København bør stille G4S til regnskab

G4S bør dokumentere, at selskabet optræder etisk ansvarligt i de israelske bosættelser på Vestbredden, mener eksperter.

indkøb

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Hvis Københavns Kommune fortsat vil bruge sikkerhedskoncernen G4S som leverandør, skal kommunen sikre sig, at selskabets aktiviteter på den besatte Vestbred ikke krænker menneskerettighederne. Det mener formanden for Rådet for Samfundsansvar og bestyrelsesmedlem i FN’s Global Compact, erhvervsmanden Mads Øvlisen. 

”Københavns Kommune har simpelthen en forpligtelse til at sikre sig, at de folk, de samarbejder med, ikke krænker grundlæggende menneskerettigheder,” siger Mads Øvlisen. 

G4S har kontrakt på installation af overvågningsanlæg, der skal hindre indbrud i kommunens bygninger. Den kontrakt udløber ved udgangen af marts og er i øjeblikket i udbud. Men ifølge kritikere er de opgaver, G4S løser for den israelske stat i de besatte palæstinensiske områder, en krænkelse af menneskerettighederne. Og dermed kan selskabet ikke være leverandør til Københavns Kommune, mener Enhedslisten. 

Så firkantet kan man ikke stille det op, mener Mads Øvlisen. Men han understreger, at Københavns Kommune som aftager af ydelser fra G4S både kan og skal kræve dokumentation for, at selskabet ikke krænker menneskerettighederne. 

Bryder ikke loven

Det er en række af de aktiviteter, G4S’ datterselskab, Hashmira, udfører i bosættelserne, der falder kritikere for brystet. 

Selskabet leverer blandt andet bevæbnede vagter til supermarkeder i kæden Yesh, der primært henvender sig til ultraortodokse jøder i ­bosættelserne, men har også leveret scannere til de israelske checkpoints på grænsen til Vestbredden og video­overvågning til israelske fængsler, der ifølge kritikere indeholder politiske fanger. 

Der er imidlertid ingen af disse aktiviteter, der krænker menneskerettighederne, mener jurist Søren Lundsberg, som sidder i koncernledelsen hos G4S i England. 

”Mit udgangspunkt er, at vi er på linje med Global Compact,” siger Søren Lundsberg. 

Han bygger sin vurdering på et responsum, som juraprofessor Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet har lavet på bestilling af G4S. Heri frikender professoren selskabet for overtrædelser af international ret. Men det undrer ikke advokat og seniorpartner i rådgivningsfirmaet Global CSR, Sune Skadegaard Thorsen. 

”Han kigger jo alene på international jura. Og alle jurister ved, at der er et ekstremt begrænset straffeansvar for private aktører under international ret. Derimod kigger han slet ikke på det, der hedder virksomhedernes samfundsansvar,” siger Sune Skade­gaard Thorsen. 

Undersøgelsen viser altså kun, at G4S ikke bryder international lov. Men om selskabet handler i overensstemmelse med FN's Global Compacts principper og Københavns Kommunes etiske politik, kan Sune Skadegaard Thorsen ikke vurdere uden at få en præcis udredning af selskabets aktiviteter og indsats. 

En tilståelsessag

I 2002 blev G4S også kritiseret for at have aktiviteter i bosættelserne. Dengang sagde den administrerende direktør, Lars Nørby Johansen: 

”Vi vil ikke bidrage til at understøtte en situation, der er kendt ulovlig af folkeretten, uanset om vores egen optræden er lovlig eller ej.”

Det førte til, at G4S trak sig ud af bosættelserne. Det ser Søren Lundsberg ingen umiddelbar grund til at gøre i dag. Men han siger, at selskabet nu vil gennemgå sine aktiviteter med den israelske ledelse af selskabet. 

På Københavns Kommune betragter Enhedslistens Mikkel Warming meldingerne fra G4S som en tilståelsessag.

”De siger: Vi arbejder med det her, men vi kan ikke blive smidt i fængsel for det. Man benægter jo ikke, at man bidrager aktivt til de ulovlige bosættelser, sikkerhedsmuren og de israelske checkpoints,” siger han. 

Mikkel Warming vil nu ­kræve, at økonomiforvaltningen får en præcis redegørelse for aktiviteterne i bosæt­telserne.

 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet