligger et helt andet sted: De forskellige satsninger i kommunerne spænder ben for, at man kan skabe et fornuftigt energisystem for landet som helhed.

- Fordi der ikke er nogen sammenhæng i de forehavende, man har i øjeblikket, ville det selvfølgelig være galimatias at give statslige garantier – med mindre man har en dokumentation for, at projekterne bidrager væsentligt til at opfylde den politiske målsætning om at nedbringe CO2.  Og det har man altså ikke noget beregningsgrundlag for i øjeblikket- og det er det store problem i hele den strategiske energiplanlægning, siger Klaus Illum, som mener, der i stedet bør laves en samlet, dansk energistrategiplanlægning med et tilhørende nationalt energiinformationssystem, så det bliver muligt at beregne, hvad man får ud af de forskellige projekter.

Det var ikke muligt at få en officiel udmelding fra ministeren, inden dk-tekniks deadline. Når regeringen har en udmelding klar, følger dk-teknik naturligvis op.