København vil kæmpe for ’fritteren’

Børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) ser nødigt, at fritidshjem må lukke som følge af folkeskolereformens længere skoledage. Men hvordan vil hun rent praktisk inddrage dem i skoledagen, spørger lektor i fritidspædagogik

folkeskolereform

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Regeringens nye udspil til en folkeskolereform indeholder længere skoledage med indlagte aktivitetstimer, som frygtes at lægge beslag på børns fritid. Tid, der ellers er blevet brugt på fri leg i ’fritteren’.

Børne- og ungeborgmester i København Anne Vang (S) har dog ingen forventninger om, at reformen vil underminere kommunens selvstændige fritidshjem.

- Der skal være tale om et øget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Men i København tror jeg, vi skal have en løsning, så det øgede samarbejde understøtter, at vi har fritidshjem også, siger hun.

Borgmesterens svar kommer som reaktion på et bekymret brev fra Københavns Lærerforening og Landsforeningen for Socialpædagoger til fem af Københavns borgmestre. Foreningerne beder om bevarelse af kommunens uundværlige fritidshjem, som de mener, giver rammer for, at børnene kan lege efter egne ønsker og i egne rammer.

- Regeringen fremlægger nemlig en folkeskolereform, der betyder en lang sveder til børnene. (…) Pædagogerne skal uden selv at ønske det medvirke i diverse aktiviteter i løbet af skoledagen. Det medfører, at fritidshjemmene reelt kvæles, skriver foreningerne.

Da det endnu ikke er klart, hvad den konkrete udformning af reformen bliver, kan Anne Vang ikke sige præcist, hvad der vil ske på fritidstilbudsområdet i Københavns Kommune.

- Det er ikke sikkert, at alt skal se ud nøjagtigt, som det gør i dag. Men at nedlægge vores fritidshjem, ville jeg ikke synes, var en spor god ide, siger hun.

Svært at virkeliggøre

Imidlertid stiller lektor i fritidspædagogik fra Københavns Universitet, Pernille Hviid, spørgsmålstegn ved borgmesterens forventninger.

- Hvordan skal det strukturelt og praktisk gøres? Fritidshjemmene i København har en lang selvstændig tradition tilbage fra 1800-tallet, de ligger ikke nødvendigvis lige op og ned af skolerne og de er oftest indrettet netop som ’hjem’, ikke som skoler, forklarer hun.

Pernille Hviid gør sig mange tanker om, hvordan helhedsskolen og samarbejdet mellem fritidstilbud og skoler kunne komme til at se ud. Men med de selvstændige fritidshjem er der helt praktiske udfordringer.

- Så skulle børnene frem og tilbage fra fritidshjemmene i løbet af skoledagen til de aktiviteter, der skulle foregå derovre for eksempel. Det er helt klart en logistisk udfordring at bevare fritidshjemmene, hvis de skal indgå i helhedsskolen, siger hun.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet