Kommuner kan redde bier ved at spare

I Europa og den vestlige verden dør insekter med alarmerende fart.

Et studie har vist, at mere end tre fjerdedele af flyvende insekter målt i biomasse er forsvundet fra Tysklands natur i løbet af de seneste 27 år.

Forskere peger på, at monokulturelt landbrug, det vil sige landbrug, hvor der kun dyrkes én slags fødevare, sammen med et stort forbrug af sprøjtegifte har ansvaret for denne udvikling.

Monokulturelt landbrug går især ud over bierne, som ikke kan dække deres behov med nektar fra én blomstersort og derfor udryddes i landbrugsområder.

Bier står for 35 procent af al bestøvning af planter i verden, så uden dem kan hverken vild vegetation eller landbrug bestå.

Det monokulturelle landbrug er altså ironisk nok den største trussel imod sig selv.

Naturen ned på jorden
Vil vi undgå økologisk ragnarok, bliver vi nødt til at satse på bæredygtige alternativer til det nuværende ensformige landbrug. Politisk handling for at begrænse det store forbrug af sprøjtegift og implementering af økologiske praksisser som sædskifte, bufferzoner og plantedække samt investering i permakulturelle og biodynamiske jordbrug er nødvendig, hvis planeten ikke skal løbe tør for dyrkbar jord i løbet af de næste 60 år.

Vi må dog ikke tro, at den politiske ændring kun kan komme fra Bruxelles eller Christiansborg.

I Danmarks kommuner, og især i København, hvor vi i Ungdom NOAH har hovedkontor, gøres der meget for at give befolkningen adgang til offentlige naturarealer.

Desværre koster etableringen og vedligeholdelsen af disse arealer en masse penge, for i stedet for at styrke biodiversiteten til gavn for økosystemet gøres der meget for at holde naturarealerne pæne.

Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har for eksempel brugt 4,8 mio. på et nyt blomstergartneri i Valbyparken.

Disse penge kunne efter min mening have været investeret bedre eller sparet.

Gevinster ved grøn vildskab
I stedet for at hælde penge i at slås med naturen for at få den til at se fin ud, bør vi lade den gro på sine egne præmisser for at øge biodiversiteten, der mangler i områder med konventionelt landbrug.

Amager Fælled, hvor vegetationen har vokset frit i over 5.000 år, viser, at uberørte naturområder er hjemsted for truede og fredede plante- og dyrearter, som ikke har mulighed for at leve andre steder. På nuværende tidspunkt er fælleden levested for en lang række planter og dyr, som vi ikke finder på en gåtur i Københavns andre grønne oaser.

Flere studier har vist, at adgang til- og færden i naturen har talrige positive effekter, herunder øget koncentrationsevne, større kreativitet og færre stresshormoner i blodet. Der er med andre ord flere gevinster i bevarelse af dansk vildmark.

Sidste nyt fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at børn kun bruger halvt så megen tid i naturen som deres bedsteforældre. Mon man kunne lokke det tal op med muligheden for at finde en sjælden planteart? En slags virkelig Pokemon GO (hvis det stadig fænger hos de yngste).

Yderligere fremmedgørelse for naturen hjælper i hvert fald ikke.

Selvfølgelig er frit groende parker og fællesarealer ikke den endelige løsning på vores klimaproblemer.

Men et større fokus på samarbejde fremfor bekæmpelse af de naturlige processer og en forståelse af vores egen rolle i det økologiske system er fundamentale, hvis vi vil efterlade en frugtbar verden til dem, der kommer efter os.