Kommunal medicinering koster narkomaner livet

Narkomaners liv bringes i fare, fordi kommuner undlader at følge retningslinjer for medicinering af stofmisbrugere. Sundhedsstyrelsen skærper nu tonen.

behandling

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Overdoser af metadon kan føre til døden. Derfor anbefalede Sundhedsstyrelsen kommunerne tilbage i 2008 at bruge det mindre giftige og farlige stof buprenorphin, når de behandler stofmisbrugere.

Men selv om Sundhedsstyrelsen allerede i 2009 forventede, at 50 procent af stofmisbrugerne ville få den alternative medicin, så er de fleste kommuner selv i dag langt fra målet. Det har i februar måned fået Sundhedsstyrelsen til at sende et brev til 80 kommuner, hvor målets alvor indskærpes over for kommunerne.

- Vi vil gerne nedbringe antallet af dødsfald, og da vi startede det her, fandt vi det vigtigt, at i hvert fald alle nye misbrugere skulle have buprenorphin som førstevalgspræparat, men vores tal viser, at kommunerne ikke har taget det her alvorligt, siger tilsynschef Anne Mette Dons.

Tværtimod viser Sundhedsstyrelsens dataudtræk, at andelen af stofmisbrugere i behandling med buprenorhin praktisk talt var den samme i 2011 som i 2008.

Mange dødsfald

Antallet af narkorelaterede dødsfald lå i 2011 på 285 efter Rigspolitiets register og er det højeste antal registreret nogensinde. I lidt over halvdelen af disse dødsfald er metadon den formodede væsentligste dødsårsag. Derimod bliver buprenorphin ikke nævnt heller ikke under kategorien ’andet’.

Sundhedsstyrelsen har indskærpet vejledningen over for kommunerne, efter at sundhedsminister Astrid Krag (SF) har fået et spørgsmål til udviklingen fra næstformand i sundheds- og forebyggelsesudvalget, Hans Andersen (V). Svaret har ikke beroliget ham.

- Kommunerne må lade være med bevidstløst at parkere stofmisbrugere på metadon. Det er for ringe, og ministeren må forholde sig til, hvordan hun vil sikre, at kommunerne lever op til vejledningen, siger Hans Andersen, der vil følge op med et nyt spørgsmål til ministeren.

Kræver god forklaring

Kommunerne overtog i 2007 ansvaret for den sociale og sundhedsfaglige behandling af stofmisbrug. Sundhedsstyrelsen gør det nu klart, at man den kommende tid vil følge udviklingen nøje, og kommuner, der ikke nærmer sig målet på de 50 procent, kan blive bedt om en forklaring.

- I den enkelte kommune kan der godt være en god forklaring på, at det ikke kan lade sig gøre, men så skal det også være en god forklaring. Det kan ikke nytte noget, at man ikke interesserer sig for, hvorfor det er sådan i lige præcis ens egen kommune, siger hun.

Det alternative stof buprenorphin er betydeligt dyrere end metadon, men Anne Mette Dons afviser, at det bør spille ind på kommunernes ageren.

De fik nemlig en økonomisk kompensation, da vejledningen blev indført.

I Odense er under 20 procent af stofmisbrugerne på buprenorhin. Brevet fra Sundhedsstyrelsen bliver nu fulgt op.

- Vi kan selvfølgelig godt se, at vi ikke lever op til det, som Sundhedsstyrelsen har lagt op til. Det kan der være mange forskellige gode grunde til, og det er vi gået i gang med at undersøge, siger områdechef på behandlingsområdet, Anette Søgaard Nielsen.

Kritik er forfejlet

Rådet for Socialt Udsatte mener, det er for tidligt at hænge kommunerne ud.

- De her tal kan meget vel være udtryk for, at lægen rent faktisk laver en faglig vurdering sammen med patienten, og hvis patienten ikke kan profitere af buprenorphin, så bliver det bare endnu farligere at give dem det, siger næstformand Nina Brünés.

For eksempel kan det sende stofmisbrugere ud på gaden for selv at skaffe penge til metadon og dermed sende dem ud i den kriminelle underverden, påpeger Nina Brünés. Hun sætter et stort spørgsmålstegn ved, at Sundhedsstyrelsen overhovedet har fastsat en grænse, der skal få 50 procent af stofmisbrugerne over på buprenorphin.

- Det er rigtigt, at buprenorphin sikkerhedsmæssigt ikke er så farligt som metadon, fordi det er langt sværere at få en overdosis, men der er bare patienter, der ikke ønsker det stof, og så kan vi da ikke tvinge det ned i halsen på dem, siger Nina Brünés.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet