Kommunale hjemmesider uforberedte på krise

Med lukningen af kriseinfo.dk står kommunerne over for en stor udfordring, for mange kommunale hjemmesider er ikke parate til en katastrofe, viser Kommunens undersøgelse.

katastrofe

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Kog vandet – ellers risikerer du at blive syg. Meldingen om et uacceptabelt højt niveau af bakterier i vandet i hovedstadsområdet i august sidste år fik københavnerne til at storme ind på kommunens hjemmeside. Så mange ville læse om, hvem der blev ramt, og hvad de skulle gøre, at hjemmesiden bukkede under i flere timer. Derfor blev borgerne opfordret til i stedet at søge informationer på Beredskabsstyrelsens hjemmeside kriseinfo.dk.

Vandforureningen er den eneste situation i løbet af de sidste tre et halvt år, hvor kriseinfo.dk for alvor fik en vigtig funktion. Men ulykken er samtidig eksemplet på, at kriseinfo.dk faktisk var en mulig støtte og backup for kommunerne i tilfælde af alvorlig krise.

Kommunen har talt med lidt over 20 kommuner om deres hjemmesider og lukningen af kriseinfo.dk. Over halvdelen oplyser, at deres hjemmeside ikke vil kunne klare en spidsbelastning, eller at de simpelthen ikke er klar over det, fordi de aldrig har testet, hvor mange brugere deres hjemmeside kan klare på samme tid. En del af dem finder det problematisk, at kriseinfo.dk er blevet lukket. Heriblandt København.

”Det er et stort problem for os, at kriseinfo er lukket. Og det er noget, som vi arbejder med nu. Vores hjemmeside kan klare en del samtidige brugere, men det er klart, at hvis der sker en større krise, så kan den altså ikke,” fortæller kommunikationschef Carsten Johnsen fra Københavns Borgerservice.

Kriseinfo.dk blev lukket, fordi Beredskabsstyrelsen skulle finde en besparelse på 20 millioner kroner. Heraf kommer de 3,4 millioner kroner ved at nedlægge krisesiden.

Hjemmesider bør testes

Også i Odense ærgrer man sig over lukningen af kriseinfo.dk.

”De primære udfordringer er, at vores nuværende set-up omkring hjemmesiden ikke er kravsspecificeret til at håndtere en akut krisesituation i hele Odense med hensyn til en besøgsmæssig spidsbelastning,” forklarer webchef Birgit Pedersen.

Hun fortæller dog, at Odense efter deres mening har en acceptabel løsning p.t., men som konsekvens af, at kriseinfo.dk er lukket, er kommunen gået i gang med en mere detaljeret risikovurdering.

Mange kommuner melder ligesom Odense og København om, at de arbejder på sagen. It-firmaet Queue-it, der laver løsninger, der kan håndtere store spidsbelastninger, fortæller da også, at de siden lukningen af kriseinfo.dk i januar helt klart har fået flere henvendelser. 

Men for flere kommuner er det tilsyneladende helt nyt at teste, hvad deres hjemmeside vil kunne håndtere. Det undrer formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Niels Mørup.

”Det er da et problem, hvis man ikke ved, hvor mange hits hjemmesiden kan klare i timen. I kommunerne har vi en forpligtelse til, at vi kan informere vores borgere, og kommer der denne her ekstraordinære hændelse, skal hjemmesiden kunne håndtere det,” siger Niels Mørup, der også er beredskabschef i Fredensborg og Helsingør.

Da kriseinfo.dk trådte i kraft i juni 2008 kunne siden ifølge teknikerne dengang teoretisk klare mindst 500.000 hits i timen. Men den robusthed kan kommunerne altså ikke læne sig op af længere.

Flere døde links

Ideen med kriseinfo.dk opstod tilbage i 2006 som led i regeringens indsats mod terror. En tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse efterlyste en løbende opsamling af relevant information på centralt niveau for at ”mindske sandsynligheden af panik og unødig ængstelse, som ellers kan forværre konsekvenserne af en krise”. Behovet for effektiv, præcis og troværdig information blev fremhævet. Arbejdsgruppen henviste i sin rapport til terrorangrebet i London i 2005, og hvordan Storbritannien havde succes med centralt at koordinere kommunikationen. Med lukningen af kriseinfo.dk er et vigtigt redskab til koordinering mellem myndigheder i Danmark imidlertid væk.

Krisesidens stille liv i de sidste tre et halvt år understreges dog meget godt af Kommunens rundspørge i kommunerne blandt beredskabschefer og ansvarlige for kommunikation og web. Flere af dem havde slet ikke hørt om lukningen af kriseinfo.dk. 

Dernæst har Kommunen ved at kigge på omkring 40 kommuners hjemmesider i løbet af marts måned fundet 12 kommuner, der stadig henviste til kriseinfo.dk på daværende tidspunkt.

Det overrasker ikke professor Finn Frandsen fra Aarhus Universitet, der i mange år har forsket i kriser og krisekommunikation. Ifølge ham er manglende ajourføring af kommunikationskanaler som links og telefonnumre et tilbagevendende problem. Særligt i forbindelse med beredskabskriser. Det undskylder dog ikke kommunerne.

”Det er helt klart et problem, fordi der vil være nogle borgere, der bliver skuffet. De følger måske anvisningen og søger information på kriseinfo.dk, men så kan de se, at den ikke eksisterer, og der står, at den er lukket ned,” siger Finn Frandsen.

Seest er forbilledet

Aftalen om at lukke kriseinfo.dk blev indgået i midten af november og trådte altså i kraft fra første januar i år. Flere kommuner finder ikke den frist rimelig, og i KL er man heller ikke imponeret.

”Det er kort tid. Sådan er det jo tit, når de laver de her forlig, så får kommunerne ikke tid nok til at implementere det. Det er set før på andre områder,” siger konsulent Anders Christiansen, der er ansvarlig for beredskabsområdet i KL.

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) pointerer dog, at kriseinfo.dk hele tiden har været tænkt som et supplement til kommunernes egne hjemmesider i overensstemmelse med sektoransvarsprincippet. Derfor bør kommunerne, uanset om kriseinfo.dk er der eller ej, have kriseberedskabet klar. Også når det gælder hjemmesiders kapacitet.

Beredskabschef Niels Mørup tror da heller ikke, at kommunerne er så ilde stedt uden kriseinfo.dk. Han peger på Fyrværkeriulykken i Seest i 2004 som eksempel på, hvordan en kommune som Kolding selv klarede sin krisekommunikation. 

Niels Mørup pointerer, at fyrværkeriulykken formentligt er den største beredskabskrise siden et søminedepot sprang i luften ved Holmen tilbage i 1951. Flere kommuner fremhæver netop Koldings krisekommunikation ved Seest-ulykken som et kommunalt forbillede.

Tilbage står imidlertid, at mange kommuner ikke synes at vide, hvad deres hjemmesider kan håndtere. Finn Frandsen, der netop er i gang med en større undersøgelse af kommunale beredskabs- og kriseplaner, gætter da også på, at der er flere kommuner, der ikke har testet deres hjemmesides kapacitet end det modsatte.

Fælles løsning

I Kommunens rundspørge foreslår København og Odense, at kommunerne udarbejder en fælles it-løsning på tværs af kommunerne.

”Det er klart, at der bliver en meromkostning for den enkelte kommune i forhold til, at de lokale hjemmesider nu skal kunne håndtere flere besøg end tidligere. og derfor kan vi i Odense godt forestille os, at flere kommuner går sammen om at lave en fælles løsning med en fælles omkostningsmodel,” siger Birgit Pedersen.

København har rejst problemstillingen med de kommunale hjemmesider over for KL. Foreningen er enig i, at nedlæggelsen af kriseinfo.dk rejser den problemstilling, at der er helt særlige behov, når myndighederne skal kommunikere med befolkningen i en krisesituation. Kommunale hjemmesider er typisk ikke gearet til at kunne modtage mange tusinde henvendelser på meget kort tid.

Derfor vil KL i dialog med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet om at finde en løsning med henblik på at indgå aftaler om, hvem der gør hvad i forbindelse med kommunikation i krisesituationer med befolkningen, og hvordan man helt konkret sondrer mellem lokale, regionale og landsdækkende kriser.

It

Kommunikation

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet