København snakker om sex og borgerrettigheder på thai

I stueetagerne i Oehlenschlægersgade på Vesterbro i København blinker røde lyskæder om kap for at lokke kunder til. Thaimassageklinikkerne ligger klinet op af hinanden, og når dørene bliver åbnet, kommer små, letpåklædte kvinder til syne. Det er i disse gader, at Niracha Andersen – kommunens thailandske kulturformidler – har sin arbejdsgang: ”Det er nemt for mig at komme i snak med kvinderne, fordi jeg selv er thailænder. Vi er ligesom i øjenhøjde,” fortæller Niracha, der er ansat på Københavns Socialcenter som et led i kommunens EXIT-pakke. Hendes arbejde er at opsøge klinikkerne og hjælpe med at få gelejdet kvinderne videre i samfundssystemet:

”Omkring halvdelen kender ikke deres borgerrettigheder i Danmark – de lever på en mentalitet, hvor de selv skal tjene penge til alt,” siger Niracha, der samtidig fungerer som omsorgsperson og støttekontakt for de mange slidte skæbner, der har vold, voldtægt og verbale øretæver med i bagagen. 

Fra ’Åben’ til EXIT

Siden EXIT-pakken blev vedtaget af socialudvalget i 2007, har flere end 30 prostituerede lagt sexarbejdet bag sig. EXIT-pakken er en handleplan, der skal hjælpe hovedstadens 2000 borgere i prostitution til bedre levevilkår eller til helt at forlade branchen. Et af elementerne i pakken er en VIP-ordning, der betyder, at alle prostituerede bliver tilbudt en anonym samtale med en sagsbehandler, der har solid viden om prostitution. Som kulturformidler fortæller Niracha thaierne om muligheden for at møde kommunen på en ’god’ måde: 

”Kvinderne er bange for, at myndighederne vil fjerne deres børn,” fortæller Niracha, ”og derfor er det vigtigt, at sagsbehandlerne rent faktisk forstår den situation, som kvinden står i.”

På alle social- og jobcentre i København er der ansat specialiserede sagsbehandlere – såkaldte brobyggere – til at modtage de prostituerede. Hvis borgeren har sundhedsmæssige problemer og for eksempel behøver psykologbistand eller lægetjek, skal brobyggerne guide borgeren til at få hjælpen. Derudover skal de hjælpe med at se nye arbejdsmuligheder for den prostituerede og samtidig sikre, at personen får de nødvendige overførselsindkomster.

Ingen prostitution her

På Kompetencecenter Prostitution er Jette Heindorf, der er socialfaglig medarbejder i Team Øst, som dækker hovedstadsområdet, utrolig glad for EXIT-pakken:

”Københavns handleplan er en kæmpe succes, og sagsbehandlerne bruger os virkelig i deres arbejde. Derfor vil vi så gerne have, at man gør noget lignende i de andre store byer.”

Samarbejdet mellem Kompetencecenter Prostitution og København er en del af EXIT-pakken og går begge veje. Centeret henvender sig til kommunen, når de har kontakt til en borger i prostitution, og er ofte med som bisidder, når den prostituerede skal møde sagsbehandleren – samtidig beder kommunens ansatte specialisterne om hjælp, når borgeren selv henvender sig direkte.

Jette Heindorf har med sine kollegaer i Kompetencecenteret samlet undervist over 300 københavnske frontmedarbejdere, der i deres daglige arbejde møder de udsatte borgere, i ’den svære samtale’, der handler om, hvordan man åbner op for en dialog om prostitution. Desværre er det de færreste kommuner, der har taget imod den gratis undervisning fra Kompetencecenter Prostitution:

”Alle kommuner har fået et tilbud, men mange steder har man en idé om, at prostitution ikke findes, og derfor vil de ikke sætte ressourcer af til det,” siger Jette Heindorf, der på én hånd kan tælle de kommuner, som har udtrykt interesse i et oplæg:

”Vi har kun været på Sjælland – ingen i provinsen har vist interesse,” fortæller Jette Heindorf.

 

Sexarbejde i Danmark

Fra de myldrende gader i København til de tomme landeveje i Jylland lever der mennesker, som hver dag sætter deres krop til salg. Servicestyrelsen anslår, at minimum 5.600 prostituerer sig i dagens Danmark – størstedelen på massageklinikker.

Mens den helt synlige form for sexhandel, hvor de prostituerede trækker på gaderne, udelukkende foregår i København, Århus og Odense, er en stigende del af sexhandlen i løbet af de sidste 40 år rykket ind i mere skjulte klinik- og escortmiljøer. De fleste prostituerede arbejder på massageklinikker, hvor man kan købe alt fra redelig massage til regulær sex – og hvor det ene ofte bærer det andet med sig. 

I klinikkerne tegner der sig et broget billede. De fleste sexarbejdere her er udlændinge eller har anden etnisk oprindelse end dansk – der er dog også mange danske kvinder. Typisk stammer de udenlandske kvinder fra Thailand, Øst- og Centraleuropa, mens en mindre del kommer fra Latinamerika.   

På klinikkerne er der stor rotation mellem sexarbejderne. Det betyder, at den moderne prostituerede typisk pendler rundt mellem flere klinikker. Ofte bor kvinden et helt tredje sted i landet.  

Med regeringens handlingsplan fra 2005, ’Et andet liv’, blev ansvaret for at opsøge og hjælpe de prostituerede til en national opgave. Her forankrede man det opsøgende arbejde i Kompetencecenter Prostitution – en såkaldt udsatteenhed under Servicestyrelsen. Ideen var at samle al specialviden ét sted, så kompetencerne ikke blev spredt for alle vinde under kommunesammenlægningen, og derudover have ét sted, hvor kommunerne kunne få rådgivning om, hvordan de skulle hjælpe deres borgere i prostitution.  

I 2007 blev Center mod Menneskehandel oprettet, også under Servicestyrelsen, for at håndtere situationer, hvor der er mistanke om, at prostituerede er handlet hertil. 

Hos Kompetencecenter Prostitution kan kommuner bestille gratis undervisning af sagsbehandlere i, hvordan de skal hjælpe og forstå borgerne i prostitution bedst eller bede om bisidderhjælp til at håndtere en konkret sag. Alle kommuner har modtaget et brev med tilbud om gratis undervisning – under fem kommuner har taget imod tilbuddet.

De opsøgende medarbejdere hos  Kompetencecenter Prostitution skal lokalisere, hvilken kommune den prostituerede kommer fra, og derefter bygge bro til en kommunalt ansat typisk på jobcenteret eller i socialcenteret. Formålet er at skabe en god kontakt mellem den prostituerede og ’systemet’ ved at sidde med i møder med socialforvaltningen, snakke med politiet osv. Kompetencecenter Prostitution har tre teams, der opsøger massageklinikker for at hjælpe sexarbejderne ud af prostitution eller blot for at støtte dem til et bedre liv i prostitution.