Regeringen har meldt ud, at en vigtig brik i fremtidens sundhedsvæsen er etableringen af sundhedshuse i mange kommuner. Her er det tanken, at praktiserende læger, speciallæger og kommunal genoptræning, forebyggelse og andre ydelser skal samles under samme tag. Sundhedshusene skal give borgerne et nært sundhedstilbud, hvor de kan få de mindre komplicerede sundhedstilbud. ”Hvis det ikke er svært, skal det være nært,” som ministeren siger. En glimrende intention. Men det må også være en helt central målsætning, at der med etableringen af de nye sundhedshuse skabes løsninger, der er billigere og bedre end dem, sundhedsvæsenet leverer i dag. 

Det er almindelig kendt, at når vi kigger 5, 10 og 15 år ud i fremtiden, betyder den generelle demografiske udvikling en markant stigning i antallet af ældre, og dermed også i antallet af kronikere. Samtidig udvikler de specialiserede behandlinger på sygehusene sig på en måde, hvor stadig flere ressourcer bliver brugt på færre patienter. Godt nok bliver behandlingerne mere effektive, og flere mennesker bliver raske, men behandlingerne bliver også stadig dyrere. Tilsammen tegner dette et billede af et kolossalt kapacitetsmæssigt og økonomisk pres på sundhedsvæsenet – både det kommunale og det regionale – og lige nu er der ikke nogle gode bud på, hvordan det skal håndteres. 

Samtidig er det jo sådan, at det faktisk ikke er særlig sundt for eksempelvis de ældre at blive indlagt. Cirka en fjerdedel af indlæggelserne på sygehusenes medicinske afdelinger er uhensigtsmæssige, som man siger. Det betyder, at der ikke er nogen klinisk begrundelse for indlæggelse, og at den ikke har nogen positiv effekt. Tværtimod viser undersøgelser, at de ældre bliver svækkede og mindre selvhjulpne af at komme på sygehus. Også på sindslidende området gør det at blive indlagt igen og igen mere skade end gavn.

Ny rolle for sundhedshusene

For både de ældre og de sindslidende ville det være bedre og givetvis også billigere, hvis de kunne holdes ude af sygehusene og få behandling eller støtte i det miljø, de bor i og kender. Her kommer sundhedshusene ind. Sundhedshusene skal ikke bare være et nært supplement til det specialiserede sygehusvæsen. De skal være omdrejningspunkt for en helt ny opgavefordeling og sammenhæng i den samlede indsats mellem region og kommune. Det er her, der skal skabes sammenhæng i forløbene imellem den lægelige behandling, den sygeplejefaglige og sociale indsats, genoptrænings- eller rehabiliteringsindsatsen og den nødvendige pleje og støtte i det efterfølgende forløb. Men hvis det skal lykkes, er det ikke nok, at der opføres et flot hus, eller at et lukningstruet sygehus bygges om og gøres lysere og mere indbydende. Der skal også ske en reel satsning fra både kommunens og regionens side. I øjeblikket vånder regionerne sig. Det er driftsøkonomisk vigtigt for dem, at de kan samle specialer på færre matrikler, og der er også gode faglige argumenter for, at større enheder skaber mere faglig bæredygtighed og bedre muligheder for rekruttering af speciallæger. Derfor har ideerne om at skabe synergi ved at placere ambulante sygehusfunktioner i de kommunale sundhedshuse ikke megen opbakning fra regionerne. Men også kommunerne holder igen og bevæger sig ikke helhjertet ind i projektet. Hvor er f.eks. de kommuner, der har placeret visitationen til genoptræning og hjemmepleje i sundhedshuset? Hvor er de kommuner, der tænker sundhedshuset ind i deres plejehjemsstruktur, så der kan skabes synergi imellem akut- eller aflastningspladser, de praktiserende læger og hjemmesygeplejen?

Der er behov for, at man både i regioner og kommuner, tager handsken op og kommer med realistiske bud på, hvordan den nære sundhedsindsats kan medvirke til at aflaste det specialiserede sundhedsvæsen, og skabe bedre forløb for borgerne. Vores nordiske naboer har allerede gjort sig en lang række værdifulde erfaringer. I Sverige har man arbejdet med modeller, hvor ansvaret for hele patientens forløb placeres i et driftsfællesskab, hvor både kommunen og det, der svarer til regionen sidder med. I Norge har arbejdet med at lette overgangen mellem sygehus og kommunal pleje givet imponerende resultater.

Vi kan lære af dem. Og vi kan, ikke mindst, bygge videre på den viden og det kæmpe engagement, der er blandt ledere og medarbejdere inde i systemet på både den kommunale og den regionale side. Det er bare om at komme i gang!