Kommunalordfører hejser advarselsflaget for selvstyret

Vi skal værne højt om det lokale selvstyre, men kommunerne går for vidt, når de vil tvinge ældre til støvsugerrobotter af rene sparehensyn. Det mener kommunalordføreren for Dansk Folkeparti, Morten Marinus, der også sidder i byrådet i Jammerbugt.

portræt

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Han vogter om de ældres rettigheder, både fra sin plads på Borgen og i bystyret. Mens Morten Marinus er velbevandret i byrådssalen, så er folketingssalen og rollen som kommunalordfører for Dansk Folkeparti noget ganske nyt. 

Alligevel har han allerede hævet stemmen over for sine byrådskolleger i resten af landet. Det skete som reaktion på en række kommuners ønske om at påtvinge ældre at købe en robotstøvsuger for egne penge.

”Det, der så kunne have reddet de her kommuner, er, at de bruger det som supplement til den manuelle støvsugning og bruger den frigivne tid til ekstra personlig pleje. Men det gør kommunerne ikke. De vil bruge det som spareredskab og påtvinge den ældre byrderne. Det synes jeg simpelthen ikke, at de kan være bekendt,” siger Morten Marinus.

Trods sine kun 34 år har han erfaring fra byrådsarbejde, da det virkelig var lokalt. Han sad i Pandrup Kommune fra 2002 til 2006, inden den med tre andre blev slået sammen til den nuværende Jammerbugt Kommune. 

Her sidder Morten Marinus i dag som 1. viceborgmester, hvorfra han værner højt om det lokale selvstyre. Men han hejser advarselsflaget, når han oplever en sag som denne med robotstøvsugere.

”Selvfølgelig har de deres frie ret til at drive kommunerne, og jeg mener, at vi skal værne højt om det kommunale selvstyre, men engang imellem skal de altså passe på ikke at gå for vidt i forhold til, hvad man kan tillade sig, specielt over for den ældre del af befolkningen,” siger han.

Først forbi Venstre

Til gengæld skal kommunerne udnytte muligheder som frikommuneforsøget til at finde nye veje, der både kan gavne kommuner og borgere. Her ser Morten Marinus gyldne muligheder for regelforenkling. 

Samtidigt er han imod at påtvinge de fire største kommuner en ny styreform, som regeringen lægger op til i deres regeringsgrundlag. Han mener, at kommunerne selv bør træffe beslutningen. Blandt andet lægger han vægt på, at hele byrådet i Aalborg forsvarer deres mellemformsstyre. Men han synes samtidigt, at denne styreform er gavnligt for nærdemokratiet.

”Jeg mener, at det skaber mere demokrati og gennemskuelighed for borgerne. De kommer til at føle, at de faktisk er tættere på beslutningerne, fordi der er nogle af deres partier, der faktisk også er repræsenteret i den kommunale ledelse inden for et bestemt område.”

I dag repræsenterer Morten Marinus Dansk Folkeparti, men han har ikke fulgt en lige politisk vej. Som helt ung var han en del af Venstres Ungdom i to år. Men han blev snart klar over, at han alligevel ikke følte sig hjemme her. Ikke mindst på grund af de lidt for mange gule stjerner på daværende venstreformand Uffe Ellemann-Jensen, som Morten Marinus formulerer det med henvisning til en efter hans smag alt for EU-venlig kurs. Omkring året 1994 spejdede han derfor andre steder hen.

”Jeg sagde til en kammerat, at når de nu får ryddet op i Fremskridtspartiet, og Pia Kjærsgaard danner sit eget parti, så er vi med der. Og det gjorde hun jo så året efter,” fortæller Morten Marinus.

 

Det forkerte valgforbund

Selv om han var med til at indsamle underskrifter for Dansk Folkeparti i 1995, så meldte han sig ikke ind. Søfartsskole og andre ting trak inden han et par år efter igen begyndte at tænke i politiske baner. I første omgang gik Morten Marinus dog egne veje. Til kommunalvalget i 1997 stillede han op på sin egen upolitiske liste. Trods cirka 80 stemmer betød et valgforbund med et andet parti, at han ikke kom ind.

”Så var der en af mine kolleger, der sagde, at Morten, hvis du virkelig vil noget med det her, så er du nødt til at melde dig ind i et parti, og da hun sagde det, så vidste jeg jo godt, hvilket parti det skulle være.”

Politik på job og i fritid

I dag kunne Morten Marinus faktisk repræsentere Dansk Folkeparti i både region, kommune og folketing. Han har dog valgt at træde ud af regionsrådet, men fortsætter sit arbejde i kommunalbestyrelsen i Jammerbugt. 

Igennem årene har der været kritik af dobbeltmandater ud fra et argument om, at det ikke er muligt at varetage begge embeder tilfredsstillende. Morten Marinus frygter ikke, at det bliver et problem for hans vedkommende. 

”I og med at jeg ikke har nogen børn, så er det for mig blot et spørgsmål om at få kalenderen til at passe. For mig er politik jo selvfølgelig et job, men det er også en fritidsinteresse, så jeg mener, at det harmonerer rigtig godt.”

Morten Marinus mener, at dobbeltmandatet kan styrke hans arbejde i såvel Folketinget som kommunalbestyrelsen. Blandt andet ved at bringe viden fra sit byrådsarbejde ind på Christiansborg. 

I Jammerbugt har han for eksempel set, hvor meget nedrivningspuljen har gavnet med midler til at rive forfaldne huse ned, så ruinerne hverken skræmmer potentielle tilflyttere eller turister væk fra egnen. Derfor ærgrer det ham enormt, at puljen ikke er med i dette års finanslovsforslag.

”Jeg synes, det er fint nok, at man udnævner en landdistriktsminister, men når man så fjerner de tiltag, som faktisk er gode for landdistrikterne, så er det sådan set et skridt frem og to tilbage.”

Morten Marinus vil også gerne arbejde for enklere regler inden for turisterhvervet, fordi det spiller en stor rolle for Jammerbugt og mange andre danske udkantskommuner.

Troen giver roen

Med dobbetmandatet er Morten Marinus helt med på, at han får en tætpakket kalender. Han kommer jævnligt til at se Danmark fra oven, når han flere gange ugentligt skal flyve frem og tilbage mellem København og Aalborg. Alligevel prioriterer han at fortsætte i menighedsrådet i sin nordjyske hjemby Saltum, hvor han har siddet i 15 år. I de unge år var han nemlig ikke kun politisk søgende.

”Det var egentligt noget, som jeg fandt ud af til konfirmationsforberedelse dengang i 7. klasse, at det ikke kun var en god historie, man fik læst op, men at der faktisk også var noget mere bag, altså troen.”

Erfaringen fra menighedsrådet kan Morten Marinus bruge i sit folketingsarbejde. Han er nemlig blevet en del af kirkeudvalget, ligesom han er blevet medlem af udvalgene for kultur, transport, Nordisk Råd og udvalget for landdistrikter og øer. Desuden skal han foruden posten som kommunalordfører også være medieordfører.

Der er derfor ingen tvivl om, at Morten Marinus får rigeligt politisk arbejde til såvel job som fritid. Men måske troen og arbejdet i menighedsrådet kan komme ham til gavn. Her kan han nemlig finde roen i en ellers hektisk hverdag.

”Fællesskabet giver mig en vis ro og tryghed. Det giver mig en afslappethed. Både når vi samles til arrangementer i vores sognegård, som ikke altid behøver handle om noget kirkeligt, og når jeg kommer i kirkerne.” 

 

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet