København får overraskende udligningsbonus

Et hop i statistikken rykker 100 millioner kroner ekstra udligning til hovedstaden. Men andre vægte trækker modsat

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Hovedstaden kan se frem til en ekstra økonomisk håndsrækning, når forårets reform af udligningsordningen træder i kraft 1. januar 2013. Udover den særlige storby-pulje på 400 millioner kroner og den gradvise indfasning af den ny udligningsmodel får København nu også hjælp fra uventet kant.

Oprindeligt stod kommunen til at tabe 245 millioner kroner på reformen, men et spring i statistikken bag det stærkt omdiskuterede kriterium ’familier i visse boligtyper,’ser ud til at rykke 100 millioner udlignings-kroner tilbage til København.

Ifølge Indenrigsministeriets tilskudsbøger, der blev offentliggjort sidst i juni, er der nemlig kommet 7.405 flere familier, som passer ind i kriteriet, end det der lå til grund, da ministeriet i foråret beregnede de økonomiske konsekvenser ved at ændre udligningen.

Færre psykisk syge
Københavns Kommune kan ikke selv forklare stigningen. Formodningen er, at det skyldes en ændret opgørelsesmetode hos Danmarks Statistik. Den samme forklaring giver Indenrigsministeriet. 

"Vi har fået oplyst, at man er gået over til en mere præcis måde at gøre det på. Som jeg har forstået det, handler det om, at der er kommet nogle almene boliger med, som ikke tidligere har været regnet med," siger Niels Jørgen Mau Pedersen, afdelingschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Regner man på effekten af den statistiske forskydning, så rykker det isoleret set Københavns andel af udligningen med omkring 100 millioner kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til tallene fra Danmarks Statistik. Men i et skriftligt svar fra bekræfter Københavns Kommunes økonomiforvaltning, at kriteriet trækker op i forhold til, hvad forårets reformen lagde op til.

Til gengæld trækker det ned, at der samtidig er et fald på andre kriterier. Blandt andet antallet af ’udlejede beboelseslejligheder’ og ’psykiatriske patienter’. Udviklingen i de to kriterier er imidlertid lang fra nok til at opveje gevinsten ved flere ’familier i visse boligtyper. Men samlet set er billedet ifølge Mads Grønvall, at kommunen reelt ender med endnu mindre, end reformen lagde op til.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet