Kommunalpolitikere hørte småbørns-forældrene for sent

Forældre og BUPL ser nu ud til at få indført minimumsnormeringer og dermed indskrænke det kommunale selvstyre.  Sådan går det, når kommunerne ikke er opmærksomme og overser et stort mindretal af småbørnsfamilier, som ikke har tid til politik på kommunens præmisser. 

Dagtilbudsforældrene er historisk dårligt organiseret lokalt; de har en svag interesseorganisation, de stiller sjældent op til byrådet, og de udgør et mindretal blandt vælgerne. Alligevel har småbørnsforældrene løftet minimumsnormeringer udenom kommunerne og direkte ind i Folketinget og Finansministeriet. Godt hjulpet på vej af pædagogerne i BUPL og SF, som tidligt gjorde minimumsnormeringer til deres mærkesag. Hvordan kunne kommunerne være så uopmærksomme på forældrenes frustrationer, at det formentlig ender med et indgreb i det kommunale selvstyre? 

Traditionelt overhørt
Hverdagen med små børn er travl, og det har historisk haft konsekvenser for småbørnsfamiliernes interessevaretagelse. Meget få småbørnsforældre lader sig indvælge i kommunalbestyrelser. De forældre, som finder tiden til at sidde i forældreråd og dagtilbudsbestyrelser, deltager kun kortvarigt set fra politisk perspektiv. De når lige at forstå de kommunale sagsgange, budgetter og valgperioder, før deres poder rykker videre til skolen.

Deres politiske erfaringer kan de overføre til skolebestyrelsen, men i børnehaven tager et nyt hold uerfarne forældrebestyrelsesmedlemmer over. Kommunalpolitikere mærker forskellen i erfaring indenfor alt fra budgetmøder til høringssvar. 

Dagtilbuds-forældres korte tidshorisont og erfaringsgrundlag påvirker også deres landsorganisationer. Småbørnsforældrenes FOLA er lillebitte og ukendt for de fleste. Skole & Forældre har fem gange så mange medarbejdere og bliver hørt i debatten. Sammenligner vi med interessevaretagelsen på ældreområdet, som Ældresagen er i spidsen for, så er forskellene endnu mere markante. 

Protest på børns præmisser
Forældrene har måske nok sporadisk pippet om bedre normeringer, men slet ikke konsekvent. De politiske protester i foråret kom derfor for mange som en trold af en æske.

Forældrene reagerede og kommunikerede på Facebook i kølvandet på en DR-Dokumentar og senere en TV2-Dokumentar, som satte billeder på det, forældre og pædagoger så i hverdagen, men som politikerne ikke havde været opmærksomme på. Protesterne opstod helt udenom de formelle forældreråd og bestyrelser, uden hensyntagen til de kommunale årshjul og budgetprocedurer og uden smålig skelen til kommunegrænser og kommunalt selvstyre. 

Op til Folketingsvalget gik det stærkt. Småbørnsforældrene satte selv dagsordenen og deltog i den politiske samtale på deres egne præmisser, hjemmefra på sociale medier og til optog med barnevogn og madpakke i weekenden. 

Vindersag til BUPLs højreben
Det virkede. For det kan godt være, at småbørnsfamilierne udgør et mindretal i kommunerne, men det mindretal er stort nok til at give SF et stærkt mandat overfor en ny regering.

Efter valget består SFs folketingsgruppe stort set kun af kvinder i den fødedygtige alder valgt på løftet om minimumsnormeringer. Det budskab havde BUPL dygtigt plantet hos SF langt forud for forældreoprøret, så de og andre røde partier var velforberedte og klar til at samle stemmer op, da småbørnsforældrene kom på gaden. BUPL må have knebet sig selv i armen over det held.

Børneområdet blev med den tidligere socialministers ord – high politics – under valgkampen. Forståelsespapiret mellem støttepartierne og regeringen fra i sommer efterlader ingen tvivl om retningen. Kommuneaftalen i efteråret sætter samtalen i gang. Finanslovsforhandlingerne kommer til at føre den videre, men ikke i mål. Statsministeren forsøger i Folketingets åbningstale at berolige borgmestrene med snak om tillid og stop for enkeltsagspolitik. Vi må forstå, Folketinget ikke er ved at nedlægge selvstyret. Tværtimod, de er bare lige nødt til at lægge en hånd under normeringerne på småbørnsområdet.

Nu skal der handles
Tilbage i kommunerne sidder forældrebestyrelserne og river sig frustrerede i håret over kommunale budgetforslag uden mernormeringer, men der er håb forude. De gamle mænd i kommunerne ser ud til tabe slaget om selvstyret til de unge kvinder i SF og deres løfte om minimumsnormeringer. 

Jeg er med på, regningen for minimumsnormeringerne ikke er betalt endnu, og fordelingsmodellen langt fra fundet, men lad det gerne gå lidt hurtigt. Jeg skal skynde mig hjem, for der er sygdom blandt personalet i børnehaven, så forældrene opfordres til at hente børn tidligt i dag.