Emnet er følsomt, advarsler fra fagforeninger dukker jævnligt op, og det samme gør triste historier om bristede forventninger, uindfriede løfter og konkurser.

Ikke desto mindre har det offentlig-private samarbejde mellem kommuner og erhvervsliv det godt. Rigtig godt endda, og der er både vilje, penge og ræsonnement i at udbygge samarbejdet på en række kommunale servicefunktioner.

Det viser en nylig rundspørge, Dansk Industri (DI) har lavet blandt landets 98 kommunaldirektører, som for knap 70 procents vedkommende mener, samarbejdet med fordel kan udbygges.

I undersøgelsen lavet i slutningen af 2019 svarer 67 pct. af kommunaldirektørerne bekræftende på, at ‘øget samarbejde med private aktørere kan optimere og kvalitetsudvikle min kommunes opgavevaretagelse’. Undersøgelsen bekræfter tidligere rundspørger inden for de seneste år.

DI spurgte forrige år landets kommunalpolitikere om holdningen til samarbejdet med private, og her svarede knap 80 pct., at øget samarbejde ville kunne optimere driften.

Udviklingen står stille
Dansk Erhverv gennemførte en omtrent tilsvarende undersøgelse blandt landets kommunaldirektører i 2018, hvor næsten alle, 98 pct., mente, der fortsat var effektiviseringsmuligheder i offentlig-privat samarbejde, mens 78 pct. mente, at øget samarbejde kunne forbedre kvaliteten af den kommunale opgavevaretagelse.

Men velviljen til trods står udviklingen af samarbejdet omtrent stille og har kun ændret sig marginalt over de seneste ti år. Og de fleste af kommunaldirektørerne tror ikke på, at samarbejdet kommer til at vokse i den nærmeste fremtid, fremgik det af Dansk Erhvervs rundspørge - 65 pct. troede ikke, samarbejdet ville vokse inden 2022.

Millardpotentiale i besparelser
Guleroden er ellers til at få øje på for kommunerne, hvis DI’s beregninger for potentialet står nogenlunde til troende:

I 2018 vurderede brancheorganisationen, at der i kommunerne lå udbudsegnede opgaver for 238 mia. kr. med et besparelsespotentiale på mellem 10 og 15 pct. 

Det sidste baserer DI på fem forskellige studier, som alle vurderer, at opgaver i udbud rummer besparelsespotentiale på op til 30 pct.

Indbyggede serviceforringelser
I DI er man forsigtig med at tolke negativt på den faktuelle udvikling. Man skal hellere fokusere på den udbredte velvilje blandt både politikere og forvaltningschefer og på det aftryk af privat samarbejde, som DI har uddraget af efterårets kommunale 2020-budgetter med fokus på friplejehjem, automatisering og bæredygtige indkøb. Det mener branchedirektør for DI Service Jakob Scharff:

- Det skaber grobund for udvikling i samarbejdet, og der kommer hele tiden nye eksempler på gevinster, som kan hentes hjem. Så overordnet ser vi positivt på udviklingen.  Der kan stadig være ideologiske forbehold, og så skal man ikke underkende betydningen af, at man oftest hører om de udbudsaftaler, som er endt dårligt, frem for de gode eksempler, siger branchedirektøren.

Han henviser til konkurser og bristede forventninger på serviceområder i plejesektoren som områder, der har givet offentlig-privat samarbejde skrammer.

- Men det hører med, at udbudsmaterialet ikke altid har været udformet optimalt. Og at nogle udbud har haft en indbygget serviceforringelse, og så har det selvsagt været svært at leve op til forventninger om uændret service fra brugere og offentlighed, siger han.

Sidegevinster i specificerede udbud
DI har vedvarende forsøgt at fremme positive eksempler på offentlig-privat samarbejde rundt om i landet, hvor kommunerne - på tværs af omfang, geografi og skatteindtægter - har grebet opgaven vidt forskelligt an.

De bedste eksempler er hentet i kommuner, hvor udlicitering ikke blot har rummet besparelser og serviceforbedring, men også har givet sidegevinster i form af øget beskæftigelse for borgere på yderkanten af arbejdsmarkedet, fordi udbuddet er knyttet til krav om beskæftigelse af udsatte grupper.

- Her er der virkelig gevinster at hente, fordi man får mennesker i arbejde, som ellers trækker på de kommunale udgifter, og det har nogle kommuner forstået at udnytte. Vi har en opgave med at overbevise om, at vi faktisk kan udføre opgaverne både bedre og billigere, siger Jakob Scharff.

Han er ikke i tvivl om, at arbejdet udvikler sig positivt i takt med, at både kommuner og erhvervsliv høster erfaringer, og han ser fortsat åbenbare potentialer, som ligger lige for at udnytte.

Hvorfor skal maskiner samle støv?
- Mens interessen har været samlet omkring service og plejesektoren, hvor der er meget at hente, ligger der også et stort potentiale i den grønne omstilling og på de tekniske områder, mener Jakob Scharff og peger på vedligeholdelse af bygninger, rengøring, energioptimering og park og veje.

- Det siger næsten sig selv, at det giver mening at overlade opgaven med vejvedligeholdelse, som kræver dyrt maskineri, til aktører, som kan varetage opgaven for mange, fremfor at bruge penge på en materielgård, hvor maskiner samler støv en stor del af tiden, bemærker han.

Komdir-formand: Vi er, hvor vi skal være
Kommunaldirektørernes formand Niels Aagesen, som også er kommunaldirektør i Vejle, ser gerne udviklingen af samarbejdet med private udviklet, men han er hverken bekymret for tempoet eller den aktuelle status.

- Jeg tror, vi ligger nogenlunde, hvor vi skal. Vi sender meget i udbud, men vi trækker også en del opgaver hjem igen, og det sidste er sundt nok, for vi skal også holde styr på, om prissætningen er den rigtige, siger han.

Ligesom DI tror Komdir-formanden på øget samarbejde inden for teknologi-krævende opgaver, som vil vokse i omfang, og udgifter inden for både velfærdsopgaver, klimatilpasning og krav til bæredygtighed. Og her sker der noget i kommunerne, understreger han med henvisning til et projekt i sin egen kommune, Resilience Business Cup. 

Her indbød Vejle i samarbejde med private aktører iværksættere til at dyste om bud på håndtering af stigende vandmængder - en konkret udfordring i Vejle.

Niels Aagesen har imidlertid sin egen teori om, hvorfor den generelle udvikling af offentlig-privat samarbejde lige nu foregår i adstadigt tempo.

- Min påstand skal være, at de uudnyttede opgaver i det kommunale opgaver er koncentreret om de bløde områder i plejesektoren, og her er det naturligvis vigtigt, at man får afstemt forventningerne, siger han med henvisning til både udbudsmateriale og realistiske forventninger til økonomien hos private aktører.