Billede
Kate Raworth præsenterede idéerne bag Doughnut Economics for første gang i 2012, og siden har hun blandt andet præsenteret modellens potentiale i København til C40-topmødet sidste år.
Grafik: Jonas Rue

København omfavner doughnutten

Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune skal udarbejde en model for, hvordan økonomien kan formes efter en økonomisk bæredygtig doughnut. Forfatteren bag Doughnut Economics hyldes som en moderne John Keynes.

bæredygtig økonomi

Af Emil Staulund Larsen | [email protected]

Du tegner en cirkel. Og så tegner du en større cirkel rundt om den. Så simpelt kan den grundlæggende tanke bag Doughnut Economics tegnes. Det er lidt ligesom kunst. Mange vil måske kunne sige, “at det er noget, min otteårige kunne have lavet”. Men som kunst, er der noget mere til den tilsyneladende simple tegning. 

De to cirkler er essensen i doughnut-økonomien, som er udtænkt af økonomen Kate Raworth fra Oxford og Cambridge University. Kate Raworth er blevet kaldt det 21. århundredets John Maynard Keynes, mens hendes bog ‘Doughnut Economics: Seven Ways to Think Like a 21st-Century Economist’ blev i 2017 en overraskende Sunday Times-bestseller. 

Efter coronakrisen sendte mange af verdens politikere og ledere i tænkeboks, har doughnut økonomien fået en ny fanskare. Amsterdam har allerede implementeret Doughnut-modellen, og denne sommer pålagde et flertal i Københavns Borgerrepræsentation Økonomiforvaltningen at udarbejde en model for, hvordan kommunen kan bruge Doughnut-modellen som “et overordnet styringsredskab til kommunens økonomi og udvikling”.  

Til efteråret skal Københavns Kommune vedtage det tredje og sidste klima-roadmap for, hvordan man skal nå sit 2025-mål, hvor København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad, og Doughnut-modellen skal tydeliggøre, hvad der skal med i planen for at nå dertil - og hvordan man videre kan arbejde mod en bæredygtig økonomi og by i balance. 

Socialt fundament og planetære grænser

Man siger, at et billede siger mere end 1.000 ord. Det samme kan man sige om en graf. Mange kender grafen for udbud og efterspørgelse, som går helt tilbage til 1871. En simpel streg, der siden er blevet set som et af de mest fundamentale begreber i mikroøkonomi. 

Kate Raworth reflekterer i sin bog over vigtigheden af et billede, som folk kan forstå. Og det var derfor, hun endte med to simple cirkler i stedet for komplicerede diagrammer og formler. 

Den inderste cirkel i doughnutten repræsenterer det sociale fundament, som et samfund i balance bygger på, mens den ydre cirkel repræsenterer de planetære grænser, som er loftet for, hvordan vi kan leve bæredygtigt. Målet er at holde sig mellem de to cirkler, hvor man både sikrer de fundamentale rettigheder og livskvalitet, mens man samtidig ikke overbelaster planeten. 

  Doughnut-modellen rummer en detaljeret påpegning af, hvilke tiltag der skal til, for at man kan være både social og miljømæssig bæredygtig og have et samlet blik for, hvad biosfæren kan holde til. 

For Danmark og den vestlige verden er den store udfordring ikke at sikre, at man når den inderste cirkel. Udfordringen er snarere ikke at overskride den yderste. Earth Overshoot Day markerer den dag, hvor verden har brugt de ressourcer, som jorden naturligt kan producere i løbet af et år. I år faldt dagen, hvor vi begyndte på vores overtræk af jordens ressourcer allerede 22. August. Det er tre uger senere end sidste år og faktisk den seneste dato siden midten af 00’erne. 

Det er dog ikke nødvendigvis sket på eget initiativ, men snarere coronakrisen, der har begrænset os. I Danmark hylder vi ofte os selv som et grønt foregangsland, men vi er da også i førerfeltet, når det kommer om at forbruge klodens ressourcer. Hvis hele verden levede som Danmark, ville jordens årlige ressourcer være brugt allerede 28 marts i år, hvilket giver os en 12. plads i overforbrug. 

Det skal nu være anderledes i København, som vil bruge modellen til at styre byen i en mere bæredygtig retning. Da Amsterdam tidligere i år tog Doughnut-modellen til sig, udarbejdede byen en vejledning for, hvordan Amsterdam kunne tilpasse sig jorden - og ikke længere omvendt. 

Mere end blot en grøn genstart

Flere europæiske byer har benyttet coronakrisen til at gentænke sig selv. I Milano har man brugt krisen til at gennemføre infrastrukturændringer, så byen åbnede fra sin nedlukning med flere cykelstier, lavere fartgrænser og mere plads til fodgængere. Det samme gjorde Paris, som har tilføjet 650 kilometer cykelstier under nedlukningen. I Vilnius i Litauen har man forvist biler fra sin historiske bymidte.  

København har i forvejen masser af kilometer cykelstier og blev sidste år kåret som verdens bedste cykelby for tredje gang i det såkaldte Copenhagen Index. Men med Doughnut-modellen, kan man have lagt et vigtigt fundament til ikke  blot en grøn genstart, men også en grøn fremtid. 

- Doughnut-modellen rummer en detaljeret påpegning af, hvilke tiltag der skal til, for at man kan være både social og miljømæssig bæredygtig og have et samlet blik for, hvad biosfæren kan holde til. Det er en måde at prøve at skabe en systematik på noget, som er meget svære at overskue, end bare pengestrøm. Det er meget mere komplekst end bare klimamål, siger Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten, der er en af stillerne bag forslaget sammen med Alternativet, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti.

Københavns Kommune stiler i forvejen mod at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad og “kombinere vækst, udvikling og øget livskvalitet med CO2-reduktioner”, som kommunen selv formulerer det. Men at være CO2-neutral betyder ikke nødvendigvis, at man ikke belaster klimaet. Det er blot et enkelt regnestykke i en stor regning mellem byerne og klimaet. 

- CO2-neutralitet handler ikke om den samlede klimabelastning. Vi har ikke et greb om det fossile fodaftryk fra aktiviteterne i kommunen og af borgerne. Det er fedt, at vi har den målsætning, og vi prøver at sørge for, at vi kan nå det, siger Gorm Anker Gunnarsen og fortsætter: 

- Doughnut-modellen giver dog et mere dækkende og realistisk billede på regnskabet mellem Københavns Kommune og resten af biosfæren, som vi kan tage udgangspunkt i. 

Doughnut Economics for dummies

Doughnut Economics oplister syv principper, hvorpå man bør fundere fremtidens måde at tænke økonomi på: 

  1. Sæt et nyt mål - Gør op med det enøjede fokus på BNP og vækst. I stedet for BNP som nøgletal nummer et, bør man have et mere helhedsorienteret fokus på økonomi og bæredygtighed. 
  2. Se det store billede - Økonomi består af meget mere end blot private husholdninger og virksomheder, som ellers plejer at være de to hjørnesten i økonomi. I stedet skal man udvide billedet med både samfundet og naturens ressourcer. Det gælder også sol og vind, der kommer ind i systemet, og affald, der ikke må forsvinde ud af billedet.
  3. Plej det menneskelige - Gør op med idéen om mennesket som en forsimplet, selvcentreret og rationel forbruger, men se i stedet det sociale menneske, der er mere end blot en forbruger, men som er en del af noget større. 
  4. Få styr på systemerne - Økonomi er meget mere end bare udbudsmodeller, statistik og forudsigelser. Det viste sig kun alt for tydeligt ved finanskrisen. Økonomi er komplekst og skal ikke forsimples til gamle modeller. 
  5. Udform til fordeling - Uligheden vokser nationalt og internationalt. Den gamle idé om, at ulighed skal stige, når et udviklingslands skal ud af fattigdom er dog forældet. Ulighed er ikke nødvendigt for vækst, men et spørgsmål om design. 
  6. Læg vægt på det vedvarende - Det er ikke nødvendigt, at udviklingslande skal være som larver, der bare spiser og spiser indtil at de kan udvikle sig. I stedet skal vi tænke bæredygtighed ind fra dag et af. 
  7. Vær agnostisk med hensyn til vækst - Siden 1966 er det danske BNP vokset med 2,1 pct. årligt., men hvor længe skal det fortsætte? Og er det realistisk med evig vækst? I stedet skal vi gøre os klar til en fremtid, hvor vi måske har nået toppen af BNP.  

 

“Vil hellere plante træer for pengene”

Da medlemsforslaget om at undersøge doughnut-modellen kom for Borgerrepræsentationen, stemte alle partier bortset fra De Konservative for forslaget. For gruppeformanden for De Konservative i København er deres modstand ret simpel; det er ekstra mellemregninger og spild af penge.

- Vi vil heller lade pengene arbejde for klimaet og naturen end lave yderligere regnskabsopstillinger. De penge, vi skulle bruge på at føre en dobbelt bogholderi, skulle vi tage fra den virkelige verden, forklarer Jakob Næsager. 

Jakob Næsager mener, at metoden mangler tyngde og validitet, som gør, at man ikke kan sammenligne regnskaberne mellem byer og kommuner.  

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi bruger pengene på regnskaber og revisioner fremfor at bruge pengene ude i virkeligheden på natur og klima. Regnskabet i sig selv kommer ikke til at flytte noget, så jeg havde da håbet, at vi kunne bruge de her millioner på at sikre, at vi blev CO2-neutrale og plantede nogle træer, siger Jakob Næsager. 

Et opgør mod økonomiens kultstatus

Kate Raworth indleder Doughnut Economics med en fortælling om den unge økonomistuderende Yuan Yang, der er født i Kina og opvokset i Yorkshire. Hun var frustreret over lærebøgerne, som Yuan Yang fandt forældet og for fokuseret på profit, penge og vækst. Selv i brandtomten efter finanskrisen, holdt universiteterne fast i de gamle lærebøger. 

Og hun var ikke alene. De mest frustrerende elever dannede bevægelsen Kick it over, hvor de opfordrede til at gentænke økonomi og lærebøgerne. Det inspirerede Kate Raworth til selv at give sit bud på, hvordan en økonom i det 21. århundrede burde gentænke de gamle læresætninger. 

Det første, hun gjorde, var at fordømme det altoverskyggende fokus på BNP og vækst. 

- Det pengeregnskab, som vi følger, har en kultstatus i politik. “Budgettet skal holde! Det hele handler om budgetforhandlingerne!” Men i virkeligheden er det regnskab, vi laver for, hvad der er bæredygtigt, langt mere afgørende på lang sigt. Vi er nødt til at finde ud af en måde for, hvordan vi kan lave sådan et regnskab, så det ikke bare er retorik og gode intentioner, siger Gorm Anker Gunnarsen. 

Doughnut-modellen var først tiltænkt som et opråb mod de klassiske økonomibøger, men modellen er nu også tilpasset byerne, og der er gennemført pilotprojekter i Portland, Philadelphia og ikke mindst Amsterdam. Og med udarbejdningen af sin egen model, omfavner Københavns Kommune nu også doughnut-modellen.

- Det, der er det store skridt fremad, er, at det nu handler om det samlede stofskifte med biosfæren. Det ser ikke kun på et aspekt. Det handler om helheden, siger Gorm Anker Gunnarsen. 

Doughnuttens to cirkler

Doughnut-modellen består af to cirkler. Den inderste består af det sociale fundament for borgerne, mens den yderste cirkel er det miljømæssige loft for, hvordan vi kan leve bæredygigt.  


Inderste cirkel: 

  • Sundhed
  • Mad 
  • Vand 
  • Energi
  • Netværker
  • Bolig
  • Ligestilling 
  • Social lighed
  • Politisk indflydelse
  • Fred og retfærdighed
  • Indkomst 
  • Uddannelse

Yderste cirkel: 

  • Kemisk forurening
  • Kvælstof og fosforbelastning
  • Ferskvandsmangel
  • Tab af biodiversitet
  • Omlægninger i jordbrug
  • Luftforurening
  • Udtynding af ozonlaget
  • Klimaforandringer
  • Forurening af havene 

 

Klima

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet