Kombit foran afgørende manddomsprøve

Kommunerne skal tilslutte sig de fælleskommunale udbud på monopoliserede it-løsninger. Opbakningen er vigtig for at undgå statslig styring, mener Kombit.

tilslutning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Mens lande som Sverige, Norge og Holland delvist har staten til at styre kommunernes samfundskritiske it-systemer, så bygger ’den danske model’ derimod på et kommunalt it-fællesskab gennem Kombit. Og det er en model, som er værd at værne om, mener formand for Kombits bestyrelse Erik Fabrin (V).

”Det er ude i kommunerne, at man ved, hvad problemerne og behovene er, og derfor er vi i stand til at lave den bedste kravsspecifikation. Der er en logik i det her hele vejen rundt, som staten aldrig nogensinde ville kunne gøre på en tilsvarende kvalificeret måde,” siger han.

Inden udgangen af 2012 skal kommunerne have givet deres skriftlige tilsagn om at deltage i det fælleskommunale udbud på områder, hvor KMD i dag har et de facto monopol. Og tilslutningen er helt afgørende, understreger Erik Fabrin.

”Alternativet til fællesskabet er jo, at kommunerne risikerer en statslig styring og dermed bliver sat uden for indflydelse,” siger han.

Nationale standarder

Det kunne blandt andet ske med inspiration fra Holland, der har en mere statslig forankret indsats via organisationen KING. Her opbygger man en række standarder ud fra nogle nationale visioner for den digitale forvaltning.

”Vores støtte til at gennemføre de her ting er nok i højere grad baseret på alle kommuner og når ud til alle kommuner. Til gengæld kan Kombit måske i højere grad sige, at den kerneydelse de leverer, også er det, som kommunerne efterspørger. Nogle hollandske kommuner mener for eksempel, at de har en anden tilgang til det, end vi kan tilbyde dem,” siger Sander Mooij, relations manager i KING.

Bortset herfra mener Sander Mooij, at tilgangen og udfordringerne i de to landes organisationer er ganske ensartede.

Går i flok

Leder af Center for IT-Ledelse ved Aalborg Universitet, Pernille Kræmmergaard, ser positivt på fælles løsninger, og hun hæfter sig ved et væsentligt holdningsskred ude i kommunerne de senere år.

”Jeg oplever, at mens kommunerne tidligere mere sagde, at vi gerne vil noget selv, fordi vi er så specielle, så er det i dag skiftet til en erkendelse af, at den opgave kan vi slet ikke løfte selv,” siger professor Pernille Kræmmer-
gaard.

Heller ikke organisationen IT-Branchen finder selve organisationsformen så afgørende.

”Om det er Kombit, SKI eller en tredjepart, der gennemfører udbuddet, behøver ikke gøre en forskel. Det vigtige er, hvilke principper og markedshensyn der forfølges,” siger chefkonsulent Bjørn Borre.

Målet bliver nået

Han er derimod bekymret for, om Kombits fremgangsmåde kan skabe nye monopoler og begrænse leverandørers mulighed for selv at kunne eje, udvikle og forbedre it-løsninger.

Først skal Kombit dog sikre sig tilslutning til sine fælleskommunale udbud inden for de næste tre uger. Erik Fabrin er fuldt overbevist om, at det nok skal lykkes.

”Alle i kommunerne ved godt, at monopoler er dyre. Og skal vi på en ansvarlig måde varetage det her område på borgernes vegne, så forudsætter det, at der er konkurrence. Og alle kommuner kan jo se, at det kommer til at gå hurtigst, bedst og mest effektivt, hvis vi står sammen om at gøre det,” siger han.

Det har ikke været muligt for Kommunen inden redaktionens afslutning at få oplyst, hvor mange kommuner, der mangler at give deres tilsagn.        :

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet