Billede
I den kommende weekend vil Køln flyde over med øl, flirt og vovede kostumer. Eller rettere: Det plejer Køln på denne tid af året, hvor der fejres karneval i den frivole by ved Rhinen. Efter de voldelige og seksuelle overgreb nytårsnat vil festen i år være præget af et stærkt politiopbud, mens alverdens medier vil berette om, hvorvidt kølnerne holder "en armslængdes afstand til fremmede", som det hed i overborgmester Henriette Rekers sikkerhedsanvisning - en udmelding, der generelt vurderedes som et hovedløst knæfald for gerningsmændenes angreb på kvinders ret til frihed og seksuel selvbestemmelse. Foto: Frank Augstein/AP/Polfoto

Køln: Fem svar på en uoverskuelig skandale

De hæmningsløse overgreb i Køln nytårsnat har skabt voldsom debat om indvandring, friheds­idealer og kultur­sammenstød i hele den vestlige verden. Men hvad ved vi om det uoverskuelige begivenhedsforløb og dets politiske konsekvenser her en måned senere?

internationalt

Af Mathias Irminger Sonne | [email protected]

Hvad ved vi om begivenhederne?

Nytårsdag berettede Kølns politi udadtil om en "overvejende rolig nat". Det var så langt fra sandheden, at det endte med at koste politimes-ter Wolfgang Albers jobbet - manden, der også havde ansvaret for at takke nej til forstærkning.

Kl. 02.56 berettede politiet om en kaotisk situation ved banegårdspladsen med "overhængende fare for massepanik". Mængden blev opløst succesfuldt - "uden kendskab til sårede trods målrettet affyring af fyrværkeri ind i mængden." Episoden havde medført tre alarmopkald til politiet.

1. januar meldtes internt om "11 overgreb på unge kvinder" begået af en gruppe på 40-50 formodede nordafrikanere. Ofrene var blevet begramset, bestjålet eller berøvet, og i et tilfælde havde en gerningsmand "presset en finger ind i kropsåbningen på et 19-årigt offer." "Vi forventer yderligere anmeldelser i løbet af dagen," lød det i den interne rapport, mens politiet foreløbig var tavst udadtil.

Som oplistet i den ministerielle beretning fra Indenrigsministeriet i delstaten Nord-rhein-Westfalen, som nu ligger tilgængelig online, er der løbende kommet flere anmeldelser til. Mange flere. I dag (27.01.16, red.) foreligger der hele 945 politianmeldelser alene fra nytårsnatten i Køln, hvoraf 434 omhandler seksuelt motiverede overgreb. De øv-rige er overvejende tyveri og/eller røveri uden brug af våben.

I visse medier ligger beretningerne på kanten af det faktuelle. Eksempelvis omtaler en artikel i britiske Daily Express hele 126 "gang rapes" (gruppevoldtægter, red.) i byerne Køln, Düsseldorf, Dortmund og Bielefeld. I rapporten fra Nordrhein-Westfalens indenrigsministerium, som avisen henviser til,  er der dog "ikke nødvendigvis tale om den gængse forestilling om voldtægt", som statsadvokat Benedikt Kortz formulerer det overfor Kommunen. Kategorien "sexuelle Nötigung / Vergewaltigung" kan derimod dække  hele spektret fra begramsning i intimområder til voldtægt med penetration. I forhold til sidstnævnte foreligger et langt mindre, men stadig uofficielt antal anmeldelser om tvungen penetration med fingre, mens der ifølge Benedikt Kortz ikke foreligger anmeldelser om tvunget samleje eller fuldbyrdede voldtægter i Køln.

Hvordan efterforskes begivenhederne?

De første dage hed det, at de seksuelle overgreb var et middel til tyveri af tasker og mobiltelefoner. I en rapport fra 11. januar blev det derimod slået fast, at "arten og antallet af fysiske overgreb antyder, at de strafbare handlinger primært var seksuelt orienterede." En konklusion, der allerede på daværende tidspunkt afspejlede sig i en Europa-omspændende og åbenlyst længe tiltrængt  debat om æreskodekser og patriarkalsk chauvinisme i arabiske og muslimske kulturer.

Ved både indenrigsministeriet og Kølns politi betvivler man officielt tesen om, at der var tale om organiseret kriminalitet. Statsadvokat Benedikt Kortz understreger modstræbende overfor Kommunen, at "opklaringsarbejdet stadig tager højde for, at det kan være tilfældet."

I efterforskningsafdelingen "Neujahr" har Kølns politi nu hele 140 mand på opklaringen af begivenhederne, hvor adskillige ofre samstemmende har beskrevet, hvordan de måtte løbe spidsrod mellem de hæmningsløse gerningsmænd, der morede sig over krænkelserne.

Opklaringsarbejdet byder på mere end 1.000 afhøringer, analyser af hundredvis af fotos og mobilvideoer samt gennemgang af en række overvågningskameraer. Ifølge magasinet Spiegel har den massive arbejdsstyrke ført til interne protester hos Kølns politi, fordi den "symbolske indsats skabt ud fra politiske overvejelser" er ude af proportion med "de ringe chancer for opklaring" på grund af de kaotiske omstændigheder nytårsnat.

Blev sagen mørkelagt på grund af gerningsmændenes oprindelse?

Trods de svære opklaringsforhold føres der nu sag mod cirka 30 mistænkte. Omtrent halvdelen er asylsøgere, mens 11 af de formodede gerningsmænd opholder sig illegalt i Tyskland - hovedparten er fra Marokko og Tunesien, mens en håndfuld af de mistænkte er fra Syrien, Irak og Balkan.

For at beskytte minoriteter hedder det i retningslinjerne fra indenrigsministeriet i Nordrhein-Westfalen, at gerningsmænds etniske herkomst kun skal nævnes i politiets pressemeddelelser, hvis det har generel interesse eller fremmer efterforskningen. Ved den centrale politimyndighed i Køln skal lederen ifølge avisen Kölner Stadt-Anzeiger i første omgang bevidst have valgt ikke at nævne de mistænktes herkomst, fordi det var "for politisk betændt."

2. januar berettede det tyske nyhedsbureau dpa om det usædvanlige antal anmeldelser med link til en politirapport fra samme dag, hvor "nordafrikansk udseende gerningsmænd" nævnes eksplicit. Da sagens omfang - blandt andet med sociale medier som motor - endelig slap igennem til de landsdækkende medier 4. januar, var flere store tyske medier tilbageholdende med at berette om de på det tidspunkt cirka 90 anmeldte overgreb. For TV-stationen ZDF's vedkommende endte det 5. januar med en uforbeholden undskyldning for denne "fejlprioritering".

Trods den følgende tids intensive behandling af Køln klæbrt mistanken om at dække over begivenhederne nytårsnat på grund af gerningsmændenes oprindelse stadig til den etablerede tyske presse. Det har været benzin på bålet for den indvandringskritiske højrefløj, der blandt andet er ved at tage form i regi af partiet Alternative für Deutschland (AfD). Her følte mange sig bekræftet i deres syn på de etablerede medier som en del af "løgnepressen", der af hensyn til politisk korrekthed fortier de egentlige problemer ved Tysklands aktuelle asylpolitik.

Får skandalen konsekvenser for Angela Merkel og hendes asylpolitik?

I både Tyskland og især i udlandet så mange mediekommentatorer Køln som den pressede Merkels mulige Waterloo. Så vidt er det ikke kommet. Trods løfter om en "markant begrænsning af asylpresset" afviser Merkel vedholdende at definere en øvre grænse for optaget, og hun er stadig fortaler for en europæisk fordelingsløsning, hvilket hidtil har hindret en tysk grænselukning. Merkels asylpolitik er for fuldt offentligt skue i ekstrem modvind, der blæser langt ind i egne rækker og endda i hendes egen regering. Stemningen efter Køln har entydigt lagt ekstra pres på den vaklende kansler. Men meningsmålinger fra ZDF's Politbarometer fra midten af januar viser et paradoksalt billede. Halvdelen af tyskerne giver direkte Merkels flygtningepolitik skylden for overgrebene nytårsnat, og et markant flertal tror ikke mere på, at Tyskland kan leve med Merkels asylpolitik. Men samtidig siger næsten to tredjedele af tyskerne, at Merkel samlet set gør et godt stykke arbejde.

På landsplan er CDU faldet til en vælgeropbakning på 37 procent (mod 41 procent i 2013), mens AfD med 11 procent pt. ligger til at blive landets tredjestørste parti. Det skyldes i mindre grad en afvandring fra CDU til AfD end en politisering af tidligere sofavælgere - en bevægelse, som ifølge avisen Tagesspiegel hænger direkte sammen med begivenhederne i Køln nytårsnat.

Har Køln medført direkte politiske tiltag?

Som svar på udskejelserne i Køln krævede Merkel selv "et hårdt svar fra retsstaten". Det har indtil videre udmøntet sig i forestående skærpelser af mulighederne for udvisning. For så vidt de medfører straf i form af frihedsberøvelse, skal strafbare handlinger mod andres fysiske integritet, seksuelle selvbestemmelse, ejendom eller mod politifolk for fremtiden gælde som en "tungtvejende årsag til udvisning". Også for asylsøgere skærpes reglerne for, hvilke strafferetlige forhold der kan føre til afvisning.

Ved siden af forslag om øget videoovervågning og en mærkbar forøgelse af politistyrken står Tyskland også foran en stramning af straffelovens regler om seksualforbrydelser. Ifølge et allerede foreliggende lovforslag skal seksuelle overgreb således efterforskes som voldtægt, selvom gerningsmanden ikke nødvendigvis bruger vold, men blot sætter offeret under massivt pres eller udnytter et "overraskelsesmoment". Desuden bortfalder den hidtidige betingelse om modstand mod gerningsmanden, før der kan være tale om voldtægt. :

Tilmeld dig nyhedsbrevet