Omkring 30 lande – deriblandt Danmark – deltog i en konference i Paris den 15. september, hvor indsatsen mod IS var på dagsordenen.
Foto: Polfoto
Omkring 30 lande – deriblandt Danmark – deltog i en konference i Paris den 15. september, hvor indsatsen mod IS var på dagsordenen. Foto: Polfoto

Koalition med mange dagsordener

Sammen med flere lande, blandt andet fra regionen omkring Irak og Syrien, har Danmark meldt sig under fanerne for at bekæmpe Islamisk Stat. Men alliancens medlemmer har ifølge eksperter meget forskellige grunde til at deltage.

terror

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

En fælles front mod en fælles fjende. Sådan kunne billedet umiddelbart godt se ud, efter 42 lande proklamerede, at de vil gå sammen om at bekæmpe Islamisk Stat. Men ifølge eksperter tegner der sig under overfladen et mere broget billede af alliancen, der langtfra har samme interesser i at deltage i koalitionen.

For mens vi i Vesten primært taler om frygten for terror og radikaliserede unge, så bunder frygten hos de lande i regionen, som har tilsluttet sig koalitionen, i langt højere grad i, at Islamisk Stat udgør en reel trussel mod deres grænser. Samtidig har flere af dem i et indviklet spil om magt og indflydelse støttet flere af de oprørsgrupper, som har været med til at danne grundlag for Islamisk Stats opstigen.

- De stater, som har støttet IS, er formentlig blevet chokerede over at opdage, hvad det er for en slange, de har næret ved deres barm. Mange af golf/olielandene støttede de militante islamister og har åbenbart følt sig sikre på, at de kun ville hærge i Syrien og til dels i Irak, som man heller ikke typisk har varme følelser for, siger kultursociolog og mellemøstekspert Birgitte Rahbek.

”Jeg tror, at de arabiske regeringer ville være meget taknemmelige for at have en type som Saddam tilbage ved magten. Der sad mange folk i fængslerne, da han havde magten, men der var fred og ro.”

Som en af stormagterne i regionen har Saudi-Arabien ifølge lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, Søren Schmidt, været med til at gøde jorden for IS.

- Én af grundene til, at saudierne har støttet rebellerne i Syrien (som senere blev til IS, red.), er, at Assad altid har haft et godt forhold til Iran. Og saudierne har hele vejen igennem ønsket at holde Iran stangen, for at konsolidere deres egen position som den globale olieproducent nummer ét, siger han.

Men saudierne er ligeledes blevet overraskede over Islamisk Stats succes, og derfor ændrer de nu markant kurs. Islamisk Stat har nemlig et transnationalt sigte, der også omfatter en kamp mod det saudiske kongehus, som de betragter som illegitimt.

- I april fyrede de chefen for deres efterretningstjeneste og hovedarkitekten bag deres aktivistiske politik i Syrienkonflikten, prins Abdulaziz bin Bandar. Samtidig proklamerede de, at de nu ville bekæmpe Al-Qaida i alle dets afskygninger inklusive IS. Dermed har de åbnet op for en mere forsonlig holdning og måske også muligheden for en slags modus vivendi med Iran om Syrien, der vil varetage begge landes inter-esse i at bekæmpe fanatisme i regionen, siger Søren
Schmidt.

To verdener

Et endnu uafklaret spørgsmål i koalitionen er, hvad der skal ske med området, hvis det lykkes at tilintetgøre Islamisk Stat. Ifølge lektor ved arabisk- og islamstudier på Aarhus Universitet, Mark Sedgwick, er det svært at forestille sig, at succeskriteriet for landene i regionen er det samme som i den vestlige verden.

- Der er ikke rigtig nogen, som ved, hvad amerikanerne forestiller sig, at der skal ske, men jeg tror, at de arabiske regeringer ville være meget taknemmelige for at have en type som Saddam tilbage ved magten. Der sad mange folk i fængslerne, da han havde magten, men der var fred og ro, siger han.

Fra et vestligt synspunkt er det dog næppe en løsning, som mange statsledere umiddelbart ønsker at tilslutte sig. Men selvom problemstillingen ikke er ny, er vi ifølge Mark Sedgwick ikke kommet meget tættere på en håndgribelig plan for området.

- Det er det samme spørgsmål, som man stod med for ti år siden. Hvad skal man gøre med et land, der er opdelt på den måde, som Irak nu engang er. Vi har ikke mange succesfulde modeller i verdenshistorien, som vi kan læne os op ad. Hvis man skulle nævne en, kunne det være det gamle Jugoslavien: simpelthen at opløse den irakiske stat, så man får en shiitisk, en sunnimuslimsk og en kurdisk stat, siger han.

Ikke en løsning

På trods af den fælles erklæring fra alle dele af verden om at bekæmpe Islamisk Stat, ser Birgitte Rahbek meget kritisk på forestillingen om, at organisationen kan nedkæmpes militært. Særlig den vestlige verdens indblanding kan blive en faktor, som ender med at gøre mere skade end gavn.

- Efter min vurdering vil situationen formentlig udvikle sig katastrofalt. Jeg tror ikke, at IS kan bekæmpes med traditionelle metoder. Det er små grupperinger, der hele tiden kan flytte sig fra Irak til Syrien - de kan lægge sig fladt ned i en periode for så at dukke op et andet sted. Vestlig indgriben vil uden tvivl blive den bedste rekrutteringsmaskine for IS. Hvis man vil fjerne dem, skal man fjerne det vand, de svømmer i. Det vand er nu to fejlslagne stater med fattigdom, arbejdsløshed og sekterisk forskelsbehandling, siger hun.

Tilmeld dig nyhedsbrevet