Kommunal styreform kan blive frit valg

Partierne er klar til at følge op på den forsinkede reform af fem kommuners særlige styre. Lad dem bestemme selv, siger et flertal til en skeptisk minister. Haarder afventer plan for de lokale mindretal og lover lov forslag efter sommer.

demokrati

Af Morten Okkels | [email protected]

 

Regeringens forsinkede ambition om at afskaffe fem kommuners mulighed for særlige styreformer kan måske skifte kurs, når og hvis Folketinget vender tilbage til spørgsmålet efter et valg. Forsinkelsen har nemlig ført til overvejelser blandt MF’er:

”Haarder har jo valgt at udskyde sit forslag. Når han nu har gjort det, må vi gå ind og se nærmere på, hvad der er af muligheder. Og der er vi positivt indstillet over for at give kommunerne den frihed – ud fra et decentralt princip og ud fra vores tradition i styrelsesloven med visse frihedsgrader,” siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn, som ikke kun bakkes op af SF, men også fra borgerlig side.

”Vi burde give de kommuner nogle valgmuligheder. Jeg vil ikke opfylde et ønske i København for samtidig at trække det ønske ned over Aalborg,” siger Dansk Folkepartis kommunalordfører, Hans Kristian Skibby.

Kompensation

Men det bliver farligt med valgfrihed, der reelt bare er valgfrihed for flertallet, advarer Bertel Haarder.

”Hvis man lader kommunerne vælge selv, så bliver der fri bane for flertallet til at majorisere og udslette mindretallet. Det er det, der er problemet. Derfor skal vi have udformet nogle mindretalsregler først, før regeringen kan gå med til at gennemføre forslaget. Hvad enten der bliver tale om, at man selv skal bestemme, eller om man helt afskaffer magistratsordningen,” siger Bertel Haarder.

Burde det ikke være omfattet af det kommunale selvstyre, at man selv vælger styreform?

”Jo, det er selvfølgelig argumentet for. Men vi vil gerne udforme nogle mindretalsrettigheder først, før vi siger ja til det ene eller andet,” svarer Bertel Haarder.

Den lever endnu

Lovforslaget til at nedlægge mulighederne for magistrat- eller mellemformsstyre i de fem store kommuner blev i sin tid varslet til februar 2011, men er ikke kommet endnu. Udover problemet med de kommunale mindretal har der også været kritik internt i Venstre, og blandt andet KL-formand Jan Trøjborg (S) har sat spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er politisk vilje til at gennemføre idéen. Men projektet lever endnu, forsikrer Bertel Haarder:

”Vi har udsat det til efter sommeren. Vi har ikke opgivet det.”

 

Magistratens fald

Fem kommuner – København, Aarhus, Aalborg, Odense 

og Frederiksberg – har i styrelsesloven mulighed for særlige ­styreformer.

Aarhus har ’rent’ magistratsstyre med borgmester og ­rådmænd, der deler opgaver, som andre steder er en sag for  økonomiudvalget. Magistraten er på sin vis byens regering, mens byrådet er byens folketing. 

Andre kommuner har mellemformstyre. Fuldtidsansat borgmester og rådmænd, der også er udvalgsformænd, deler øverste ledelse af administrationen.

I 2010 blev det regeringens politik at afskaffe styreformerne. Hensigten er blandt andet at sikre gennemsigtighed i, hvem der har ansvar for beslutningerne.

Problemet bliver så, hvordan man kompenserer et mindretal i store kommuner, sådan at de stadig har ressourcer til at agere kritisk opposition.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet