Billede
Finansieringen er langt fra på plads ved alle de kommunale projekter, der har fået dispensation til at bygge ud til kysten. Foto: Polfoto / Janus Engel / Arkiv

Kommunale kystprojekter mangler finansiering

Kun et enkelt af de ti projekter, der har fået dispensation til at bygge ud til kysten, kan sætte navn på en interesseret investor. Urealistisk, at alle realiseres, siger eksperter.

vandkant

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Arkitekttegningerne strålede, da Erhvervs- og Vækstministeriet 30. oktober offentliggjorde de ti kommuner, der har fået dispensation til at bygge ud til kysten. Men der er risiko for, at drømmene ikke bliver mere end en luftspejling over Astrandsandet. Kun et enkelt af de ti projekter er på nuværende tidspunkt i stand til at sætte navn på en investor, der har givet tilsagn om at poste penge i byggeriet. Et par andre steder har fået positive tilbagemeldinger på tilnærmelser, men langt de fleste steder er man på bar bund, og flere steder er processen med at fastlægge finansieringsmodellen og finde interesserede investorer slet ikke gået i gang. Det viser Kommunens gennemgang af finansieringen af de ti kystprojekter.

“Jeg er simpelthen skeptisk, for jeg har meget svært ved at se, hvor investeringerne skal komme fra, og det bliver svært at få det til at løbe rundt på almindelige markedsmæssige betingelser.”

I Hjørring har man fået dispensation til at bygge 10 badeskure på stranden og 14 såkaldte satellitværelser i klitterne i forbindelse med ombygningen af et nedslidt hotel. Og selvom man ifølge projektets tidsplan allerede nu skulle være i gang med at tilpasse planerne efter en investors ønsker, har man endnu ikke fundet en interesseret investor eller udarbejdet en plan for, hvordan det skal lykkes. Samtidig er budgettet opjusteret fra 25 millioner kroner til det dobbelte eller måske endda tredobbelte, oplyser udviklingskonsulent Helle Lyngbak.

Eksperter tvivler

Mens det ved flere projekter fortsat er uklart, præcis hvor mange penge det kræver at realisere dem, står det klart, at mindst tre projekter kommer til at koste en milliard eller derover. Men flere eksperter tvivler på, at det kan lade sig gøre at finde investorer til samtlige projekter.

- Jeg er simpelthen skeptisk, for jeg har meget svært ved at se, hvor investeringerne skal komme fra, og det bliver svært at få det til at løbe rundt på almindelige markedsmæssige betingelser, siger Anne-Mette Hjalager, der er professor og centerleder ved Center for Landdistriktsforskning.

Hun bakkes op af Anders Hedetoft, fungerende direktør i Center for Regional- og Turismeforskning.

- Jeg tror, man vil få meget svært ved at få finansieret mange af de her projekter. Det undrer mig, at man ikke har gjort mere ud af finansieringssiden, for det bliver noget af en udfordring, siger han.

”Vi tror helt sikkert på, at vi kommer i gang i 2016 eller 2017, og så vidt jeg ved, er der masser af interesserede investorer til projektet. Og man sender ikke sådan en ansøgning, hvis det ikke er realiserbart.”

Anders Hedetoft forventer, at kun enkelte af de ti projekter rent faktisk bliver til virkelighed. Lidt mere positiv er direktøren i Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen.

- Jeg vil tro, at cirka halvdelen af dem bliver til noget, men det er urealistisk, at alle projekter bliver til virkelighed, siger hun.

Samtidig er forventningen om de medfølgende overnatninger skruet alt for højt op, mener Ellen Højgaard Jensen.

- Jeg har svært ved at se begrundelsen for, at der skulle være så mange, der pludselig søger til Danmark. Projekterne kommer til at ligge og konkurrere med hinanden og med de eksisterende faciliteter, så det er nogle meget optimistiske tal, og jeg er bekymret for, at de ikke holder stik, siger hun.

Dispensationen til at bygge ud til kysterne har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) givet som håndsrækning til udkantskommuner, der har svært ved at tiltrække investorer, men kommunerne skal ikke regne med, at det bliver markant lettere, bare fordi de nu får lov til at bygge ud til kysten, lyder det fra eksperterne. I det hele taget mangler der forskningsmæssigt belæg for at forvente øget investeringslyst blot fordi, man lemper reglerne.

- Mig bekendt er der ikke analyser, der viser det, siger Thorkild Ærø, der er direktør i Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

Han understreger dog, at alene udviklingen af de kommunale planer kan være med til at trække investorer til.

Hvordan pengene skal findes, kan Erhvervs- og Vækstministeriet heller ikke svare på, og de har heller ikke lavet nogen analyse af, om det er realistisk at finde finansiering til de ti projekter. Omvendt har man en klar forventning om, at kommunerne har forholdt sig til realismen i projekterne, og alene har ansøgt om projekter, som de tror på, har en reel chance for at blive til noget.

Fortsat optimisme

Dispensationen til at opføre de ti konkrete projekter gælder i fem år. Hvis man ikke har påbegyndt byggeriet inden da, bortfalder tilladelsen.

- Det er en stor udfordring, og vi er under kraftigt tidspres, erkender Holger Brodersen, der er direktør på Hotel Christiansminde.

Han er frontmand i projekt Øhavs-center Christiansminde, som Svendborg Kommune har fået dispensation til. Skal projektet realiseres, kræver det ekstern finansiering på omkring 200 millioner kroner ved siden af den investering i udvidelsen af hotellet, som Holger Brodersen er klar til at betale, hvis den samlede plan kan realiseres.

Pengene skal komme fra fonde, fortæller han, og man har flere positive tilkendegivelser, så optimismen er fortsat intakt.

Det er den også i Stevns Kommune, der har fået grønt lys til at etablere et besøgscenter ved Stevns Klint, der i juni 2014 kom på UNESCOs verdensarvsliste. Projektet kommer til at koste op mod 100 millioner kroner, hvoraf kommunen forventes at betale de 10. Og i løbet af et års tid skal investorerne findes og arkitektkonkurrencen være  gennemført.

- Vi har relativt travlt, men vi har et helt unikt projekt, så jeg tror bestemt, det lykkes, siger borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V).

Han understreger dog, at det er udelukket, at projektet kan realiseres alene med kommunale midler.

Ringkøbing-Skjern Kommune har Nordeuropas største badeland på tegnebrættet i et projekt, der også omfatter opførelsen af 500 feriehuse og samlet set kommer til at koste mellem 750 millioner og 1 milliard kroner. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorvidt man har fundet investorer til hele beløbet, men tidligere har Søndervig Feriepark, der står for projektet, meldt ud, at der var investorer til selve badelandet, der koster 300 millioner kroner. Projektet vil ifølge kommunens ansøgning give en årlig stigning på op mod 620.000 udenlandske overnatninger, og på rådhuset har man fortsat en klar forventning om, at pengene kan findes.

- Vi tror helt sikkert på, at vi kommer i gang i 2016 eller 2017, og så vidt jeg ved, er der masser af interesserede investorer til projektet. Og man sender ikke sådan en ansøgning, hvis det ikke er realiserbart, siger kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard.

Kommunen har været i kontakt med flere fonde og pensionskasser. Hverken Danica Pension eller PKA har umiddelbart interesse i at investere i de ti kystprojekter, oplyser de. Ingen andre har ønsket at give en vurdering af, hvorvidt de kan forestille sig at ville investere i projekterne.

De 10 vandkantsprojekter

[ess_grid alias="Vandkantsprojekter"]

Planlov

Dispensationer til vandkanten

  • 10 projekter har allerede fået dispensation fra planlovens generelle bestemmelser i kystnærhedszonen og fra naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændringer inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje.
  • Projekterne skal have et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister, etableringen af de konkrete projekter skal ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter, og projekterne skal indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.
  • Der er planer om at give yderligere 15 dispensationer til andre projekter.

Kultur

Land & by

Teknik & miljø

Undersøgelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet